
Kunsthal Spritten set udefra med skulptur af Tomas Saraceno. Visualisering: Praksis Arkitekter
Spritfabrik bliver til kunsthal – med særlig funderingsteknik
Grundforstærkning med Uretek GeoPlus kræver hverken opbrydning eller stort maskinel. Foto: Uretek
Foto: Uretek
Ureteks montør overvåger processen med nivelleringsudstyr. Foto: Uretek
Når de eksisterende kedelhaller i Aalborgs tidligere spritfabrik i 2026 åbner som Kunsthal Spritten, bliver det med en ændring, der ikke er til at se med det blotte øje. Fabrikshallerne fra omkring 1930 er fredede og i forbindelse med ombygningen til kunsthal tilføjes en ekstra etage. Da alle moderne funderingsnormer naturligvis skal overholdes, fik rådgiverteamet fra Henry Jensen Rådgivende Ingeniører undersøgt bygningernes forankring i undergrunden. Her kunne man se en række hulrum mellem gulvet og sandlaget, der ligger under.
- Funderingsmæssigt er bygningen udfordret. Der ligger 5-8 meter sandlag, og betongulvet er båret af egetræsstolper, der står i sætningsgivende jord, forklarer Joachim Krongaard-Mikkelsen, projektleder, direktør og partner i Henry Jensen Rådgivende Ingeniører.
Den nye ekstra etage forøger lasten, hvilket ingeniørteamet måtte beregne ind:
- Bygningen har sat sig gennem årene og trykket sig ned i undergrunden, og den sætning vil vi gerne undgå at genstarte, fortæller Joachim Krongaard-Mikkelsen.
På grund af fredningen måtte teamet finde en løsning til efterfundering, som ikke krævede opbrydning. Man valgte derfor at angribe problemet både oppe- og nedefra:
- I forhold til lasten har vi gået efter at lave et nulregnskab. Vi har fjernet kedlerne, tilhørende konstruktioner og opfyld fra den gamle bygning for at kompensere for tilføjelsen af den nye etage, siger Joachim Krongaard-Mikkelsen, og uddyber:
Kedelhallerne 1 og 2 samt værkstedsbygningen transformeres til udstillingsrum og cafeområde. Visualisering: Praksis Arkitekter
Kunsthal Spritten skal udstille eksperimenterende samtidskunst. Visualisering: Praksis Arkitekter
Materialet hærder med det samme og muliggør hurtig fremdrift, hvilket gjorde at hovedentreprenøren NCC hurtigt kunne gå videre med næste fase i renoveringsprojektet.
- Grundforstærkningen har egentlig bare været en mellemregning – det er ikke et kæmpe udstyrsstykke. Bygningerne rummer et stort areal, så Uretek skal lave virkelig mange huller til injicering, men som udgangspunkt er det en relativt enkel proces, slutter Joachim Krongaard-Mikkelsen.
Med funderingen på plads er NCC nu i gang med istandsættelse af bygningernes installationer, facader og rum. Kunsthallen forventes at stå færdig til at åbne for offentligheden i løbet af 2026.
Læs flere artikler om markante bygningstransformationsdesign