Anlæg fra 1980 bagved næste generation Envistar Flex med den nye ThermoCooler HP
Ventilationsanlæg med integreret varmepumpe klar til nye F-gaskrav i 2027 & 2030
IV Produkt lancerer næste generation af integrerede kølemaskiner og varmepumper med to kølemidler og udvider samtidig Envistar Flex-serien med flere størrelser og leveringsmuligheder.
IV Produkt introducerer nu en ny generation af de integrerede kølemaskiner EcoCooler og varmepumpen ThermoCooler HP, som er udviklet til at imødekomme de kommende EU-krav i F-gasforordningen.
Samtidig udvides ventilationsserien Envistar Flex med flere størrelser og nye leveringsudførelser med fokus på fleksibilitet og omkostningsoptimering.
Lanceringen markerer næste skridt i virksomhedens udvikling af integrerede ventilations- og klimaløsninger, hvor energieffektivitet og reduceret klimaaftryk er centrale parametre.
Traditionel køleinstallation med en kølemaskine på taget sammenlignet med den reversible varmepumpe ThermoCooler HP integreret i et Envistar Flex-ventilationsanlæg
Multi-kølemiddelplatform med lav GWP
Den nye generation af EcoCooler og ThermoCooler HP er udviklet som såkaldte Multiref-enheder, der kan anvende både kølemidlet R454C og det naturlige kølemiddel R290.
R454C har en GWP-værdi på 146 og lever op til de kommende EU-krav for anlæg under 50 kW fra 2027. R290 har en GWP-værdi på 0,02 og er et naturligt kølemiddel med meget lav klimabelastning.
Løsningerne er testkørt gennem tre år svarende til 45.000 driftstimer. Komponenterne til varmpumpen leveres af internationale producenter med fokus på driftssikkerhed og levetid.
Reducerer energi- og installationsomkostninger
ThermoCooler HP er et alternativ til traditionelle kølemaskiner på taget eller en kølegård. Den reversible varmepumpe kan integreres direkte i ventilationsanlægget og reducerer både installationsbehov og energiforbrug. Ren win-win.
Besparelser med ThermoCooler HP
Ved et referenceprojekt med en luftmængde på 14.400 m³/h og et bygningsareal på 1.500 m² er besparelsespotentialer sammenlignet med en traditionel installation:
- 33 % lavere installationsomkostninger
- 20 % lavere driftsomkostninger
- 50 % reduktion i EPD-relateret CO₂-belastning
Beregningerne er baseret på 3.000 driftstimer og en årsmiddeltemperatur på 6,4 °C.
Fokus på indeklima og bæredygtighed
IV Produkts nye ventilationsløsninger er udviklet med fokus på både sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighedsparametre. For trivsel, lav miljøpåvirkning og lavere omkostninger er klart en investering i fremtiden. Alt sammen fra én og samme leverandør!
Socialt perspektiv
- Godt indeklima
- Stabil temperaturregulering
- Forbedrer indlæring og produktivitet
Miljømæssigt perspektiv
- Klar til ny F-gasforordning gældende fra 2027
- Sænker energianvendelsen
- Reducerer miljøpåvirkningen/EPD
Økonomisk perspektiv
- Reducerer installations- og driftsomkostninger
- Øger ejendomsværdien
- Én leverandør – ét ansvar
Envistar Flex udvides med nye størrelser
Samtidig udvider IV Produkt Envistar Flex-serien med 5 nye størrelser i luftmængdeområdet 360-5.760 m³/h.
Nyt i serien:
- Flere leveringsudførelser tilpasset forskellige projektøkonomier
- Integrerede og rengøringsvenlige lyddæmpere
- Opdateret design
Investeringer på mere end 110 mio. kr.
Produktudviklingen i IV Produkt understøttes af investeringer på over 110 mio. kr. de seneste tre år, blandt andet i nye produktionsfaciliteter på 5.000 m² til fremstilling af integrerede kølemaskiner og varmepumper.
