
Wood-ways træsti skaber et rart åndehul ved ladestation
Wood-ways.com har bygget en sanselig træsti ved Clevers ladestation i Kolding, der inviterer til at komme ud, gå tur langs mosen og tage en pause i naturen.

Som elbilejer bliver man en del af fællesskabet på ladepunkter rundt om i landet og det lille byrum må gerne være rekreativt åndehul, mens bilen lades op. Det er tanken bag træstien til Clever ladestationen i Kolding Nord.
Wood-ways.com har designet og bygget den svungne træsti, der pirrer sanserne og gør en nysgerrig på, hvad naturen rummer omkring ladestationen.
- Udtrykket passer til ladestandernes overdækninger i lidt mørkere træ og varme farver. Clever havde et ønske om en organisk form, der er tilpasset det omgivende landskab. Lige før platformen bliver en siddeplint til at sidde på og slappe af. Samtidig er der mulighed for at sidde på selve trinene og se ud over mosen, fortæller Victor Paaskesen direktør i Wood-ways.com, der er Skandinaviens førende leverandør inden for træbroer og træstier.
Naturlige og holdbare materialer
Træstien er funderet på robiniepæle og opbygget i azobetræ med skridsikring til våde og kolde dage. I de mørke timer oplyses den af diskret LED lys langs håndlisten, så man trygt kan bruge stien. Alle materialer er i højeste kvalitet.- Vi lægger vægt på, at projekterne har et smukt udtryk og en lang levetid. Derfor anvender vi kun træ i højeste varighedsklasse og som er FSC-certificeret, fortæller Victor Paaskesen.

Design der passer til stedet
Stiens bølgende form passer ikke umiddelbart til hårdt træ, men Woodways har løst designet ved at opdele det.- Hårdt træ er svært at forme og bukke rundt, men vi løste det ved at dele svingene op, sætte pælene tættere og kileskære brædderne rundt. Valget af lodrette lameller i værnet gjorde det også nemmere at følge de runde former. Den smalle håndliste i aluminium er ligeledes monteret i segmenter.
- Samarbejdet har været godt. Clever har lagt deres tillid til os. De besøgte vores produktion i Skanderborg, hvor vi talte om ønsker til udtryk, valgte træsorter og lavede en mockup. Derefter gik vi ellers bare i gang, siger Victor Paaskesen.
Læs også:
Træinformation: Udvidet brug af træ kan reducere co2-udledningen fra byggeriet betragteligtEt mere nænsomt byggeri i naturen
I et andet spændende projekt er Wood-ways.com i gang med at bygge en 200 meter lang og 6 meter bred gangsti i træ med afvandingssystem. Stien går mellem Hillerød Sygehus og togstationen.- Ved at sætte pælene og lægge en bærebjælke over til at køre maskinen på, kan vi lave gangstien successivt henover det mosede område uden at køre på jorden. Derved undgår vi at have store gravemaskiner ned i mosen. Dette er mere nænsomt for jorden og dyrelivet og bliver fremtiden, slutter Victor Paaskesen.