Berlins Museumsinsel får ny velkomstbygning af David Chipperfield
Indgangsbygningen til James Simon Gallery er det første nybyggeri i 100 år på Berlins ældste og mest kendte museumskompleks, som nu får en elegant profil og nye muligheder for ophold for de mange dagligt besøgende.
Kansler Angela Merkel åbnede bygningen af David Chipperfield Architects Berlin under stor bevågenhed i juli, og den forbinder de mange museer på øen, som er en del af UNESCO World Heritage. Forud er gået et forløb, der har strakt sig over snart to årtier for at sikre, at bygningen harmonerer med de eksisterende historiske bygninger, hvilket kunstmuseets høje, ekstremt slanke søjler er et godt eksempel på.
Alexander Schwarz fra David Chipperfield Berlin lægger vægt på, at museumsområdet får en helt anden funktionalitet med et nyt udeareal og samlingspunkt.
- At skabe arkitektur med udgangspunkt i et fuldstændig helligt sted for kunst og videnskab har ikke været en nem proces, hvilket den længerevarende dialog er bevis på. Bygningen sørger for et orienteringspunkt for museumsøen og skaber en forbindelse til øen – en arkitektonisk invitation til at besøge klyngen af museer.
En portal til en verden af kunst
Den østrigske belysningsproducent Zumtobel har været sparringspartner for David Chipperfield Architects gennem både projektering og byggeproces i forhold til belysningskonceptet for museet. På James Simon Gallery skaber den åbne og minimalistiske arkitektur en blød overgang mellem bygningens ydre og indre. Ét af de primære målsætninger for belysningen var at supplere en bygning med meget indstrømmende dagslys med optimalt kunstlys, og her gør den indirekte belysning det muligt at skabe en diskret belysning, når der ikke er dagslys.
For at gøre udstillingslokaler så fleksible som muligt valgte Zumtobel loftarmaturet CIELUMA, som består af kvadratiske tekstil-moduler, der blidt lader lyset flyde fra hjørnerne til midten af felterne. Med en farvetemperatur på 3800 Kelvin er man sikret et behageligt og ensartet lys, samtidig med tekstil som materiale også har gode akustiske kvaliteter, hvilket reducerer uønsket støj, så besøgende kan nyde kunstudstillingerne uforstyrret.