Transit og transformation i Bryggergården

Bryggergården på Brolæggerstræde i hjertet af København er en sakral adresse, for det var her, at den unge brygmester J. C. Jacobsen i en alder af 24 år overtog et lille husbryggeri efter faderens død i 1835. Efter kort tid fik bryggeriet imidlertid så stor succes med produktionen af bajersk øl, som var en helt ny type øl i Danmark, at de fysiske rammer blev for snævre. Det resulterede i, at J.C. Jacobsen etablerede et nyt bryggeri på Valby Bakke i 1847, som fik navnet Carlsberg efter sønnen Carl.

 

I dag er det Ny Carlsbergfondet, der holder til i den gamle bryggergård, og her har møbeldesigneren MDD Kasper Salto og arkitekt MAA Thomas Sigsgaard for nylig udført et bemærkelsesværdigt renoveringsprojekt i tæt samarbejde med arkitektfirmaet Elgaard Architects MAA. En tidligere og meget fin indretning, som arkitekten Vilhelm Wohlert udførte i perioden 1973-75, kan man ikke længere se noget af, men en del af Wohlerts inventar er blevet genanvendt på begavet vis, og det kommer vi tilbage til. Møbler og specialinventar er leveret af Onecollection A/S i Ringkøbing, som også har stået for montagen.

 

Frie hænder til svær opgave

Salto & Sigsgaard har fået fuldstændig frie hænder til at bearbejde den gamle bryggergårds fem etager. Hovedidéen har været at skabe nogle møbel- og inventartyper, som dels kan bruges til helt specifikke funktioner og dels anvendes til flere og mere løst definerede formål, og på den baggrund satte Salto & Sigsgaard sig for at gennemanalysere, hvad det var for nogle parametre, der skulle lægges til grund for at løse den nye indretning bedst muligt.

 

Læs også Portræt af Salto & Sigsgaard: Troskaben mod den bærende ide

 

Overvejelserne resulterede i et kombineret design- og logistikprogram ved navn TOD, som står for Transit, Opbevaring og Display, hvor tanken har været, at apteringen skulle knytte sig tæt til huset og dets funktioner og ikke have karakter af et passivt lager. Den bærende idé er således, at alt, hvad der opbevares på fondets etager af malerier, grafik, skulpturer, kunsthåndværk, bøger og andre erhvervelser, løbende skal kunne vises frem for fondets brugere og besøgende i en evigt omskiftelig og synlig cyklus – en slags skiftende udstilling – hvor noget forsvinder ud af huset til udlån, og andet kommer tilbage efter udlån samtidig med, at der også skulle skabes en række mere stationære funktioner. Det har ikke været en nem opgave at materialisere disse ønsker fysisk, men det er ikke desto mindre lykkedes at skabe en helstøbt løsning af meget høj kvalitet, både hvad angår funktion og den håndværksmæssige udførelse.

 

 

Fem typer inventar

Der er fem møbel- og inventartyper i nyindretningen, som består af billedreoler, biblioteksreoler, 3D-tavler, gallerilister, et stort mødebord og en række podier. Salto og Sigsgaard har valgt amerikansk Oregon Pine som gennemgående træsort, og det er et godt, men også lidt dristigt valg, idet der vil gå nogle år, inden træsorten får sin smukke, røde glød, hvor de karakteristiske åretegninger for alvor kommer til syne og giver et farvemæssigt modspil til rummenes hvidmalede vægge og lofter. Det er omhu til tiden.

 

Billed- og biblioteksreoler er udført i en åben gitterkonstruktion, så malerier og bøger er fuldt synlige og dermed bidrager til en fin transparens, hvor intet er skjult. Billedreolerne er egentlig ikke reoler i gængs forstand, men snarere en slags gittervægge, hvor malerier af forskellige størrelser kan placeres efter behov i varierende højder ved hjælp af hylder. Biblioteksreolerne følger samme princip og i samme modulinddeling på 38 x 38 cm med hylder i krydsfinér og lysgrå linoleum, men med placeringen af biblioteket oppe på husets øverste etage fik Salto & Sigsgaard mere kam til håret, end de havde regnet med.

 

Selve biblioteket er ikke ret stort i areal, men domineres til gengæld af en stor, skrånende tagflade, der går op til kip og vender ud mod gårdens facade med vinduer. Det er bestemt ikke den mest optimale rumgeometri til reoler, men udfordringen blev løst særdeles elegant ved at opstille biblioteksreolerne vinkelret på facaden og tagfladens hældning, og samtidig trække reolernes gavle og overdele omkring 10 cm væk fra væg og tagflade, så der ikke alene blev skabt luft mellem inventar og det omgivende rum, men også mulighed for at kompensere for rummets skæve vinkler. Og netop de skæve vinkler i det gamle hus voldte problemer:

 

- Jeg tror aldrig, at jeg har målt så meget op, og tjekket opmålingerne så mange gange, som i den her opgave, fortæller Thomas Sigsgaard, og tilføjer:

 

- Og så var der jo en mængde af hanebånd og spær på kryds og tværs, som vi også skulle tage hensyn til, da reolerne skulle monteres, så dér fik vi godt nok sved på panden.

 

3D-tavlerne er udført som kvadratiske plader med afrundede hjørner i krydsfinér, der er beklædt med lysegrå linoleum og monteret med bøsninger i et modulsystem, hvor hylder i varierende størrelser kan monteres. Her kan man placere forskellige former for kunsthåndværk, såsom keramik, metalarbejder, glaskunst, små skulpturer og andre artefakter af beskeden størrelse. Tavlerne suppleres af lange gallerilister i Oregon Pine, der kan monteres uden synlige beslag i forskellige højder, så malerier og grafik kan læne sig op ad husets vægge og nyde udsigten til brugere og besøgende.

 

Det store mødebord til 10 personer, som Salto & Sigsgaard har designet specielt til det renoverede mødelokale, er en heftig sag i massiv Oregon Pine, der måler 130 x 300 cm og byder på et par ret interessante detaljer. Bordbenene er udført som en slags brede planker, der er vinklet 45 grader i forhold til bordets rektangulære geometri, hvilket gør, at bordet får en visuel lethed på trods af benenes store dimensioner. Mest interessant er dog nok bordpladens konstruktion, hvor de traditionelle og pladskrævende sarge er erstattet af et opspændingssystem med stålstænger, der er placeret i smalle, indfræsede riller på undersiden af bordpladen. Princippet kendes fra opspænding af gribebrædtet i en el-guitar (eller en solid Fender-bas), hvor trækket fra strengene med tiden vil få gribebrædtet til at bue opad. Her er det så bordpladens nedsænkning over tid, der er tænkt på, og som kan justeres ret enkelt. Det er en fin og gennemtænkt løsning.

 

Det sidste element af specialinventaret er en række kvadratiske podier, der kan placeres på de forskellige etager alt efter behov, og er beregnet til at udstille større kunstgenstande som f.eks. krukker, vaser og skulpturer med mere. Podierne er udført i lysegrålakeret MDF, hvor understellet er konstrueret som et kryds, der er slidset sammen, og understøtter podiets udstillingsflade.

 

 

Genbrug af gamle reoler

Da man begyndte på renoveringen af lokalerne i Bryggergården, stod man også med en bunke gamle reoler, som arkitekt Vilhelm Wohlert havde tegnet i sin indretning fra 1975. Reolerne var udført i Cubamahogni, hvilket allerede dengang var en uopdrivelig træsort, og derfor kunne Salto & Sigsgaard ikke få over sig bare at overlade dem til en tavs død på den nærmeste genbrugsstationen. De skulle genanvendes, skulle de, og det skulle ske med respekt for snedkerhåndværket. Beslutningen blev derfor, at de fine, gamle reoler blev splittet forsigtigt ad, for derefter at blive omdannet til rektangulære bogkasser i forskellige dimensioner og dybder med håndgjorte sinker i samlingerne mellem top, sider og bund. Tappene og svalehalerne er udført noget bredere end normalt, fordi håndsnedkerne ikke kunne lave de almindelige, smalle sinker på grund af det givne materiales beskaffenhed, men det har til gengæld givet en mere interessant detaljering, hvis man ellers har øjnene åbne for den slags lækkerier. En anden fin detalje er, at Salto og Sigsgaard ikke alene har givet pokker i de gamle reolers mange hak og huller efter 45 års brug, men også valgt at se stort på de utallige borehuller til hyldebærere i bukket ståltråd, som reolerne var så rigeligt forsynet med. Det er en meget ærlig løsning, og dermed har Salto og Sigsgaard fået spundet en underfundig, historisk sløjfe på hele projektet i Bryggergården. Tak for det.