De bedste røgalarmer til dit hjem
En røgalarm skal ses som en slags forsikring. En forsikring, som du forhåbentlig aldrig får brug for. Men opstår der en brand i dit hjem, så kan din røgalarm betyde forskellen på liv og død - og på hvor meget af dit hjem, der kan nå at blive reddet.
En røgalarm advarer dig, så allerede inden, du selv kan se røgen, kan du få bragt dig og din familie i sikkerhed. Der findes flere forskellige typer af røgalarmer, og det kan være svært at vide, hvilken der vil være det bedste valg til sit hjem. Man kan sige, det vigtigste er, at du overhovedet har en røgalarm, men er du interesseret i at finde den bedste til dit hjem, så kan du lære mere nedenfor.
Er der forskel på en brandalarm og en røgalarm?
Den første ting, der er relevant at vide, er forskellen på en røgalarm og en brandalarm. Der er nemlig forskel. En røgalarm reagerer på røg - derfor navnet røgalarm. En brandalarm har ofte en termodetektor, som gør, at den reagerer på høje temperaturer i stedet for røg. Det betyder også, at termodetektorer har en længere reaktionstid end røgalarmer, fordi mængden af røg vil kunne opfanges før høje temperaturer. Som udgangspunkt er en røgalarm altså bedre at have, fordi den reagerer hurtigere.
En serieforbundet røgalarm
En røgalarm kan være et klogt valg, hvis man gerne vil reagere så hurtigt som muligt på en brand. Bor du i et stort hus, så kan det derudover være en god idé at have mere end én røgalarm i huset. En type røgalarm, som du bør overveje, hvis du bor i et større hus, er en serieforbundet røgalarm. Med en serieforbundet røgalarm er du sikker på, at selvom der opstår en brand i den anden ende af huset, så vil du stadig kunne høre alarmen.
En serieforbundet røgalarm betyder, at alarmen er serieforbundet med de andre alarmer i dit hus. I tilfælde af brand, så advarer de serieforbundne røgalarmer altså hinanden, hvis bare en enkelt af alarmerne har registreret røg og slår alarm. Det kan være en betydningsfuld fordel, hvis du for eksempel bor i et hus med flere etager. Opstår der for eksempel en brand i stueetagen, så vil alarmerne på 1. sal også begynde at hyle og dermed advare dig, fordi de er serieforbundne. Derfor kan det altså være en god idé at vælge røgalarmer, som er serieforbundne.
Vælger du bare at installere en masse røgalarmer i dit hjem, som ikke taler sammen, så er det nemlig ikke sikkert, at du hører alarmen. For eksempel hvis en brand opstår, og du opholder dig i den anden ende af huset.