Ida Lindberg vil omfortolke arkitekturen

Ida Lindberg

Den røde bygning på Kløvermarksvej er med sit prunkløse udseende én af den slags, man næppe ville have tøvet med at rive ned for 15-20 år siden – og som stadig er i fare i storbyens mere attraktive områder.

Den er også hjemsted for Over Byen. En arkitektvirksomhed, der har gjort transformation frem for nybyggeri til sit omdrejningspunkt.

- Vores udgangspunkt er det eksisterende byggeri og de arkitektoniske udfordringer, der ligger i at genbruge, omfortolke og aktualisere, siger Ida Lindberg, der er en af tre stiftende partnere i Over Byen.

Netop den godt 60 år gamle røde murstensbygning er et godt eksempel på den tilgang. Bygningen begyndte sit liv som administrationsbygning for Mærsk og blev senere galleri og møbel-snedkeri, inden den i maj i år blev hjemsted for Over Byen. Virksomhedens arkitekter gik systematisk til arbejdet med en metode, der går igen, hver gang arkitektvirksomheden får en ny opgave.

- Før vi flyttede ind, lavede vi en bygningshistorisk redegørelse og en værdisætning, der formede, hvordan vi kunne transformere den, siger Ida Lindberg.

Blandt kvaliteterne var det, hun betegner som en taktfast fortælling i facaden og de synlige betonkonstruktioner. De er bibeholdt og suppleret med akustikvægge og glasklædte mødelokaler, som sikrer, at dagslyset kan bevæge sig gennem bygningen. Over Byens medarbejdere sidder – naturligvis – i højloftede storrum. Det er et spring fra Mærskdagene, hvor bygningen var indrettet med cellekontorer og sænkede lofter. De blev allerede afviklet, da møbelsnedkeriet rykkede ind med nye behov.

- Vi har i vores værdisætning vægtet, at bygningen har bevæget sig. Men vi har respekteret taktfastheden, der ligger i bygningen, ligesom vi har bibeholdt en del af de oprindelige elementer, siger hun og henviser til mahognidøre med matteret glas, oprindelige dørgreb og røde klinkegulve.

Kuratorer

Kortlægningen kommer i brug, uanset om man har at gøre med upåagtede værker eller fredede bygninger. I sidste kategori har Over Byen blandt andet stået for renoveringen af Overformynderiet på Holmens Kanal – det sikrede en nominering til en Mies van der Rohe Award i 2022 – og Jægersborg Kaserne, der blev omdannet til lejligheder og suppleret med et par nye bygninger.

- Der er selvfølgelig forskel på at beskæftige sig med en fredet ejendom og en ikke klassificeret bygning, siger Ida Linderg.

- Men uanset skal vi altid med en pragmatisk og fornuftigt tilgang finde ud af, hvad kvaliteten var, da den blev bygget, og hvor den har bevæget sig hen. Vi skal se, hvad der har værdi, både kulturelt og bygningshistorisk, og om der er eksempler på, hvordan man har håndteret ændringer før. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at man om 20 år måske vil lave nye ændringer. Der skal vi sikre, at vi ikke ødelægger mulighederne for fremtidens arkitekter.

Ida Lindberg ser sin og virksomhedens rolle som kuratorer – der samler trådene og fører bygningen ind i en ny tid og former fortællingen om det, vi allerede har.

- Vi har en fælles bygningskultur, og det er vigtigt, at vi ikke sletter den, før vi får den vurderet og værdisæt. Det handler om, hvordan arkitekter og bygherrer har forholdt sig til udefrakommende begivenheder, om det så er kriser eller medgang. Men også om, at bygninger gør noget ved os alle sammen. De viser, hvad vi kommer fra, og de danner rammen om vores liv.

Overformynderiet

Det nye og det gamle

Over Byen har ganske vist enkelte nybyggerier i projektmappen – for eksempel AL-huset i Københavns Sydhavn, der er DGNB-certificeret til platin og ventes at stå færdigt i 2025. Men fokus ligger på transformation, og ifølge Ida Lindberg har arkitektvirksomheden endog måtte afvise opgaver, fordi Over Byens visioner om bevaring frem for nedrivning ikke matchede med opdraget.

Ida Lindberg er tredjegenerations arkitekt, og hun er selv opmærksom på, at Over Byens tilgang adskiller sig fra fortidens fagfæller.

- Historisk har arkitekter ofte været optaget af ikon-byggeri og store og visionære projekter. Men vores rejse er en anden. I modsætning til de kollegaer, der har været vant til at bygge på bar mark – eller rydde en bar mark midt i byen for at bygge – skal vi ikke genopfinde os selv fra grunden, men simpelthen hele tiden blive bedre til det, vi gør, siger hun.

 

 

Det værdisæt deler hun med Esben Thorlasius, der er partner i Over Byen Da de afsluttede deres uddannelse på Det Kongelige Akademi stiftede de tegnestue sammen. Kort tid efter kom den mere erfarne Christian Lund med – og Over Byen var en realitet. Siden er partnerkredsen udvidet med Martin Dahlerup og Maria Wedel Søe.

- Esben og jeg begyndte sammen, fordi vi var meget nysgerrige på fagets aktører og faser, så vi ville gerne have indflydelse hurtigere, end man får det på traditionelle tegnestuer, hvor der ofte går meget lang tid, før man får lov til at sætte nogle afgørende streger, siger hun.

- Vi var bekymrede for, om den tilgang ville gøre, at vi ikke fik en fornemmelse af alle aspekter af faget. Samtidig havde vi mange af de samme grundværdier om, hvordan man trives og mærker sin egen tilstedeværelse. Det var vigtigt for os at have et sted, hvor vi godt kunne stille krav, men også skulle mærke, at der blev stillet krav tilbage.

Det lå hurtigt fast, at Over Byen skulle være en arkitektvirksomhed og ikke en tegnestue – betegnelsen skulle vise den pragmatiske tilgang og et spring fra tidligere tiders generationer.

- Vi ville gerne gøre op med billedet af arkitekter som en flok løst tegnende, idegenererende idealister. Og bringe nysgerrighed og idealisme ind i en ny form for samarbejde med den samlede byggebranche.

- Vi var og er nysgerrige på, hvordan andre forvalter arkitekturen, og hvordan vi kan implementere vores egne værdisæt. Vi er enormt opmærksomme på, at vi ikke kan skabe bæredygtig arkitektur alene, så vi engagerede os fra begyndelsen i relationer på tværs af branchen og med entreprenører, håndværkere og bygherrer, siger Ida Lindberg, der ved siden af rollen i Over Byen er næstformand i Arkitektforeningen. Den rolle er også båret af nysgerrighed og vilje til samarbejde.

- Det er så vigtigt, at vi støtter op om fællesskaber og bruger hinanden på så mange måder som muligt.

Gazelle og talentliste

Tilgangen har tilsyneladende virket. Godt et årti efter grundlæggelsen tæller virksomheden i omegnen af 80 ansatte, den har flere prestigeprojekter i porteføljen. Virksomheden har været på Børsens Gazelleliste fire gange indtil videre. Og Ida Lindberg selv havnede på Berlingskes Talent 100-liste i 2021. Ret imponerende resultater – men Ida Lindberg er bevidst om, at virksomheden også har været heldig med at placere sig i en tidsånd.

- Arkitektfaget og byggebranchen udvikler sig hele tiden. Over Byen har arbejdet med transformation i 11 år, og lige nu er det højeste mode. Det er det sikkert ikke om 25 år, men jeg tror stadig at vi arbejder med indsigtsfuld forandring og transformation til den tid, siger hun og peger på nødvendigheden af en stadig udvikling.

- Vi har samlet en del erfaring, som vi nu udvikler metodisk, og vi har en ambitiøs videnstrategi, som handler om at skabe og dele viden om bæredygtighed, bygningskultur og brugere i forhold til eksisterende ejendomme. Vi vil gerne være med til at flytte faget og knytte nye forbindelser mellem praksis og forskning og mellem arkitekter og byggebranchens øvrige aktører. Vi skal gå på tværs af brancher og på tværs af nationale grænser for at det for alvor kan lykkes at understøtte udviklingen. Det haster med den grønne omstilling, så vi kan ikke sidde hver for sig og lave hver vore gode løsninger

Kræver forandringer

Selv om transformation er tidens løsen, ser Ida Lindberg stadig hindringer for, at det man kan udnytte den eksisterende bygningsmasses fulde potentiale. Udfordringen ligger ikke kun hos bygherrer, der finder tryghed i at vælge velkendte løsninger inden for nybyggeri frem for transformering af det eksisterende med al den usikkerhed, der kan ligge i tidsplaner og økonomi. Den ligger også hos offentlige myndigheder og certificeringsordningerne.

- Certificeringsordningerne tager udgangspunkt i nybyggeri, og der er også andre bureaukratiske processer, der står i vejen for fornuftig og robust transformation. Jeg ser eksempler på, at man laver unødvendige udskiftninger af vinduer, fordi  en certificering for eksempel kan kræve store tiltag i facaden for at kvalificere til et bestemt niveau, og vi ser også at for stor standardisering i materialepaletten giver fantasiløshed. Det skaber ikke engagement eller lyst til at tage ansvar med gode arkitektoniske løsninger. Vi har brug for redskaber og myndighedsrammer, der sikrer løsninger, som er værdifulde for fællesskabet, siger hun.

Det betyder ikke, at målet nås i den grønne omstilling – for reelt er der ikke noget endeligt mål at nå, siger hun.

Det er ren dovenskab at sætte et mål, man kan nå. Hvert mål skal være en trædesten for videre udvikling.