
DSG Industri leverer syv års garanti mod delaminering og misfarvning
Massive investeringer i maskiner, IT og robotter vidner om en virksomhed i fremgang. DSG Industri er leverandør af unikke løsninger inden for glas og kan bl.a. give syv års garanti mod delaminering og misfarvning af hærdet, lamineret glas til f.eks. etagebyggeri, kontorer og altaner.
Maskinparken vokser, teknologien bliver udbygget, og effektiviteten stiger i disse år hos danske DSG Industri som led i en helt bevidst strategi:
-Over de sidste par år har vi investeret massivt i bl.a. maskiner, produktionsstyringsprogram og IT for at kunne effektivisere produktionen og følge med efterspørgslen både nu og fremover. Vi har fået en robot ind, og vi har flere på vej med respekt for sikring af kvalitet og effektivitet. Og seneste skud på stammen er en ny, ekstra hærdeovn fra Glaston, der kan hærde op til 2.40 x 4.80 m, fortæller Laurids Paulsen, CEO hos DSG Industri.
Ingen delaminering eller misfarvning
Når DSG Industri kan tage disse skridt, hænger det i høj grad sammen med virksomhedens særlige folie. Et typisk problem med glas til f.eks. altaner har været, at fugt kan forårsage delaminering og misfarvning i løbet af få år. Men det problem er nu elimineret:
-Vi bruger EVA-folie til vores laminering, da den er så fugtafvisende, at man helt undgår delaminering. Vi har gennemtestet den hos Teknologisk Institut, den overholder alle krav i f.eks. Norden, Europa og USA, og vi er så sikre på dens egenskaber, at vi giver syv års garanti uden forbehold mod både delaminering og misfarvning, så længe det er mere end to mm fra kanten, siger Laurids Paulsen, og fortsætter:
-Vores folie kan tåle at stå med frie kanter, hvilket ellers langt fra altid er tilfældet. Og vi oplever endda større og større efterspørgsel på hærdede, laminerede glasvægge til brusenicher, fordi den fugtsikrede folie kan klare selv det våde miljø, og samtidig splintrer glasset ikke i tilfælde af uheld, men bliver hængende.

Læs også:
Henrik Jørgensen, DSG Industri: Vi har løst problemet med delaminering af hærdet lamineret glas
Glas, man kan stole på
DSG Industri har desuden to nye lamineringslinjer på trapperne, som bliver monteret i en ny hal herhjemme, hvorfra al virksomhedens produktion foregår. Som noget ret nyt kan DSG Industri også printe alle former for tryk, farver og f.eks. figurer på glasset, hvilket giver arkitekter og bygherrer mere designmæssig frihed. I det hele taget er der fremgang hos specialisten i skræddersyede glasløsninger:

-Nu kan man stole på glas igen og behøver ikke få problemer med delaminering og misfarvning. Vi mærker klart efterspørgslen, og i dag eksporterer vi også til lande som bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og Schweiz og har nu ca. 50 medarbejdere. Vi ser altid fremad, og derfor har vi også det princip, at vi max. må nå 70 % af vores produktionskapacitet. Så sikrer vi leveringssikkerhed, effektivitet og bliver aldrig ufleksible, slutter Laurids Paulsen.
