Vågn op helt naturligt med et nyt vækkeur
Det er ikke alle, der er lige glade for morgener. Og særligt ikke vækkeure. Det er bare ikke en rar måde at blive vækket på, og hvis du får en dårlig start på dagen, så kan du mærke det lang tid efter. Derfor skal du finde et vækkeur, der tager højde for din søvn. Et vækkeur skal ikke bare vække dig, det skal også vække dig på den rigtige måde. Læs videre og bliv klogere på de vækkeure, der findes på markedet i dag.
Der findes masser af vækkeure på markedet, og der er en del af dem, der er designet til at vække dig på en behagelig måde. Det skal nemlig være slut med vækkeure, der ringer som et klokketårn om morgenen og kaster dig ud af sengen. For at få den bedste start på dagen kan du blive vækket med naturligt lys eksempelvis. Vi har kigget på flere slags vækkeure, som du kan overveje.
Kast dit gamle vækkeur i en spand med vand. Foto: Pixabay
Et vækkeur med lys
I tusindvis af år har mennesket fuldt solens cyklus. Når solen gik ned om aftenen, så fulgte vi med og gik i seng. Når solen stod op, så stod mennesket op. Tiden, som vi kender den, er en opfindelse, der har synkroniseret livet for os alle sammen. Derfor er der også mange, der har glemt, hvordan vi kan vågne til lys og ikke lyd hele tiden.
Der findes nemlig vækkeure, der imiterer solens lys om morgenen. Særligt i vintermånederne, når mørket er allerdybest og bevægelsen ud af sengen allerhårdest, er denne slags vækkeur behagelig at vågne til. Det er næsten som at mærke solens varme i ansigtet, mens man vågner til søde og behagelige lyde oveni. Hvis du gerne vil have en frisk start på dagen, så er det her det bedste vækkeur til dig.
Et vækkeur med lys er en sundere løsning end eksempelvis din smartphone. Telefonens lys er ikke særligt godt for søvnen, og hvis du har telefonen liggende ved siden af sengen hele natten, kan den forstyrre ved dens blotte tilstedeværelse. Det er altid en god idé at lægge telefonen fra dig, når du skal sove. På den måde undgår du søvnforstyrrelser.
Med det rette vækkeur når kaffen ikke at blive kold, inden du kommer ud af sengen. Foto: Unsplash
Et vækkeur med projektor
Det bedste vækkeur er ikke altid det mest oplagte. Vækkeurer fås i mange slags og du kan blandt andet få et vækkeur med projektor. Det smarte ved dette vækkeur er, at vækkeuret kaster klokken op i loftet eller på væggen gennem en lille projektor. Det betyder, at du slipper for at vende og dreje dig for at se, hvad klokken er. Med lyset i loftet kan du bare åbne øjnene og vupti, så ved du automatisk, hvad klokken er.
Der er sjældent noget, der kan forstyrre søvnen så meget som det røde lys fra digitalradioen eller vækkeuret fra 80’erne. Med et vækkeur med projektor slipper du for det irriterende lys. Samtidig behøver du heller ikke kigge på din telefon for at finde ud af, hvad klokken er. Så snart din telefon lyser, bliver dine øjne forstyrret, og det går i sidste ende ud over din søvn. Og din søvn er rigtig vigtigt for, hvordan du gerne vil leve dit liv.
Find din egen søvnrytme
Din søvn handler ikke bare om, hvordan du sover, men også om hvordan du vågner. Hvis du ikke vågner på en ordentlig måde, så bliver din søvn også amputeret af det. Vi sover også alle forskellige. Nogle har brug for 6 timer, andre har brug for 8 eller 9, andre kører på en 90 minutters cyklus, som de holder sig til.
Uanset hvad dine præferencer er, så skal du finde et vækkeur, der hjælper dig til at finde din helt egen søvnrytme. Det er surt, hvis du ligger og drømmer sødt, og så bliver kastet ud af drømmen, fordi dit vækkeur larmer som en byggeplads. Så hellere at du bliver taget stille og roligt ud, så din hjerne kan nå at vænne sig til hverdagen igen.
Det hjælper også i den anden ende. Hvis du har problemer med at falde i søvn om natten, så kan det også have noget at gøre med, hvordan du vågner om morgenen. Så kan du lige så godt prioritere vækkeurer, der lader dig få den nattesøvn, du altid har drømt om. Vågn op til et nyt vækkeur allerede i morgen.