På Aarhus havn opføres lige nu et nyt spahotel i 20 etager
Spahotel med buede vægge kræver betonvægge i aparte dimensioner
Et nyt hotel- og erhvervsbyggeri på Aarhus Ø forener kurvede vægstrukturer, udvendige trappeforløb og kompleks struktur. AROS Development og Xella bidrager med specialløsninger i porebeton.
Dimensionerne på de buede vægge har stillet høje krav til materialeleverandøren Xellas anvendte porebeton, Ytong
På Aarhus Ø skyder et 20 etagers hotel- og erhvervsbyggeri op med markante tekniske og arkitektoniske løsninger. Projektet rummer både wellnessområder, udvendige trappeforløb og komplekse vægkonstruktioner udført i porebeton. AROS Development varetager porebetonentreprisen og har monteret over 7.000 m² vægge i varierende former og formater – herunder buede elementer i flere radiusser.
Byggeriet rummer ca. 342 hotelværelser fordelt på flere spaetager og omkring 16.000 m² kontorareal. Det er dermed et af de mest ambitiøse byggeprojekter i bydelen – både i skala og teknisk kompleksitet.
- Vi arbejder i højden som på få andre byggerier, og samtidig har hotellets spaområder og de mange tekniske løsninger stillet store krav til præcisionen. Det er netop den slags opgaver, der gør det spændende at være i branchen, udtaler Camilla Taulbjerg Poulsen, entrepriseleder hos AROS Development, i en pressemeddelelse.
Porebeton tilpasset arkitekturens sprog
Det er især de øverste etager, hvor spaområderne er placeret, der har stillet avancerede krav til både materialevalg og montage. Her er buede vægge udført med porebetonblokke i mange forskellige radiusser, leveret af Xella. Løsningen er resultatet af tæt koordinering mellem NCC som totalentreprenør og underentreprenørerne på pladsen. Leverancerne har strakt sig over en lang periode og krævet både fleksibilitet og præcision.
- Byggeriet på Aarhus Ø er et projekt, hvor vores løsninger virkelig kommer til sin ret. Kombinationen af højden, konstruktionens kompleksitet og ønsket om præcise, formbare porebetonløsninger stiller store krav til både materiale og samarbejde. Vi er stolte af at bidrage til et byggeri, der skiller sig ud – både i skala og i arkitektonisk ambition, siger Normann G. Karlsen, salgsdirektør i Xella Danmark.
De buede vægforløb er med til at give bygningen sit arkitektoniske særpræg og understøtter hotellets æstetiske ambitioner – samtidig med at materialevalget bidrager med formstabilitet og hurtig montage i et komplekst byggeri.
Det er et fantastisk projekt at være en del af – både i omfang og i kompleksitet. Det er netop den slags opgaver, der gør det spændende at være i branchen, siger Camilla Taulbjerg Poulsen
Dimensionerne på de buede vægge har stillet høje krav til materialeleverandøren Xellas anvendte porebeton, Ytong
Vi er stolte af at bidrage til et byggeri, der skiller sig ud i såvel skala som i arkitektonisk ambition, fortæller Normann G. Karlsen
Logistik i højden kræver præcision
Et højhus i 20 etager stiller særlige krav til både sikkerhed, daglig planlægning og logistik. Særligt spaetagerne har skullet koordineres på tværs af fag og etager, hvor montagen ofte har foregået parallelt.
- Det her byggeri kræver, at alle tænker logistik og sikkerhed ind i hver eneste arbejdsdag. Når man arbejder i de højder og samtidig på tværs af så mange etager, skal alt spille. Derfor betyder stærke samarbejder enormt meget – både med totalentreprenøren og med leverandører som Xella, hvor vi altid har oplevet en klar og tryg kommunikation, og hvor vi føler os hørt og forstået, lyder det afslutningsvis fra Camilla Taulbjerg Poulsen.
Byggeriet er stadig under opførelse og forventes at blive et arkitektonisk vartegn Aarhus Ø og en reference for komplekst højhusbyggeri.
