Portræt af arkitekt og kunstner Jason Bruges: Når tilskueren er en del af værket
Arkitekt og kunstner Jason Bruges arbejder med at skabe nye interaktive rumligheder, hvor teknologi og design bringer uventet liv til bygninger og byrum.
Jason Bruges er uddannet arkitekt på Bartlett School of Architecture, hvor han arbejdede en del med at bygge medieinstallationer til bygninger. På studiet blev han hele tiden opfordret til at bygge prototyper, og den måde at arbejde på har været en rød tråd gennem hans karriere.
- Jeg kan huske, at jeg som barn byggede mange elektriske systemer – for eksempel byggede jeg et varsels-system til vores trappe udelukkende i LEGO. Jeg har vel været 8-9 år gammel på det tidspunkt, og jeg hev gulvtæppet op for at få plads til en tryk-sensor på trappetrinnet (hvilket mine forældre ikke var begejstrede for). Når den sensor blev aktiveret, ville en lampe oppe på mit værelse lyse, og herved kunne jeg lade som om, jeg sov, når mine forældre kiggede til mig, smiler Jason Bruges og fortsætter:
- På den måde har jeg altid været optaget af at bringe liv til bygninger ved at bruge teknologi og ingeniørkunst. Her har jeg haft en pallette af teknologiske redskaber til at udforske og afprøve ideer om interaktive rumligheder eller nye funktionalitet i rum med det formål at påvirke alle tilskuernes sanser.
Pentagonal Portal & Experience Tunnel from Jason Bruges on Vimeo.
”Formålet med mine projekter er at skabe katalysatorer for ny interaktion”
Jason Bruges arbejdede i løbet af sit arkitektstudie med medieinstallationer, som tilførte bevægelse og liv til et specifikt rum i eller omkring bygninger, men hvordan den type projekter skulle føre til en karriere, var ikke klart fra starten.
- Mine undervisere på arkitektskolen foreslog, at jeg kunne arbejde med special effects, men det føltes ikke rigtigt. Det har været det stedsspecifikke, der er udgangspunktet og selve driveren i alle mine projekter, ligesom jeg ønskede at arbejde med permanente, allerede eksisterende rumligheder, hvor man ved at transformere materialer og overflader kan give en nye interaktion og fortælle en historie, siger Jason Bruges, som efter studierne var ansat i fire år ved arkitektvirksomheden Forsters & Partners, hvorefter han var interaction designer hos reklamebureaet Imagination.
Digital Fountain from Jason Bruges on Vimeo.
- Jeg brugte de redskaber, der var tilgængelige til at skabe specielle interaktive designs, eksempelvis til events, som krævede noget spektakulært. På Imagination blev jeg involveret i en verden, hvor man arbejdede med teaterudstyr og filmudstyr, og jeg lærte at pitche mine projekter til virksomhederne, ligesom jeg begyndte at blive inviteret ud at holde forelæsninger. I 2002 valgte jeg at starte Jason Bruges Studio for at have en måde at komme ud med mine egne prototyper på. Jeg arbejdede helt bogstaveligt i mit eget soveværelse på det tidspunkt, så det var en stor befrielse, da der begyndte at være kunder.
I dag består Jason Bruges Studio af et team af 25-30 personer, hvilket inkluderer fysikere, kunstnere, ingeniører, programmører, mediedesignere, arkitekter m.fl. som samarbejder på tværs af fag på projekterne.
Det er på ideerne, man skal adskille sig, ikke teknologien
- Jeg har en stor fascination af teknologi, men det er bare en del af palletten for mig som designer og kunstner. Vi bruger altid gammel teknologi, som vi til gengæld forsøger at kombinere på nye måder. På den måde er der en del research and development i projekterne, hvor vi forsøger at udfordre materialer og sætte dem sammen på nye, smarte måder, siger Jason Bruges og fremhæver den franske kunster Yves Klein som et forbillede i forhold til den måde, han arbejdede med materialer på – eksempelvis ved at opfinde et nyt blåt pigment.
- Jeg er ret fanatisk med kvaliteten af vores installationer. Vi anvender mange sære kombinationer af microchips, og derfor er det vigtigt med et højt kvalitetsniveau – den usynlige del af ens arbejde skal være i orden. Jeg er for eksempel også meget kræsen omkring farvers bølgelængde i det lys, vi anvender. Og selvom jeg kan lide at overraske tilskuerne – og skabe et stykke kontrolleret magi – så skal der være en plan bag det spektakulære. Der er meget, man kan gøre, men man behøver ikke at gøre det – bare se på Shanghai, som er et bevis på, at fraværet af lys faktisk er rigtig et interessant greb til at udforske stofligheden i vores omgivelser. Der skal være en kurator for et rum, og man behøver ide og tanke bag teknikken, ellers bliver ens arbejde overflødigt, siger Jason Bruges og fortsætter:
- Der er gennem ideerne, at man skal adskille sig fra andre, fremfor teknologien bag. Når vi i Jason Bruges Studio starter på et nyt projekt, så kommer ideerne altid først – og med det afsæt kan vi så eksperimentere med tingene undervejs.
Life In The Dark from Jason Bruges on Vimeo.
Når tilskueren er del af værket
Jason Bruges Studio arbejder over hele verden og har pt. i underkanten af 40 projekter undervejs med forventet tilblivelse på 1 til 5 år. Jason Bruges fortæller, at det største marked er i USA, hvor projekterne til gengæld stort set kun er kunstinstallationer:
- Sansning og interaktion er kernen i mit arbejde, og her er det interessant hvordan, folk fra forskellige kulturer reagerer forskelligt på ens projekter. Tilskueren er altid en del af arbejdet, og man ved aldrig hvordan, folk reagerer – den x-faktor er spændende.
Jason Bruges fremhæver også, at han i sine projekter ofte arbejder med at identificere mønstre eller fjerne mønstre.
- På mange installationer skaber vi et styret loop med indbyggede modulationer ud fra en algoritme, så der hele tiden opstår nye mønstre og systemer. Det giver et tab af kontrol for os, da vi ikke ved hvor længe, et mønster eksisterer – det kan vare fra 2 minutter til flere dage. Og det tab af kontrol er helt centralt for min måde at arbejde på, da det er her et projekt bliver levende.
Memory Wall
”Projektet i Hotel Puerta America i Madrid er fra 2005. Det var ét af de allerførste projekter i eget regi, hvor vi skabte verdens første interaktive indretning. Omgivelserne reagerer, når man bevæger sig igennem hotellobbyen, og gæster kan se forvrængede udgaver af sig selv og andre, som ændrer sig i løbet af dagen og skaber en væg af minder.”
Panda Eyes from Jason Bruges on Vimeo.
Panda Eyes
”Jeg ønsker i mit arbejde at kaste nyt lys på noget velkendt og skabe nyt liv. Formålet med dette projekt for WWF var at skabe opmærksomhed om de igangværende klimaændringer, hvor 150 glaspandaer følger dig med øjnene rundt i rummet via en varmesensor. Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi som studio bruger en ældre og simpel teknologi til at fortælle en vigtig historie.”
Nature Trail
”I 2012 skabte vi for børnehospitalet Great Ormond Street i London en interaktiv væg, som via et specialdesignet tapet med indbyggede sensorer og LED-paneler skaber en kærkommen distraktion for børnene, når de skal videre til operationsstuen. Det projekt er én af mine absolutte favoritter, da den værdi, som vi altid arbejder på at tilføre omgivelserne på en opgave, her er åbenlys for alle. Mange af vores projekter skal blot få folk til se et rum på en ny måde og tale sammen, men her har vores arbejde en tydelig funktionel værdi.”
Back to Front
”Inspirationen til denne opgave fra 2014 opstod, da jeg fra et tårn i Toronto kunne følge bygningernes skygger i bybilledet, hvor jeg tænkte, om man ikke kunne få skyggerne til at trænge igennem bygningerne. Vi opsatte granit-monolitter med 20.000 lyssensorer på en offentlig plads i Toronto, hvor teknologien indfanger skygger fra forbigående personer og afspiller dem på begge sider af skulpturerne. Installationen fremstår med sin granitkonstruktion som en del af naturen, ligesom den er i stand til at vise vejrets forandringer i løbet af et døgn og hen over skiftende årstider.”
Foto af James Medcraft
Scent Constellation
”I 2016 lavede vi denne permanente installation for Le Grand Musée du Parfum i Paris, hvor vi har hentet inspiration fra Frank Gilbreths kortlægning af menneskers bevægemønstre på arbejdspladsen. Installationen skaber visuelle repræsentationer af forskellige parfume-opskrifter, hvor hver ingrediens har sin egen lyd og position, som til sammen danner et prisme, der fungerer som en visuel metafor for processen med at opfinde nye parfumer.”
Light Masonry, 2016 from Jason Bruges on Vimeo.
Light Masonry
”York Minster i Hull har et unikt middelalderligt kirkerum, som vi fik lov til at skabe en modulation til. Ved at trække på rummets smukke, ceremonielle atmosfære ønskede vi ved brug af lyd og lys at bringe rummet og tilskuerne tættere sammen. Vi skabte et specialkonstrueret system af 48 computerstyrede ”bevægelige hoveder”, som kaster lys omkring i rummet i koreograferede bevægelser i sammenhæng med et orgel-lydlandskab af komponisten Arvo Pärt.”
Foto af James Medcraft
Where Do We Go From Here?
På dette projekt ønskede vi at skabe noget i stor skala, som afspejler Hulls teknologiske historie med mange opfindelser og udvikling af ny teknologi. Vi lånte 18 år gammel robotteknologi, nemlig 25 mekaniske robotarme, som normalt svejser, stabler osv. i en produktionsfabrik. De robotter blev vores skuespilensemble, og dem satte vi i arbejde som omformere af lys og lyd. Vi animerede alting forud, så alle bevægelser var kendt, ligesom robotterne koordinerer deres bevægelser i forhold til hinanden, hvilket giver et poetisk og filmisk resultat.
