Der skal også være fald i skotrender og ikke som her vandrette skotrender med vandansamlinger
Bunch Bygningsfysik rådgiver om tagpaptage
I de sidste 30 år er andelen af tagpaptage øget og udgør i dag ca. 1/3 af alle nye tage. Vi har en veluddannet stab af tagdækkere, men der kommer mange nye til og det betyder klart også flere fejl.
Indlæg af Tommy Bunch-Nielsen, civilingeniør og direktør i Bunch Bygningsfysik
Tagpaptage er dog alligevel en veludviklet teknologi med få fejl og lang levetid.
Samtidig mangler der viden hos de projekterende om projektering af tagpaptage, hvilket også medfører fejl.
Tidligere var reglerne samlet under Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOR, men TOR er nu under afvikling og anvisningerne vedligeholdes og fornyes ikke. Derfor skal viden om projektering og udførelse findes en række andre steder.
De vigtigste kilder til viden om korrekt projektering og udførelse er i dag Byg-erfa-bladene om tagpaptage samt den nye SBI-anvisning 273 Tage og TRÆ 77 fra Træinformation om Tagpap på Træunderlag.
Men vigtige kilder er også leverandør-anvisninger som PTM-anvisninger fra Phønix Tag Materialer og Icopal Håndbogen fra BMI samt anvisninger fra leverandører til branchen som isoleringsleverandører og leverandører af tilbehør som afløb, vindskeder, fodblik mv.
Det er derfor svært at holde styr på hvad der er alment teknisk fælleseje omkring tagpaptage, og Bunch Bygningsfysik ApS har derfor specialiseret sig i at holde styr på den nyeste viden, men også styr på den historiske udvikling, der ofte skal bruges i forbindelse med syns- og skønssager om tagpaptage.
Der er en række forhold, som typisk giver anledning til tvister mellem bygherre, rådgivere og entreprenører.
Se også:
Tommy Bunch-Nielsen, civilingeniør og direktør i Bunch Bygningsfysik giver gode råd om tagterrasserDer skal være fald på tage og det fald er 1:40 dvs., 25 mm pr. m. Det står klart i noterne til BR 18, i Byg-erfa-blade og SBI-anvisninger. Det gælder uanset valg af materiale. Der kan være mindre fald i skotrender, men der er klare grænser for hvor meget vand, der må stå i lunker. Dette er klart angivet i SBI-anvisning 273.
Dimensionering af tagnedløb og afstand mellem disse er et andet område, hvor der kan opstå tvister.
Den maximale afstand mellem afløb er 14,4 m hvilket bl.a. er fastlagt for at undgå store vandansamlinger hvis et afløb stopper. Ud fra erfaringer med monsterregn, som vi har set flere tilfælde af på grund af klimaændringer, anbefales nu også nødafløb på alle tage, der er udført som ”badekar” dvs. med opkanter hele vejen rundt. Nødafløb skal placeres, så de træder i kraft før vandet stiger op over inddækningerne og giver store skader på bygningen. Der arbejdes på mere specifikke regler for dimensionering af nødafløb fra tage med lille hældning.
Et andet område, hvor der kan opstå problemer, er ventilation af kolde træbaserede tage, hvor der skal etableres en effektiv ventilation samtidig med en tæt dampspærre for at taget fungerer på længere sigt.
Dette er særligt vanskeligt ved komplicerede tage og her er brug for specialistviden.
Et korrekt konstrueret tagpaptag, hvor den nyeste viden og erfaring er udnyttet, har en levetid på op til 50 år, men en forkert detalje eller udførelsesfejl kan reducere levetiden væsentligt. Det er derfor en god ide at granske projekterne og føre tilsyn med at alle anvisninger følges.