
Bliv klogere på vinterdæk
Så er det blevet tid til vinterdæk igen og med det alle spørgsmålene om, hvad et rigtigt vinterdæk er, om det er et lovkrav at skifte til vinterdæk, hvor længe man skal beholde vinterdækkene på bilen og, hvorfor det egentlig er så vigtigt med de vinterdæk. Her får du svar på spørgsmålene så læs med og bliv klogere.
Hvorfor skal du skifte til vinterdæk?
Vi starter med det sidste og vigtigste spørgsmål først: Hvorfor er det egentlig så vigtigt med de vinterdæk? Det er det, fordi du potentielt sætter dit eget og andres liv i fare, når du køre med sommerdæk om vinteren. Bremslængden forkortes betragteligt både på våd vej og på en snedækket vej, når du har gode vinterdæk på bilen. Det drejer sig om en forskel på op til 30% forkortet bremselængde, hvis du kører med vinterdæk på en våd vintervej i forhold til, hvis du kører med sommerdæk. Ligger der sne på vejen, drejer det sig om en forskel på 44%. Det er virkelig meget, hvis der opstår en krisesituation, hvor du bliver nødt til at bremse op. Det kan være forskellen mellem liv og død især for en blød trafikant.
Loven er tavs
Det er meget mærkeligt, men der er faktisk ikke nogen lovmæssige krav i Danmark i forhold til at køre med vinterdæk om vinteren. Der er ellers rigtig mange andre love og regler, der skal overholdes, når man har en bil og generelt færdes i trafikken. Men lige på det område, der hedder, hvornår man skal køre med vinter- og sommerdæk, er loven tavs. Derfor må man bruge sin sunde fornuft og se på de undersøgelser og anbefalinger for eksempel FDM kommer med – eller Rådet for Større Dæksikkerhed, som arbejder for et større fokus på dæk og deres betydning for sikkerheden i trafikken.
Hvordan kan du kende et vinterdæk?
Når du skifter til vinterdæk på din bil, er det naturligvis vigtigt, at du sikrer dig, at det rent faktisk er rigtige vinterdæk, du skifter til. Et vinterdæk skal have nogle bestemte mærkninger, der viser at det der godkendt som vinterdæk. Det ene er snefnug og bjerg symbolet. Det ligner et bjerg med et snefnug indeni. Derudover skal det have M+S mærket. Det betyder mud and snow. Har dækket kun M+S kan du ikke være sikker på, det er et rigtigt vinterdæk. Det kan være et helårsdæk.
Se hvilke vinterdæk, der passer nøjagtigt til din bil hos f.eks. Quickpot i deres dækvælger her
Tjek mønsterdybden
En anden vigtig ting er, at de vinterdæk du sætter på bilen er nogle gode dæk, som ikke er slidte. Efter loven må man kører med dæk, der er slidt helt ned til 1,6 millimeter. Det er efter FDMs mening bare ikke godt nok. De anbefaler, at man ikke slider sine dæk længere ned end til 3 millimeter. Jo mere slidte dækkene er jo dårligere står de fast og især på glatte vinterveje dækket med slud og sne, udgør de slidte dæk en stor sikkerhedsrisiko. Så tjek mønsterdybden på de dæk du sætter på din bil, det er en vigtig faktor for at kunne køre så sikkert som muligt.
Hvornår skal vinterdækkene af igen?
Vinterdækkene skal du beholde på bilen indtil foråret får temperaturerne til at stige og, der ikke længere er risiko for frostglatte veje. Der er egentlig ikke andet at gøre end at holde øje med vejrudsigten. Nogle bruger en tommelfingerregel, der hedder, at de sætter vinterdæk på bilen i efterårsferien eller lige deromkring og skifter dem ud med sommerdækkene i påsken. Det du lige skal være opmærksom på er, at påsken kan falde helt fremme i marts måned og så er det alt for tidligt at tage vinterdækkene af. De skal som regel ikke af før i april måned. Men hold øje med vejrudsigten. Det er det sikreste.