Randers Arkitekten modtager Erhvervsprisen 2021
Med afsæt i tegnestuens målrettede arbejde med FN’s 17 Verdensmål og virksomhedens store lokale engagement som ambassadør for byen modtager Randers Arkitekten Randers Kommunes Erhvervspris 2021.
Randers Arkitekten har gennem det sidste årti sat sit markante aftryk på Randers by. Både med adskillige arkitektoniske løsninger, der i dag er med til at tegne byen, men også ved at gå forrest i implementering af Verdensmål og bæredygtighed i både lokale og regionale projekter. Arkitekt og indehaver Brian Andersen siger:
- Erhvervsprisen 2021 er en kæmpestor cadeau til vores strategi om at være branchens førende rådgiver og vidensbank omkring FN’s Verdensmål og formidlingen af dem. Både i eget regi – men så sandelig også for vores bygherrer og mange andre fremsynede virksomheder.
Randers Arkitekten har gjort det til en mærkesag at arbejde med FN’s 17 Verdensmål og bæredygtighed som bærende elementer og værdier i tegnestuens projekter. Men også tegnestuens og Brian Andersens personlige, ihærdige ambassadørskab for Randers by har spillet en rolle i tildelingen af prisen. Brian Andersen siger:
- En stor tak til Randers Kommune for den flotte pris, som er et milepunkt i tegnestuens 10 årige historie. Et blåstempel af vores kompetencer og troværdig som samarbejdspartner, når vi kommunikerer helhedstænkning omkring Verdensmål, bæredygtighed og klima.
Prisen blev overrakt af Randers’ borgmester Torben Hansen ved et overraskelses-setup torsdag morgen til stor glæde for både Brian Andersen og tegnestuens medarbejdere.
- At løfte i flok” er en hold indsats Jan Agerbos skulptur ”At løfte i flok” er sjældent havnet på et symbolsk mere velvalgt sted. At tegnestuen i år kan modtage den eftertragtede erhvervspris er i høj grad resultatet af en kompetent og stærk holdindsats. Det er medarbejdernes lyst, vilje og evne til hele tiden at dygtiggøre sig, der har gjort os fortjent til denne pris, siger Brian Andersen og fortsætter:
- Mine kollegaers daglige indsats og faglige sult efter at tilegne sig endnu mere viden om Verdensmål og bæredygtighed gør, at vi kan skabe de arkitektoniske løsninger og rådgivningsmæssige resultater, som i dag bliver hædret. Jeg er umådelig stolt over at stå i spidsen for Randers Arkitektens team.