Roskilde Domkirke Verdensarvscentret. Visualisering af COBE
Drachmann Arkitekter: Vi arbejder ud fra en værdibaseret tilgang
Det er en ære for Drachmann Arkitekter at arbejde med den byggede kulturarv. Tegnestuen møder hvert projekt med en dyb forståelse for stedets historie, arkitektur, narrativ og særlige værdier.
Som restaureringsarkitekter – og specialister i restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger – begynder Drachmann Arkitekter altid med at forstå stedets kontekst, historie, traditioner og byggeskik. Fremtidige arbejder skal kunne tage hensyn til, men også bygge videre på stedets karakter, stemning og fredningsværdier.
Roskilde Domkirke Verdensarvscentret. Visualisering af COBE
I arbejdet med kulturarven ser tegnestuen det som en nødvendighed at arbejde værkspecifikt, hvilket kun kan gøres ved at analysere og forstå kulturmiljøernes relation til historien, til stedet og til dens omgivelser. Drachmann Arkitekter begynder hvert projekt helt jordnært ved at møde bygningerne som de står i dag, udsat for historien, som bygningsværker som har gennemlevet forandringer og funktionsskifte.
– Vi ser dem ikke som stillestående museale monumenter, men som en levende samfundsressource, der forbinder fortid og nutid, men som ofte har brug for hjælp til at blive relevant for samtiden og derigennem sikret for fremtiden, siger Ole Drachmann, som grundlagde tegnestuen i 2013 og har arbejdet med restaurering og bevaring siden 1974.
Hans datter, Amalie Drachmann, blev en del af tegnestuen i 2014, hvor hun kom hjem til Danmark fra et arbejdsophold i England. Ole Drachmann, som har over 50 års erfaring i branchen, har bl.a. stået for genopbygningen af Christiansborgs Slotskirke efter branden i 1992. Amalie Drachmann er trænet i restaurering og udvikling af katedraler i England, og de arbejder begge ud fra en værdibaseret tilgang. De arbejder med alle typer projekter inden for restaurering, konservering, transformation og nybyggeri i historisk kontekst.
Lytter efter spor
Måden, hvorpå de tilgår bygningskulturarven, afspejles i deres forståelse af det stedsspecifikke. Der skal tages udgangspunkt i de konkrete bygninger, deres kulturhistoriske lag, fredningsværdier og deres narrativ. For at kunne styrke bygningskulturarvens værdier uden at ændre dens væsen, kræver det en metodisk tilgang som er værdibaseret.
– I den proces lytter vi efter de spor, der findes i kulturarven i dag og kortlægger de relationer som er skabt mellem bygninger, landskab, by og mennesker. Det ønskes at skabe levende kulturarv der opleves meningsfuldt i nutiden og gives videre til fremtidige generationer, hvor der skabes en forbindelse mellem fortid og nutid siger Amalie Drachmann, der ligesom Ole Drachmann har stor respekt for håndværket.
– Uden dygtige håndværkere mister vi ikke blot evnen til at restaurere og vedligeholde vores historiske bygninger, men også den praktiske kunnen, der gør det muligt at udvikle dem med omtanke. Bygningerne er den synlige kulturarv – håndværket er den immaterielle. Derfor er håndværkerne en afgørende del af fremtidens kulturarv. De er vigtige for os som arkitekter, supplerer Ole Drachmann.
Kulturhistoriske værdier og relationer
Da enhver historisk bygning er kendetegnet af mange kulturhistoriske lag, særlig materialeholdning og håndværksmæssige kvaliteter, ligger restaureringsarkitektens arbejder ofte i detaljen, hvor selv de mindste indgreb skal udføres med omhu og faglig indsigt, så de føjer sig naturligt ind i bygningens arkitektur og samtidig står ærlige og læsbare.
Roskilde Domkirke Verdensarvscentret. Visualisering af COBE
Roskilde Domkirke Verdensarvscentret. Visualisering af COBE
– Der kan derigennem opstå et hierarki mellem tiderne og de historiske lag, som findes ved et givent sted. Det hierarki vil informere værdisætning og restaureringsholdning og åbenbare sig ved de udviklende og forebyggende arbejder der i sidste ende vil blive udført, fortæller Amalie Drachmann og fortsætter:
– For at kunne arbejde med kulturarven er forståelse og indsigt i steders identitet og fortællinger afgørende. Vi er trænet til at kunne aflæse bygningsværkerne og de spor, som findes, og oversætte dette til et mulighedsrum for udvikling. For bygninger skal bruges for at overleve. Det er gennem en grundig registrering, analyse og forståelse for bygningskulturarven, at vi kan begynde at forstå den i dybden og derigennem værdisætte og efterfølgende udarbejde den restaureringsholdning, som udstikker rammerne for den måde, vi både sikre de bærende fredningsværdier på og hvordan fremtidige indgreb forankres i det eksisterende.
Forstå og bevare
For Drachmann Arkitekter er forståelsen af bygningsværket et nødvendigt udgangspunkt. Netop denne tilgang er afgørende når tegnestuen samarbejder med andre tegnestuer på større opgaver, og her er det netop vigtigt at arbejde ud fra en fælles forståelse, respekt og glæde omkring kulturarven.
– Det giver os en særlig værdi at indgå som en integreret del af et større team. At samarbejde med andre handler ikke kun om at dele sin egen viden, men også om at være nysgerrig på andres perspektiver. Når vi lytter og lærer af hinanden, får vi en dybere forståelse af både opgaven og os selv, og vi skaber løsninger som ingen af os kunne have udviklet alene. Det er utrolig givende, forklarer Ole Drachmann og henviser til det meningsfulde i at fremtidssikre den byggede kulturarv til de næste generationer – det handler om at opnå balance mellem brug og bevaring.
Da Ole Drachmann i 1990’erne restaurerede Christiansborgs Slotskirke efter branden, hvor han var ansat hos Erik Møllers tegnestue, åbnede genopbygningen op for arkitektoniske og kulturhistoriske overvejelser.
– Glemte håndværk og metoder blev genfundet og brugt for at bringe den tilbage til fordums tid, idet den blev vurderet til at være umistelig. Dog har restaureringsfaget også udviklet sig siden dengang, hvor man i dag i højere grad arbejder med at forstå og bevare bygningernes samlede historie og hvor spor af forandring kan indgå som værdifulde dele af fortællingen siger Ole Drachmann.
Funktionsskifte over tid
Ifølge Drachmann Arkitekter kan det generelt siges om den nutidige tilgang til kulturarv, at vi tolker og formidler bygningernes fortælleværdi som aldrig før. Bygningens værdi forstås i dag ikke kun gennem dens arkitektur og materialitet, men i stigende grad gennem de fortællinger og betydninger som den bærer på.
Frederikskyrkan i Karlskrona. Foto af Jens lindhe
Frederikskyrkan i Karlskrona. Foto af Jens lindhe
– Vi ønsker i princippet at udvikle og bevare bygningskulturarven, så den bliver mere for flere, uden at den ændrer væsen eller bliver noget andet, hvilket gøres ved at lade historien og de kulturhistoriske værdier danne grundlag for forandring. Det danner grundlaget for vores værdibaserede tilgang.
Aktuelt er Drachmann Arkitekter involveret i projektet med Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, hvor man vil skabe et besøgscenter i Det Kongelige Palæ, en del af Lauritz de Thuras barokanlæg fra 1733-1736. Projektet udarbejdes i samarbejde med COBE Arkitekter, Arcgency Aps, Artelia A/S og arkitekt Niels Mellergaard samt Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.
– I projektet fungerer barokken som et hovedgreb, hvilket kun kunne identificeres gennem arbejdet med at skabe et fælles blik på kulturarven. Når tegnestuer transformerer kulturarvsbygninger, er der en nødvendighed i at sikre en fælles forståelse for både stedets kulturhistoriske værdier og stilepoker forklarer Amalie Drachmann og fortsætter:
– Projektet er et eksempel, hvor vi er kommet med et konkret forslag til et kongeligt barokanlæg og et hovedgreb til at skabe en fælles forståelse af, hvad barokken er og stedets kulturhistorie. Det er ikke en gendigtning eller en rekonstruktion, tværtimod bliver der arbejdet med at fremhæve palæets fortællinger, samtidig med at der bliver skabt en helhed på tværs af bygningerne som udgør Det Kongelige Palæ.
Universelt design vinder frem
De fremtidige tiltag og arkitektoniske lag skal ifølge Drachmann Arkitekter indskrive sig i bygningerne gennem at være ærlige og tydelige. Som nutidige fortolkninger af barokkens karakteristiske elementer som akser, symmetri, proportioner, skyggevirkninger, perspektiver, geometri og rumforløb.
Frederikskyrkan i Karlskrona. Foto af Jens lindhe
Frederikskyrkan i Karlskrona. Foto af Jens lindhe
– At indtænke Universelt Design i kulturarven er en forholdsvis ny disciplin for os, men en opgave vi har taget til os. Det åbner for nye måder at arbejde med samspillet mellem bevaring, brug og oplevelse af vores fælles kulturarv på.
Målet er, at alle, uanset fysiske eller kognitive forudsætninger, kan bevæge sig værdigt og deltage på lige vilkår i mødet med kulturarven.
– Det er en enorm spændende, men også kompleks, opgave, hvor ambitionen er at skabe størst mulig brugbarhed uden at gå på kompromis med bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, og hvor ligeværdig deltagelse og bevaring ikke ses som modsætninger, men som hensyn, der skal forenes i robuste løsninger, slutter Amalie Drachmann.
