Den store guide til en billedvæg
Plakater er en stilren måde at udsmykke din bolig. Lige nu er det meget moderne at have en billedvæg, og her vil plakater ofte udfylde størstedelen. Plakater er nemlig meget alsidige, og de kan nemt udskiftes.
Der findes mange typer af plakater, men her gennemgås tre typer, der lige nu er populære. Fælles for alle tre er, at de både kan indgå blandt andre billeder på en billedvæg og stå på egne ben og hænge frit. Hvis du selv er på udkig efter plakater, kan du se her.
Definitionsplakaterne hitter på Facebook, hvor du måske har set dem. Det er plakater, hvor der står en tekst om et familiemedlem, noget mad, et årti eller lignende. Plakaten er oplagt til at indgå på en billedvæg, da det giver en god kontrast at veksle mellem tekst og billeder.
Den her plakat er perfekt som gave til din mor, din onkel eller din folkeskoleven, der bare elskede bacon. Definitionsplakaterne er både kærlige og en smule drilske, hvilket gør dem til en oplagt gaveidé.
Museumsplakater
Museumsplakater er plakater med billeder af malerier fra de største kunstnere, så hvis du kunne tænke dig at have Van Gogh, Claude Monet eller P.S. Krøyer hængende, så skal du kigge i den her kategori.
Der findes både abstrakte og realistiske billeder. Her kan det være en god idé at lade begge dele indgå på din billedvæg. For mange realistiske billeder kan virke rodet, mens for mange abstrakte billeder nemt kan blive lidt for meget for hovedet.
Praktiske plakater
De praktiske plakater er både et humoristisk og selvfølgelig praktisk indslag på billedvæggen. Du tænker nok ikke umiddelbart, at en vaskeguide eller udskæringen af en ko hører til blandt Picasso og Claude Monet, men netop derfor kan det være sjovt at hænge op. Når det så er sagt, er de jo rent faktisk også praktiske.