KulturCenter Limfjorden
Vi bekæmper støj som aldrig før
Gipslofter og fancy glasfacader smadrer akustikken på både storrumskontorer, i restauranter og i butikker. Derfor er salget af lyddæmpende interiør, der sikrer en bedre rumklang, skudt i vejret – og lige nu har mange ekstra travlt med at nå det før en genåbning. Særligt ét produkt er efterspurgt blandt erhvervskunderne.
Moderne bygninger har ofte glatte gipsvægge- og lofter samt store vinduespartier. Og tomandskontorer er erstattet med storrumskontor. Det giver nye udfordringer, fordi lyden ikke ’får ro’ noget sted i rummet.
Hos Garant, der har erhvervsafdelinger over hele landet, har man i årevis specialiseret sig i særlige akustikgulve, men de seneste måneder har interessen blandt erhvervskunderne samlet sig om især akustikpaneler af træ.
- Interessen for vores akustikpaneler har været enormt overvældende, og de produkter alene har omsat for flere millioner kroner, siden de blev introduceret i vores butikker, selvom vi hverken har SEO-optimeret eller udviklet nogle kampagner, der skulle øge opmærksomheden omkring dem. Kunderne er bare kommet af sig selv, fortæller produktchef hos Garant, Erik Vangsgaard.
Akustikpaneler er en stigende tendens i både cafeer, kontorer, butikker – og i privat indretning. Den hjemlige følelse er da også noget af der, der gør netop denne løsning god, ud over at paneler ikke fylder i rummet som f.eks. møbler. Det er væsentligt, fordi en tommelfingerregel siger, at lyddæmpende materialer skal udgøre 25-35 % af et rums gulvareal.
Brugervenlighed er en afgørende faktor Panelerne skiller sig ud fra mængden ved at være særdeles brugervenlige i forhold til andre akustikløsninger, forklarer Erik Vangsgaard.
- De her paneler er utroligt nemme at sætte fast med en sømpistol eller monteringslim, så kan oftest gøres på en enkelt dag, og du kan få en masse forskellige elegante afslutninger omkring spots, udluftninger, vinduer mm. Samtidig er de produceret i FSC-certificeret træ, mens filten bag panelet er lavet af genbrugsplast, og der findes faktisk ikke mange akustikløsninger, der er ligeså bæredygtige.
Fakta om akustik og efterklangstid
Akustik er defineret med begrebet efterklangstid, som fortæller, hvor længe lyden er om at dø ud i et rum. En kort efterklang giver oplevelsen af, at lyden alene kommer fra selve lydkilden og ikke bliver kastet rundt i rummet. Den anbefalede efterklangstid er 0,6 sekunder. Vælger du akustikpaneler til et større areal, opnår du en efterklangstid på 0,5 sekunder.
Kilde: Garant