Dansk Infrastruktur om cyklisme: Der er stor brug for nytænkning

Hvis man betragter bybilledet i København og Aarhus, så vil man givetvis få det indtryk, at cyklerne præger byens landskab mere end nogensinde. Det kan være rigtig nok, men det er også kun den halve sandhed. Set på landsbasis er faktum nemlig, at cyklismen falder, samtidig med at bil-pendlingen har kronede dage:

 

-Cyklen er fantastisk i byerne. Udfordringen er bare at få flere til at tage cyklen også uden for de største byer. Tallene viser, at antallet af cyklede kilometer på vejene herhjemme er faldet siden 2015, og at vi over de seneste år cykler færre ture. Og på landsbasis har cyklerne stadig et mætningspunkt, der hedder afstand, siger Henrik Friis, chef for Dansk Infrastruktur i DI Dansk Byggeri. 

 

Blind spots og manglende viden

Han adresserer her, at når der er mere end ca. 10 km til en destination, så er afstanden afgørende for, at vi ikke griber til cyklen. Så tager vi ofte bilen og pendler, og danskerne har i dag generelt længere til arbejdspladsen bl.a. pga. bedre karrieremuligheder andetsteds. Henrik Friis ser ikke et enkeltstående, forkromet svar på udfordringerne, men hvis man for alvor vil ændre på udviklingen, så vil det kræve nye initiativer og nytænkning:

 

-Folk vil gerne tage cyklen. Men vi skal have flere initiativer på banen, så vi får et bedre produkt ved bl.a. at kombinere cyklen med kollektiv trafik og andre transportmidler, flere elcykler, bedre og flere cykelstier og trafikale løsninger, så mobilitet og sikkerhed for cyklerne forbedres. Vi skal også have løftet den kollektive trafik, så vi får et mere attraktivt produkt, der kan kombineres med cykler. Metroen har slugt sin del af cyklerne, men jo kun i København. Og afstandene er store, især når vi pendler længere til arbejde, så vi skal tænke nyt, siger Henrik Friis.

 

 

Brug for mere forskning

Han mener, at vi har et blind spot i forhold til, hvorfor vi ikke cykler mere. At der mangler mere forskning og viden på området, og at en kulturændring er nødvendig:

 

-Det er jo godt, at vi cykler mere i byerne. At der er kommet cykelbroer, flere supercykelstier og elcykler osv. Men jeg tror, vi kan komme længere frem med cyklisme både i byerne og udenfor – og måske lære noget mere af lande som Holland, som vi da også allerede har gjort i forhold til kombi-trafik, cykelbroer, nye fordele, parkeringsmuligheder osv. Men der skal tænkes helt nyt, hvis vi skal have det op på et højere niveau også i andre af landets større byer.

 

Henrik Friis henviser her bl.a. til nye adfærdsmønstre, andre fordele for cykler, parkering, udlejning og hele det grønne perspektiv. Og derfor er den nye politiske aftale et plus:

 

-Der er godt, at der med den nye aftale om grøn omstilling af vejtransporten er afsat penge til mere forskning og analysearbejde på cykelområdet samtidig med, at trafiksikkerheden langs statsvejene styrkes for cyklisterne med nye cykelstier. Det vil skabe mere tryghed, så flere vælger cyklen, samtidig med at det styrker turismen.

 

Den usynlige mur

-Men det store spørgsmål er jo, hvorfor der ikke er sat mere skub i det. Måske er der en usynlig mur, vi ikke har opdaget. Pengene har været der. Ambitionerne, viljen, fordelene i forhold til bl.a. sundhed og mobilitet. Mange arbejdspladser gør også meget for, at flere cykler til og fra arbejdet. Og det hele sker, mens bilen og pendlingen er på vej frem, så mange familier nu har to biler, som mor og far pendler til og fra arbejde i, siger Henrik Friis, og pointerer:

 

-Den udvikling vil fortsætte også efter Coronaen. For konkurrencemæssigt har bilen udviklet sig mere end cyklen, og den kollektive trafik er desværre i tilbagegang. Så der er i høj grad brug for nytænkning, både når det gælder den kollektive trafik og udviklingen af cykeltrafik på landsbasis.