Terrorsikring og godt bymiljø er ikke modsætninger

Betonklodser på tværs af gågader og offentlige pladser. Bevæbnet politi i gaderne. Fjernelse af bagagebokse på banegårde. Evige opfordringer til årvågenhed. De senere års frygt for terror har sat sine synlige og ikke altid lige kønne spor i vore byer.

 

Men selv om terrorsikringen skal øge sikkerheden, virker den ofte utryghedsskabende og begrænsende i vores brug af byerne.

- Det er en meget uheldig udvikling, at alle byer og store projekter skal indtænke terrorsikring som et grundlæggende element, siger arkiktekt MAA og Ph.D. Camilla Richter-Friis van Deurs, der er partner i Gehl.

 

Det københavnske arkitektfirma er kendt verden over for sin tilgang til det offentlige rums funktion. Virksomheden beskæftiger sig også med terrorsikring.

- Det vigtigste er, at sikringen ikke bliver undertrykkende eller skaber utryghed. Men det, man ser nu, er alle disse betonblokke på vejene, der skal skabe tryghed, men øger utrygheden, siger arkitekten.

 

Oslo efter terrorangrebet
Men terrorsikring kan sagtens øge kvaliteten af byrum og byggerier, hvis man tænker i helheder. I juli 2011 blev verden rystet af et brutalt terrorangreb i Norge. Blandt andet ødelagde en bilbombe store dele af Oslos regeringskvarter, og ud over et nationalt traume stod Norge tilbage med spørgsmålet om, hvordan landet skulle sikre sig mod noget tilsvarende.

 

Regeringskontorerne er midlertidigt flyttet til den lange, centrale Kirkegata, og her fik Gehl til opgave at skabe terrorsikring, der kunne løfte området.

- I dag er der politi og afspærringer overalt, og vores opgave har været at finde løsninger, der giver samme sikkerhed og formindsker utrygheden, siger Eveline Petcu, der er projektleder hos Gehl.

-Truslen i dag er i høj grad en bil, der kører igennem menneskemængder. Samtidig har Oslo et ønske om at reducere biltrafikken i byen generelt. Så vi har lavet checkpoints i gaden, så kun godkendte chauffører med ærinde i gaden kan komme ind, siger Eveline Petcu.

 

Sideløbende har Gehl skabt dekorative afskærmninger ved fortovskanter, der kan bortlede noget af presset fra en eksplosion, og indtænkt bænke, der er fæstet dybt i jorden, så de kan modstå trykket  fra både eksplosioner og biler. Det er løsninger, der også kan bruges mange andre steder, understreger arkitekterne.

- Man kan altid indtænke sikrede bænke, placere stærke cykelstativer for enden af gader, så de hindrer kørsel eller for eksempel plante træer med sikring omkring. Det er en ekstra udgift, men man skaber også en ekstra gevinst i stedet for nu, hvor man risikerer at sprede utryghed, siger Eveline Petcu.

 

 

Læs også: Nordiske byer tager kampen op mod terror og utryghed i det offentlige rum

 

Ringe risiko

Den ekstra udgift kan reduceres ved at indtænke løsningerne i andre anlægsprojekter. I Danmark er  det for eksempel oplagt at tænke terrorsikring ind i klimasikring. Man kan lave"tigerfælder", der kollapser under vægten af en lastbil, vådområder eller ekstra stærke bænke.

Hos Gehl erkender man dog, at man ikke kan sikre sig 100 % mod terrorangreb, hvis man også vil bevare et leveværdigt samfund.

- Hvis vi fortsat skal sikre danske værdier som åbenhed og lighed, nytter det ikke, at vi hele tiden har følelsen, man har, når man går ind i sikkerhedskontrollen i en lufthavn. Vi skal også huske, at vi statistisk set lever i et meget sikkert århundrede. Der er seks gange større risiko for at blive dræbt af et lyn end for at blive dræbt ved en terroraktion, siger Camilla Richter-Friis van Deurs.

- Som industri har arkitekt- og byggebranchen en vigtig rolle med at sige, at vi ikke skal skabe et samfund med gated communities. I stedet er det vigtigt at sikre, at der er åbenhed og adgang flest mulige steder.

 

Sociale tiltag

Kampen mod terror skal starte et helt andet sted end ved de potentielle mål, mener Gehl.

- Det er vigtigt at hindre ekstremisering, men det er en lang proces, og det er svært at måle på resultaterne. Derfor er et besværligt at få penge til. Tricket er at skabe aktiviteter og værdi for de folk, der bor i belastede områder og binde områderne sammen med de omkringliggende byer, siger Eveline Petcu og nævner blandt andet et projekt i ghettokvarteret Rosengaarden i Malmø.

- Der har vi blandt andet lavet en ny cykelrute, der fører folk igennem, og legepladser og andre områder, hvor folk kan være døgnet rundt. Det har betydet, at småkriminaliteten er faldet så meget, at gevinsten svarer til 10.000 svenske kroner pr. Husholdning i kvarteret. Den slags er et skridt på vejen til at løfte kvartererne og skabe mindre grobund for kriminalitet og ekstremisering.