Portræt af Lars Autrup: Vi skal have en holdningsændring

Byggebranchen har fået ny dagsorden, og ressourceoptimering og klimapåvirkning er centralt for al arkitektur. Det kræver en anden tilgang med nye strukturer og nye former for samarbejde, siger Lars Autrup, direktør for Akademisk Arkitektforening:

 

– Vi har i mange år modelleret vores strukturer og processer efter LEAN-principper, og effektivitet har således været kernen i al innovation i byggebranchen. Det er yderst problematisk. For det betyder, at eksisterende strukturer såsom Bygningsreglementet er fokuseret på nybyggeri, hvilket gør renovering mere vanskeligt. Det holder simpelthen ikke i dag. Men det kræver et opgør, hvor der i Bygningsreglementet bliver gjort plads til nye løsninger og forskellige måder at arbejde på. De certificeringsordninger, som blev indført i BR18, er en katastrofe for al innovation, da der helt frem mod ibrugtagningstilladelsen er usikkerhed omkring nye innovative løsninger. Tidligere var det afklaret ved byggetilladelsen – før man gik i gang med selve byggeriet. Og dette store risiko-felt betyder, at den certificerede rådgiver mister lysten til at vælge nye løsninger og bruge sin sunde fornuft.

 

EFFEKT Stretmekka, Viborg. Foto: Rasmus Hjotshøj

 

 

For Lars Autrup er Bygningsreglementet blot én af flere overordnede, strukturelle rammer, som modvirker bæredygtig nytænkning:

 

– Det er tragisk, at vi har haft en udvikling, som gør det vanskeligere at bruge førindustrielle metoder og materialer, som har været i brug i mange hundrede år – dem kan man ikke anvende i dag.

 

Der mangler et incitament til at påtage sig ansvar fremfor at dukke sig, og hvor der i dag er en femårig ansvars-periode for elementerne i et byggeri, så burde man opfinde nye mere fleksible strukturer med mulighed for at fordele risici anderledes. Lars Autrup fremhæver forsikringsbranchen og bankerne som de helt åbenlyse instanser, hvor de gældende normer bør gentænkes fra bunden:

 

– Inden for forsikring kunne man for eksempel oprette en særlig klasse for eksperimenterende eller bæredygtigt byggeri, men der er flere veje at gå. De støt stigende boligpriser har været katastrofalt for kvaliteten i arkitekturen i Danmark. Når noget bliver et spekulativt objekt, så har det en tendens til at give en negativ effekt på kvaliteten. På boligbyggeri har man som arkitekt faktisk en perifer opgave i dag, hvor ejendomsmæglerens honorar er større end arkitektens. Vi oplever, at bankerne hellere vil låne penge til at rive ned fremfor at renovere, for at mindske risikoen ved deres investering. Og det er en række af uheldige alliancer, som modvirker både den arkitektoniske kvalitet og den grønne omstilling i byggebranchen.

 

Studielandsbyen af Lenschow og Pihlmann. Foto af Hampus Berndtson

 

 

Kulturel ændring er nødvendig

Lars Autrup glæder sig over, at Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens udmelding om, at den grønne omstilling kræver en kulturel omvæltning.

 

– Vi skal se anderledes på vækst- og udviklingsparadigmet, som har præget alt i byggebranchen i et århundrede, og det kræver at vi udvikler nye strukturer. Jeg er optimistisk på byggebranchens vegne – tilslutningen til Reduction Roadmap viser, at viljen i byggeriet er der – men det kræver, at det med von der Leyens ord bliver attråværdigt i samfundet at stræbe efter bæredygtige løsninger. Ligesom det er vigtigt, at vi ikke bare veksler fremskridtene til større boliger og mere komfort, fortæller Lars Autrup og fortsætter:

 

– Vores forbrug harmonerer ikke med klodens resurser, og som arkitekter skal vi være bannerførere for et nyt syn på skønhed og æstetik i fremtiden – hvor vi hylder det unikke og det tilpassede, så man siger: Wow, en flot 80’er-detalje – lad os beholde den i stedet for at rive ned! Det er nødvendigt at vi ændrer vores syn på æstetik og bestemte idealer. De velstående bør gå forrest i den grønne omstilling frem for det modsatte, og her skal arkitekter være med til at vise vejen. Økonomi er en stærk kraft at være oppe mod, men æstetik og storytelling er også en stærk kraft!

 

 

Samarbejde er nøglen frem

Lars Autrup efterlyser det samme mindset, som når man går ind i en genbrugsbutik og leder efter noget helt specielt, der fortæller en historie. I den forbindelse fremhæver han renoveringen af Thoravej 29 i København af Pihlmann Architects med Bikubenfonden som bygherre, hvor de ofte udskældte plastik-vinduer er bevaret og fortæller en central historie om genanvendelse. På Thoravej 29-projektet har man også genanvendt det eksisterende betondæk som trappevanger, og Lars Autrup fremhæver det som et eksempel på vigtigheden ved at have et tæt samarbejde med entreprenørerne:

 

– Et element som genanvendelse af et betondæk er et spændende og komplekst greb, og det kan være nemt at tegne som arkitekt, men der skal være en entreprenør, som i det her tilfælde Hoffman, som siger god for det. Vi skal genanvende og genbruge meget mere, og det kræver en ny type samarbejde, hvor entreprenør, rådgiver og arkitekt fra starten gennemgår den ressourcemæssige værdi i en bygning, så man på den vis starter med at ”høste” de materialer, som skal anvendes i bygningens transformation. Vi skal jo skabe arkitektoniske kvalitet, og det kræver forskellig tilgang fra projekt til projekt, hvor man som arkitekt bruger sit blik til at se hvor, der kan hentes værdi.

 

Selv det mest profane hus kan med en dygtig bearbejdning blive til ekstraordinær arkitektur og en ramme om det gode liv, såsom Ørsteds Haver af Tegnestuen Lokal eller den prisvindende GAME Streetmekka i Viborg af Effekt.

 

 

Thoravej 29 af Pihlman Architects. Foto af Hampus Berndtson

 

Danske arkitekter – det lokale og det globale

Den ressourcebevidste dagsorden kræver nye processer, og Lars Autrup fremhæver indførelsen af mere dokumentation og LCA-analyser som arbejdsrutiner, som kan virke svære lige nu, men som alle vænner sig til.

 

– Vi skal som arkitekter rumme de mange dagsordener, hvor vi påvirker udviklingen på alle niveauer. Der er ingen tvivl om, den grønne omstilling har behov for stærke arkitektfaglige kompetencer, og man kan sagtens forestille sig bygninger med lav klimapåvirkning men med et virkeligt dårligt indeklima eller andre fundamentale problemer for brugerne af bygningerne. Alt det arkitektbranchen i Danmark er kendte for ude i verden, siger Lars Autrup og uddyber:

 

– En ny dagsorden med fokus at nedbringe klimaaftrykket kræver, at man ser på hvert enkelt projekt og arbejder stedsspecifikt med bygningens geometri og materialer, og her står danske og skandinaviske arkitekter stærkt. Vi får det ind med modermælken at se på konteksten og søge materialer, der støtter op om helheden. Det giver os en enorm force, og jeg har hørt fra flere tegnestuer, som vinder internationale konkurrencer, at det er den danske tilgang, som vi tager for givet, som man i udlandet belønner. Den tilgang mener jeg, også giver en klar fordel i forhold til at bygge mere bæredygtigt.

 

 

Lars Autrup har baggrund i Gottlieb Paludan Architects og Realdania, hvor han har arbejdet både med konkrete projekter og strategisk arbejde. Han er bevidst om, at da han i 2018 overtog som direktør i Akademisk Arkitektforening, så mistede han samtidig den direkte kontakt med byggerierne, hvilket kan være en ulempe, når man som organisation skal være bekendt med nye udfordringer for sine medlemmer:

 

– Vi må som organisation ikke blive verdensfjerne, hvor jeg baserer alt på min 2018-viden. Derfor er jeg med i bestyrelsen på forskellige projekter, som Dansehallerne på Carlsberg, Sygehusgrunden i Holstebro og Kornets Hus i Hjørring, hvilket betyder, at jeg eksempelvis opdager, når stålpriserne stiger. Samtidig taler jeg direkte med virksomhederne og i særdeleshed de unge arkitekter, som med deres agilitet og energi skal være med til at finde de nye, klimabevidste løsninger, som vi er afhængige af.

 

 

 

Lars Autrup fremhæver tegnestuer som ReVærk, hvor man har en høj grad af materialefokus, og arkitekternes værksted er på størrelse med tegnestuen. Studielandsbyen ved Aarhus af Lenschow og Pihlmann er også et godt eksempel på en arkitektonisk nøgenhed, som sætter spot på regionale byggeteknikker.

 

Arkitektforeningen uddeler ‘Dreyers legater til nystartede arkitektvirksomheder’ sammen med Dreyers Fond, hvor man som ung arkitekt får en hjælpende hånd med at udvikle sin virksomhed og i projektet START bliver de unge tegnestuer parret med kommuner, hvor 50 % af honoraret er betalt, så de kan komme ud og arbejde med deres løsninger. Hvor generationen af arkitekter før havde muligheden for at deltage i arkitektkonkurrencer og herved slå igennem, så er vilkårene anderledes i dag, påpeger Lars Autrup:

 

– Vi skal huske at booste vækstlaget, og når jeg overfor de nyuddannede begræder, at der er færre arkitektkonkurrencer, så virker det ikke som om de savner konkurrencerne, da mange synes, det er en rådden model, hvor man arbejder gratis. Det er dejligt at møde tegnestuer, der går radikalt anderledes til værks, og jeg oplever et nært forhold til materialer og et nyt fokus på byggeteknik – og det er nødvendigt, for at vi kan sadle om. Ellers bliver det aldrig anderledes.