Spar penge ved at skifte til et billigere elselskab
Strøm er ikke længere så billigt, som det var engang. Det betyder store elregninger for rigtig mange mennesker, og derfor er det relevant for alle at kigge på, om det er muligt at spare penge på strømmen.
Det kan du gøre ved at nedbringe elforbruget, men det er også en rigtig god idé at kigge på, om du kan hente noget ved at skifte til et billigere elselskab. Du kan sammenligne priser på elselskaber online og få det store overblik, så du kan vurdere, om det er tid til at skifte for at sikre billig strøm til din bolig.
Skal du lave en aftale med fast en eller variabel pris på el?
Når du beslutter dig for at skifte til et andet elselskab for at spare penge på elregningen, vil du hos nogle elselskaber få mulighed for at vælge mellem en fast pris og en variabel pris på den strøm, du bruger. Hvad du vælger, kan få stor betydning for både din tryghed og din elregning, og det er derfor en god idé at tænke grundigt over, hvad der er den bedste løsning for dig.
Der er fordele og ulemper ved begge løsning, og du skal bl.a. tænke over, hvor meget tryghed du gerne vil have i det daglige. Med en fast pris på el skal du nemlig ikke bekymre dig om pludselige og store stigninger på el. Her er du sikret en fast pris, selvom prisen pludseligt stiger helt vildt, hvorfor du undgår slemme overraskelser, når elregningen kommer ind ad døren.
Dog skal du indstille dig på, at du nok kommer til at betale lidt mere for el på sigt, når du vælger en fast pris. Det skyldes, at elselskaberne ikke vil risikere at betale meget mere for el, end du skal gøre som kunde i tilfælde af store prisstigninger. Derfor er de faste priser typisk sat relativt højt.
Hvis du ikke har behov for den ekstra tryghed, kan en aftale med variable priser i stedet være en god idé. Denne løsning vil ofte være billigere på sigt, og du vinder, når priser på elbørsen falder. Med en variabel pris på el kan du også udnytte, at priserne skifter i løbet af døgnet, og at de afhænger af mængden af blæsevejr i Danmark. Derfor kan du koncentrere dit elforbrug med tøjvask og så videre på de tidspunkter, hvor prisen på el er lavest.