Klimavenligt byggeri – der er en klar vej fremad

Foto af Davidsens Tømmerhandel

Skovhuset i Glumsø er Det Levende Hus bud på et fleksibelt parcelhus bygget i biobaserede byggematerialer på færre kvadratmeter med inspiration fra japansk arkitektur og indretning. Skovhuset stod helt færdigt i slutningen af 2023, og Byggeri+Arkitektur har talt med Jens Martin Suzuki-Højrup om erfaringerne fra projektet.

Hvad er den absolut vigtigste læring fra Skovhuset?

- Vi var positivt overrasket over, at det var så nemt at få CO2 udledningen dramatisk nedbragt, når bare man starter rigtigt på et byggeri. I Glumsø nåede vi ned på 5.3 kg. CO2 ækv./m2/år, og vi kan komme længere ned i fremtiden. Vi fandt også ud af, at arkitekturen eller indretningen ikke behøves at fremstå “afpillet” i sit udtryk for at få en lav LCA – et klimavenligt byggeri kan sagtens være med en arkitektur og indretning, der ikke er så fjern fra en virkelighed, som vi er vant til.

Hvordan skal et klimavenligt hus tegnes korrekt?

- Det skal tegnes fra bunden af med det fokus i alle dele af processen. At bygge i biobaserede eller genbrugsmaterialer kræver, at man kommer meget mere ind under huden på et byggeri end man er vant til, og man skal f.eks. huske at bruge den viden, der allerede findes omkring konstruktiv beskyttelse i formgivningen samt materialeforståelse for biobaserede byggematerialer. Arkitektur, konstruktion og udførelse er også meget mere afhængige af hinanden nu for at få den rette data. Det er faktisk en god udvikling, som gør projekter bedre, og chancen for fejl minimeres.

 

Foto af Davidsens Tømmerhandel

Hvordan bygger man bedst muligt i biobaserede byggematerialer?

- Carsten Erichsen, som er med i Det Levende Hus, har udviklet vores eget byggesystem til Skovhuset på baggrund af eksisterende produkter og præaccepterede løsninger på markedet, så Skovhuset er bygget i 90 % biobaserede byggematerialer. Han bygger Skovhuset igennem hans eget firma Naturbolig ApS, og det er en stor styrke for os, at vi selv kan kontrollere den del og ikke være afhængig af, hvordan andre vil bygge det projekt, for så så det helt sikkert ikke sådan ud.

 

Hvor står kunderne i dette skifte?

- Fokus i debatten har lige nu været på developere og investorer, fremfor slutbrugeren. Det er i vores øjne en fejl, at slutbrugeren ikke er blevet inddraget i denne grønne omstilling af byggebranchen, da slutbrugerne virker mere parate end developere og investorer. Overgangen til klimavenligt byggeri skal ske som en naturlig ændring og ikke en revolution, da folk ikke orker den slags oprør i deres liv. Den grønne omstilling skal forberedes som en naturlig overgang fra noget gammelt til noget nyt. Vi skal præsentere de grønne løsninger, som findes på markedet bedre, så vi kan gøre overgangen nemmere for folk. Vi skal turde at være kommercielle og forstå, hvordan markedskræfterne fungere.

Hvad er dine råd til virksomheder, som gerne vil være med til at flytte grænserne?

- Det kræver, at man har fokus på at tilbyde noget nyt og turde stå fast på et standpunkt, selvom det kan koste nogle opgaver, da man ellers ender med at omstille sig for sent og bliver overhalet af andre, som er mere omstillingsvillige.

Foto af Davidsens Tømmerhandel

Hvilke udfordringer er der for at bygge mere klimavenligt?

- Den største udfordring ligger i det system, hvor bankerne presser kunder til at bygge nyt og større, da det giver dem større friværdi og penge på lommen. Tidligere skulle man spare op til at købe et hus, men nu kan du nemmere låne penge til at få et større forbrug, end du egentlig har råd til, da manges privatøkonomi og livsstil er bundet op i deres privatbolig. Vores hjem er efterhånden mere en pengetank end et hjem, og det ses desværre på kvaliteten af vores bolig-arkitektur.

 

Er der strukturer, som ikke er gearet til at bygge mere bæredygtigt?

- Bankerne er begyndt at lytte og interessere sig for klimavenligt byggeri pga. deres ESG-regnskaber. Når de begynder at give fordele til at bygge klimavenligt og bygge på færre kvadratmeter, så vil omstillingen rykke i stor skala. Men forsikringsbranchen er stadigvæk dem, som vi kæmper mest med, da deres krav til os om at kunne tilbyde vores kunder en byggeskadeforsikring er slet ikke er opnåeligt for os som iværksættere.

 

Og hvad skal simpelthen laves om?

- Der er ting i LCA-beregningen, som er direkte tåbelige, som f.eks. at en bygnings levetid kun er 50 år. Vi skal da helst have minimum 70 års levetid i følge de lånemodeller, som bankerne kører med. At biobaserede byggematerialer skal brændes i afskaffelsesfasen, giver heller ikke mening – hvorfor skal alting per default brændes af i Danmark? At deponering af visse skadelige byggematerialer ikke tæller negativt i det samlede regnskab, er også tåbeligt. Og der er ingen fordele ved at bygge færre kvadratmeter osv. Der er er desværre visse ting, hvor man må tage sig til hovedet.

Kan du mærke, at der sker en udvikling lige nu?

- Vi er stadigvæk i en fase, hvor der er fokus på byggeri på over 1000 m2, og den slags byggeri har en længere indkørings- og realiseringsperiode, så det føles som om, tingene går langsommere, end de egentlig gør. Der er heldigvis kommet super gode initiativer som f.eks. “4 til 1 Planet” og “Reduction Roadmap”, der har vist vejen frem for den del af byggebranchen, som gerne vil tage vores klima alvorligt.

Foto af Davidsens Tømmerhandel

Hvilken udvikling forventer du dig af den nærmeste fremtid?

- Mange arkitekter sidder helt sikkert og afventer, hvornår de tør gå i gang. Helt forståeligt, da mange er nervøse, for om deres tegnestues tilgang af projekter og kunder vil forsvinde, hvis de lige pludselig bygger klimavenligt. Vi skal bare huske på, at alle andre i samfundet deler den samme følelse – hvordan man skal komme i gang og hvilke konsekvenser, det får for dem privat. Vi arkitekter har løsningerne på mange områder, men vi skal tude at tage det første skridt. Hvis vi ikke kan overbevise os selv til at gøre det, hvordan skal vi så kunne overbevise andre?