<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Ny bog om tegningens håndværk af Mikkel Frost fra Cebra
Ny bog om tegningens håndværk af Mikkel Frost fra Cebra

Ny bog om tegningens håndværk af Mikkel Frost fra Cebra


Den nye bog "We Build Drawings", udgivet af det hollandske forlag FRAME, viser et stort udvalg af skitser og akvareller af Mikkel Frost, stiftende partner i arkitektfirmaet CEBRA, der slår til lyd for håndskitsen som formidlingsværktøj.

- Arkitekter bygger i virkeligheden ikke bygninger. Vi bygger en idé. For at visualisere det, bygger vi tegninger, siger Mikkel Frost.

 

En mangfoldig og forunderlig samling af Mikkel Frosts skitser og akvareller giver et indblik i en evolutionær proces, hvor strøtanker og tidlige idéer udvikler sig til præcise arkitektoniske koncepter.

 

Bogens over 200 tegninger er fordelt på 20 kapitler, der hver især knytter sig til et af CEBRAs projekter. Et kortfattet indeks med farvefotos og visualiseringer af firmaets bygninger dokumenterer, hvordan tegningerne omsættes til virkelighed. En skrevet version af Mikkel Frosts TEDx talk ’Let your fingers do the talking’ uddyber indledningsvist hensigten med bogen: at rette fokus på tegningens håndværk som kraftfuldt skabelses- og formidlingsværktøj.

 

 

 

Med Sergei Tchobans ord, stifter af Tchoban Foundation - Museum for Architectural Drawing i Berlin, som har nogle af Mikkel Frosts akvareller i sin faste samling:

 

- Tegningerne slår én som både friske og meget usædvanlige. Ud af deres egen logik opstår et unikt arkitektonisk formsprog. Jeg er meget glad for, at Mikkels tegninger med denne bog nu bliver tilgængelige for en bredere offentlighed.

 

 

Hvad indeholder bogen:

- En samling af 200+ tegninger og akvareller af arkitekt Mikkel Frost.

 

- Et kurateret udvalg af tegninger opdelt i 20 kapitler, som hver især knytter sig til et af det internationalt anerkendte danske arkitektfirma CEBRAs projekter.

 

- Bogen giver et indblik i arkitektens kreative proces og illustrerer, hvordan en idé udvikler sig til et håndgribeligt koncept.

 

Om forfatteren

Mikkel Frost er arkitekt og en af tre stiftende partnere i det internationalt anerkendte arkitektfirma CEBRA, der har hovedkontor i Aarhus og en afdeling i Abu Dhabi. Mikkel er en dygtig og alsidig illustrator, med en evne til spontant at kunne visualisere sine tanker og ideer i fantastiske tegninger. I 2016 blev to af hans akvareller optaget i den permanente samling på Museum for Architectural Drawing i Berlin blandt værker af nogle af verdens mest indflydelsesrige nulevende og afdøde arkitekter.