
Velkommen til første udgave af VIDEN OM TRÆ
Der er et særligt bånd mellem mennesker og træ. Træ er og har altid været et fantastisk byggemateriale – både i byggeri, der hovedsageligt baserer sig på træ, men også i byggerier som kombinerer træ, stål, beton og glas.
Bæredygtigt byggeri er mere aktuelt end nogensinde. Træ har i sin natur unikke, bæredygtige kvaliteter, hvorfor træ spiller en nøglerolle som én af de bærende kræfter i fremtidens bæredygtige byggeri. Den rivende udvikling stiller krav til alle os, der arbejder professionelt med træ. For træ er ikke bare træ.
Derfor udgiver Frøslev nu – og i fremtiden – magasinet VIDEN OM TRÆ.

Magasinets titel er store ord. Og Frøslevs viden om træ er ikke fuldkommen – tværtimod lærer de noget nyt hver dag. Men da de har arbejdet med træ i mere end 30 år, har de noget på hjerte, noget de føler, at de skal bringe i spil. Til gavn for fremtidens byggeri, som uden tvivl vil indebære væsentligt mere træ.
Og netop fordi den største barriere til mere træbyggeri er kendskabet til træ og træets egenskaber, så ønsker vi at sætte fokus på netop det: Viden om træ.
Frøslev ønsker at dele viden med developere, bygherrer, arkitekter, entreprenører, rådgivere, tømmerhandlere, håndværkere – ja faktisk med alle dem, der arbejder professionelt med træ.
I dette og kommende udgaver af VIDEN OM TRÆ stiller Frøslev deres viden til rådighed og inviterer dig til at deltage i vidensdelingen. De vil indsamle, perspektivere og formidle viden om træ. De vil tale med andre ”træprofessionelle” og ”trænørder”, men også forskere og politikere om, hvordan vi i fremtiden kan anvende træet i endnu større grad.

I det her nummer kan du blandt andet møde Aarhus’ nye stadsarkitekt, Anne Mette Boye, som arbejder for at skabe helhedsorienteret arkitektur i Danmarks næststørste by.
Se og lyt med når vi sætter strøm til magasinet. Lyt til interviewet med Rikke Ullersted, grundlægger af The Upcycl når vi sammen tager en snak omkring genanvendelse af ubrugte materialer, der ellers betragtes som affald. Lyt med her.
I byggebranchen har vi et samfunds og klimaansvar. Vi kan yde et værdifuldt og forøgende bidrag til klimaindsatsen ved at nytænke, innovere, udvikle og projektere bæredygtigt byggeri. Der er allerede fokus på bæredygtighed i byggebranchen – men rejsen er kun lige begyndt, og vi kan gøre endnu mere.
God læselyst.
Læs mere om Frøslev og VIDEN OM TRÆ.
Har du noget på hjertet og ønsker at bidrage til debatten, er du meget velkommen til at kontakte redaktionen. Og de sender også gerne et magasin til dig.