Det er helt afgørende, at beklædningstræet er brandimprægneret med et dokumenteret vejrbestandigt brandhæmmende middel. Ellers kan det med tiden blive udvasket og den brandhæmmende effekt forsvinde, hvilket kan betyde udskiftning af hele facadebeklædningen. Sjöhusen i Stockholm er opført i C260 Xteriør imprægneret ceder.
Meget brandimprægneret træ er slet ikke egnet til udendørs anvendelse
”Når man brandimprægnerer træ, er det afgørende at anvende vejrbestandige brandimprægneringsmidler, som ikke kan udvaskes med tiden”, forklarer Jørgen Geel fra Södra. Han rådgiver til daglig arkitekter og bygherrer om korrekt valg af brandimprægnering for netop at undgå disse livsfarlige brandfælder.
- Det kommer helt bag på folk, når de finder ud af, at nogle brandimprægneringsmidler på ganske få år kan forsvinde ud af træet, så det ikke længere hæmmer brand og derfor skal udskiftes. Derfor er det afgørende, at facadebeklædningen er brandimprægneret med et brandhæmmende middel, som kan modstå al slags vejr, fortæller Jørgen Geel, der er teknisk chef hos Södra.
Alene tanken om at være tvunget til at udskifte al træbeklædning på et nyopført byggeri er skræmmende, men det kan faktisk blive prisen for at anvende den forkerte type brandimprægnering. Til gengæld er en situation som denne let at undgå, hvis blot man sikrer sig, at beklædningstræet er brandimprægneret med et brandhæmmende middel, der er dokumenteret vejrbestandigt.
Nedbør udvasker brandimprægneringen
Den problematik, mange nu er ved at få øjnene op for, hedder udvaskning og kan have fatale konsekvenser. Der er to ting, som bidrager til dette. Dels vaskes det brandhæmmende middel med tiden ud af træet på grund af regn anden nedbør. Dels kan der ske en udvaskning indefra, som skyldes de salte, mange brandimprægneringsmidler indeholder. Saltene suger nemlig fugt ind i træet, og denne fugt kan langsomt men sikkert udvaske det brandhæmmende middel.
Beskyttende polymerer binder Södra C260 Xteriør til træets cellestruktur og sørger for, ar det brandhæmmende middel bliver inde i træet. Ejendom i Vallastaden, Linköping opført i C260 Xteriør imprægneret lærketræ.
Södras vejrbestandige C260 Xteriør
For at undgå udvaskningsproblemet brandimprægnerer Södra al træ til udvendig anvendelse med C260 Xteriør, som er et specialudviklet brandimprægneringsmiddel med dokumenteret vejrbestandighed.
- C260 Xteriør er beskyttet af specielle polymerer, som binder det brandhæmmende middel til træets cellestruktur, forklarer Jørgen Geel. Derudover indeholder midlet ingen salte og er derfor non-hygroskopisk og suger ikke fugt ind i træet.
Overfladebehandling er ikke nødvendig
Eftersom C260 Xteriør er permanent bundet til træets cellestruktur, er der ikke noget krav om overfladebehandling af det brandimprægnerede træ. Ønsker man af arkitektoniske grunde en malet overflade, anbefaler Södra at anvende Signati, som er udviklet til at påføre brandimprægneret træ og derfor har god vedhæftning. Produktet sikrer en stærk overflade, der er åndbar, så der ikke forekommer afskalning.
Permanent vejrbestandigt og brandhæmmende
C260 Xteriør er testet i henhold til standarden EN 16755 og bevarer sine brandhæmmende egenskaber samt overholder alle krav til brandsikkerhed uanset vejrpåvirkning. C260 Xteriør opfylder de strenge krav fra RISE (Research Institute of Sweden) og er vejrtestet i særlige klimakamre, hvor det imprægnerede træ udsættes for nedbør, varme, tørring og UV-lys i en cyklus, der er væsentligt mere belastende end det nordiske klima. Det er især på grund af denne dokumentation, at artikekter og bygherrer i stigende omfang kontakter Södra for at høre mere om C260 Xteriør.
- Brandsikkerhed er et uhyre vigtigt emne, og det er bedre at spørge, hvis du er i tvivl. Jeg står gerne til rådighed på telefon, hvis der er brug for rådgivning eller sparring, slutter Jørgen Geel.