Tidlig LCA-rådgivning i byggeprocessen har mange fordele
LCA-beregninger giver et bedre beslutningsgrundlag for materialevalg, konstruktioner og design. Hos Dansk Miljørådgivning ser man livscyklusvurderinger som et strategisk værktøj i byggeprojekter.
Dansk Miljørådgivning (DMR) begyndte allerede flere år, inden klimakravene blev en del af Bygningsreglementet, arbejdet med at kortlægge bygningers klimaaftryk. I dag rådgiver virksomheden bygherrer, arkitekter og rådgivere om LCA, materialevalg og dokumentation på tværs af nybyggeri, transformation og renovering – med en praksisnær tilgang.
– Siden 2020 har vi har arbejdet med LCA og været involveret i alt fra etageboliger og hoteller til transformation af lagerbygninger. Desuden har vi – i samarbejde med Frilandsmuseet - udviklet et undervisningsmateriale om klimaaftrykket for gamle byggeskikke sammenlignet med moderne byggeri, fortæller Mikkel T. B. Volden, fagleder for LCA hos DMR.
Rådgivningen tager afsæt i den fælles målsætning hos bygherre og projekthold. Her fungerer LCA-beregninger og klimakrav som et vigtigt værktøj i afvejningen mellem designet, økonomien og bygbarheden.
– Med vores erfaringer kan vi sikre, at der træffes oplyste beslutninger om konstruktioner og materialevalg, der minimerer klimaaftrykket – uden at gå på kompromis med funktion, tekniske krav eller æstetik, siger Mikkel T. B. Volden.
For at opnå en reduktion af et byggeprojekts samlede klimaaftryk er det afgørende, at LCA-beregninger bliver inddraget tidligt i processen. Hotspot-analyser og variantsammenligninger på både konstruktions-, system- og bygningsniveau giver mulighed for at optimere projektets udformning med fokus på både klima, ressourceforbrug og materialevalg.
LCA integreret i projekteringen
Hos DMR indgår LCA som en naturlig del af rådgivningen fra de første skitser til den endelige aflevering. Målet er at identificere løsninger med et lavt CO₂-aftryk, som samtidig er robuste, bygbare og økonomisk realistiske.
Arbejdet omfatter blandt andet vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved anvendelse af alternative materialer og konstruktioner, samt en løbende opfølgning gennem projektforløbet. Dermed bliver LCA ikke blot en myndighedsopgave, men et aktivt redskab til kvalificeret beslutningstagning.
Omfattende LCA-bibliotek
Med de gældende klimakrav i BR18 og et stigende fokus på dokumentation har LCA fået en central rolle i byggeriet. DMR har derfor opbygget et omfattende LCA-bibliotek af konstruktioner, miljødata og EPD’er, som anvendes til analyser af materialevalg og variantstudier.
DMR’s eget LCA-modelværktøj er blevet godkendt af Rådet for Bæredygtigt Byggeri til brug i DGNB. Værktøjet benyttes både til LCA-screeninger tidligt i processen og til den endelige myndighedsdokumentation i overensstemmelse med EN 15978 og BR18 klimakrav.
– Vi leverer kvalitetssikret dokumentation med en høj faglighed samtidig med at manuelle og tidskrævende processer er blevet delvist automatiseret. Kombinationen af vores biblioteksdatabase og LCA-modelværktøj gør det muligt at arbejde effektivt og med fuld sporbarhed i data, siger Mikkel T. B. Volden.
Dansk Miljørådgivning udvikler desuden EPD’er (miljøvaredeklarationer) for producenter i byggebranchen. EPD’er udgør et væsentligt datagrundlag ved beregning og dokumentation af en bygnings klimaaftryk.
LCA som grundlag for bedre bygningsdesign
Ifølge DMR handler LCA ikke kun om at dokumentere klimabelastning – men er en integreret metode til at udvikle bedre projektering og byggeri.
– Med et datadrevet fundament kan vi understøtte et optimeret og ansvarligt byggeri. Det kalder vi et sundt bygningsdesign, slutter Mikkel T. B. Volden.
LCA-beregninger
DMR tilbyder LCA-beregninger på alle bygningstyper, der både inkluderer LCA-rapport og one-pager samt myndighedsdokumentation jævnfør BR18 og DS/EN 15978. Priserne ligger fra 8.000 kr. ex moms for sommerhuse og lignende samt fritliggende enfamiliehuse og række-, kæde- og dobbelthuse.
For etageboliger, kontor- og lagerbygninger samt øvrigt byggeri er prisen fra 10.500 kr. ex moms. Derudover tilbyder DMR rådgivning i optimeret bygningsdesign og materialevalg samt LCA-beregning for transport og byggeplads (A4+A5) til priser fra 1.500 kr. ex. moms.
Om Dansk Miljørådgivning
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) har ca. 275 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Virksomheden udfører:
- Geoteknik og miljøboringer, inkl. plan for jordhåndtering og miljøtilladelser.
- Miljøscreening af bygninger og tilsyn ved nedrivning. Eget asbestlaboratorium.
- Skimmel og fugt, inkl. bygningsfysik og radon.
- Vand & klimatilpasning, inkl. vandhåndteringsplaner.
- Støj og bygningsakustik.
- Autoriseret arbejdsmiljørådgivning.
- LCA-beregninger og EPD.
- Teknisk dokumentation ift. DGNB m.v.
ISO-certificeringer
Dansk Miljørådgivning har følgende fire ISO-certificeringer:
- ISO 9001:2015, kvalitetssikring.
- ISO 14001:2015, miljøledelse.
- ISO 45001:2018, arbejdsmiljøledelse.
- ISO 26000/DS 49001, CSR, social og samfundsmæssig ansvarlighed.
Certificeringerne betyder i praksis, at miljø, arbejdsmiljø, samfundsmæssig ansvarlighed og kvalitet skal dokumenteres og integreres i interne arbejdsrutiner, men vigtigst af alt indgå i rådgivning og håndtering af projekter.
