SGM Lights VPL oplyser den Gyldne Port i Gellerup
Som led i en større revitalisering af Gellerupparken i Aarhus, er der blevet bygget en ny indgang til bydelen. Med blandt andet 300 VPL’er fra SGM Light er Den Gyldne Port blevet til et lysende symbol for det nye Gellerup.
Det er boligblok B4, som er pilotprojektet for den urbane transformation af Gellerupparken. I stedet for at rive blokken ned, er der blevet skabt Den Gyldne Port. Porten er en spektakulær ny indgang, som går igennem bygningen og knytter Gellerup sammen med Aarhus. Den muliggør en nem adgang til bydelen, mens den som det nye vartegn symboliserer revitaliseringen af Gellerupparken.
I videoen fortæller Andreas Lykke-Olesen, Partner og Arkitekt hos Kollison om projektet og tankerne bag.
Video Pixel Linears fra SGM Light
De 300 VPL’er (Video Pixel Linears) fra SGM Light udgør hjertet af lysprojektet. Lampen er udviklet til at skabe intense medieeffekter og pixelmapping. VPL’en er et alsidigt værktøj til lineære og cirkulære installationer, hvor høj synlighed og et fleksibelt setup er altafgørende. Med sine 8400 Nits (VPL 1220-20) er den et af de mest kraftige produkter af sin slags på markedet.
Lampen, som er meget nem at integrere, er velegnet til en lang række af applikationer, som f.eks. facader, stadioner, forlystelsesparker – eller sagt med andre ord: næsten alle kort- eller langvarige installationer, og med IP66 of IK09 til både inden- og udendørs brug. VPL’en findes i tre størrelser og kommer med en række af forskelligt tilbehør.
Den Gyldne Port
På indersiden af Den Gyldne Port er der installeret gyldne metalplader med et hulmønster med VPL’erne bag. Derudover er der også 12 P-2 på begge sider af trappeopgangen, som farver loftet, væggene og vejen i RGB-farver. Alle lamper styres af samme software (Kollisions MAP player), som gør det muligt at lege med lyset.
Derudover har installationen et integreret sensorsystem, som får Den Gyldne Port til at reagere med særlige lyseffekter, når busser kører igennem.