Dette skal du huske, når du bygger nyt
Har du købt en grund, som enten er klar at flytte ind på, eller hvor der står en eksisterende bygning, som du gerne vil rive ned for at kunne bygge dit? Så vil vi gerne starte med at ønske dig tillykke med dit nye hjem, men det er et stort projekt at bygge et hus, og du vil opdage mange problemer henad vejen – særligt, hvis det er første gang, du har begivet dig ud i et projekt af denne størrelse.
Vi kommer i denne artikel nærmere ind på, hvad du skal huske, når du bygger nyt, samt giver dig gode råd med på vejen, så du står bedre stillet før, under og efter byggeriets færdiggørelse.
Nedrivning af hus
Har du fundet den perfekte grund, men står der et hus i forvejen, som skal rives ned? Så er det meget vigtigt, at du lægger en stor bunke penge til netop denne proces, fordi selvom det lyder simpelt bare at smadre huset og køre efterladenskaberne væk, så koster det mange penge. En pris på nedrivning af hus kan nemt løbe op i mange hundrede tusinde, og det kan altså ultimativt få konsekvenser for, hvor mange penge I kan lægge i jeres nye hjem.
Jo større huset, der skal rives ned, er, jo mere koster det naturligvis, fordi det er en mere omfattende proces. Så arbejder I på et begrænset budget, og vil I rive en kæmpe bygning ned for at bygge et lille parcelhus, kan det være en fordel at give slip på grunden, fordi nedrivningen simpelthen vil blive for omfattende.
Hyr en uvildig projektleder fra start
Når du hyrer nogle til at bygge dit hus for dig, vil de typisk administrere alle opgaver selv. Og selvom de naturligvis har en interesse i at gøre jer tilfredse, har de også nogle budgetter de skal arbejde inden for for at sikre maksimal profit på den aftale, der er indgået. Firmaet med totalentreprisen er altså bare en normal virksomhed, som forsøger at tjene penge, og vi har historisk set at gøre med et fag, hvor der findes nogle brodne kar.
Med en uvildig projektleder kan I sikre jer, at der arbejdes 100 % i jeres interesse og ingen andres. Den uvildige projektleder har til opgave at følge byggeriet til dørs og holde øje med alle processer og sikre, at alt sker efter bogen. Samtidig kan projektlederen også give jer et indblik i, om I får noget for pengene, eller om det kan gøres billigere andre steder, så det er en god idé at have personen med både før og under byggeriet.
Projektlederen koster selvfølgelig noget, men den pris, som denne person koster, vil i høj grad opveje det tab, der skulle være, hvis arbejdet ikke var udført godt nok. Fordi dårligt arbejde betyder på sigt, at der skal ordnes mange ting, og at der kontinuerligt vil være problemer med boligen, som kan være svære at fikse, når først boligen står der.