”Der er et uforløst potentiale i at tænke strategisk fra starten”
Med et enkelt ord kalder Katinka Hauxner sit arbejde for ”oversættelse”. En titel som by-strategisk rådgiver er nemlig ikke helt åbenlys for alle, men det er ved at ændre sig, og det vidner hendes arbejde med store projekter som bl.a. OPS Gellerup og Uptown Nørrebro på.
Man støder på navnet, Katinka Hauxner, oftere og oftere, når der tales byplanlægning, og det er der en god grund til. Hun arbejder nemlig med bl.a. by-strategisk rådgivning, brugerinvolvering og brugerprocesser, bygherrerådgivning, kvalificering af konkurrenceforslag. Og så mangler vi stadig at nævne en del kompetencer, for med baggrunden inden for statskundskab, har Katinka også en stor forståelse for politiske processer, og hun kan derfor være med til at få byggeprojekter kvalificeret - og ikke mindst realiseret. Lige for tiden arbejder hun derudover som lektor for en gruppe amerikanske studerende, som hun underviser i ”urban design”, og dem tager hun bl.a. med rundt i de københavnske gader, for her er en vigtig historie at fortælle:
- Der er meget de studerende kan lære i København. Vi har historien om, at København har udviklet sig fra at være en by på randen af fallit til at være en meget populær by, som vinder diverse internationale priser. Man glemmer nogle gange forhistorien, når man eksempelvis kritiserer domicilerne på Kalvebod Brygge. Her er man jo nødt til at huske den historiske kontekst på byggetidspunktet: Der var ingen byggeaktivitet i byen, og København var en kommune på fallittens rand. Den eneste kran man havde, blev brugt til bungy jump. Derudover kigger vi på Københavns Kommunes arkitekturpolitik og på indsatsen med at skabe byrum af høj kvalitet, for det er også ret unikt.
B+A: Hvordan startede din interesse for byudvikling?
- Det startede, da jeg som studerende boede et år i London, hvor jeg syntes, kontrasterne var slående. Der var en enorm forskel på rig og fattig. På dem, der har travlt, og dem der ikke har. Allerede der begyndte jeg at interessere mig for, hvordan vi indretter vores byer, for jeg så, at det havde en enorm betydning for den måde, vi relaterer os til hinanden på. Hvem taler vi med? Hvem føler vi et ansvar for? Hele det sociale aspekt var interessant, og det betød, at jeg valgte at gå mine egne veje på studiet. Jeg læste statskundskab, men håndplukkede kurser i moderne kultur og sociologi og skrev speciale om byrum og etik.
Foto: Arkitema
Involvering af alle berørte parter
Efter studiet blev Katinka tilknyttet statskundskab som ekstern lektor i byudvikling, og ellers arbejdede hun de næste år i bl.a. Center for Organisation og Styring på Københavns Universitet, hvor hun evaluerede flere af de bydelsforsøg, der havde været i Kgs. Enghave, Nørrebro og Valby og siden med Copenhagen X, den 10-årige by- og boligudstilling. I 2006 startede hun firmaet Hausenberg med to etnologer, og de beskæftigede sig med byudvikling med et særligt fokus på brugerinvolvering, brugerforståelse og brugeranalyser, og det er også meget af det, Katinka beskæftiger sig med i dag i firmaet Hauxner:
- Der er ofte brug for et indledede stykke arbejde, som kan sikre, at man har involveret alt fra politikere til naboer til potentielle brugere, og her handler det om at give alle parter på tværs af projekterne en større forståelse for, hvem der skal bruge projekterne og hvilken fremtidig kontekst, det skal passe ind i, og det er det, jeg gør. Så man kan sige, at jeg kan bidrage mange forskellige steder i processen, siger hun og fortsætter:
- Det går rigtig hurtigt i byggeriet, hvilket kan være fint, da der er mangel på boliger. Men jeg ser helt klart en fordel ved at bruge kræfter på at løfte projekterne strategisk i de indledende faser. Det giver både en god bunlinje hos investorerne, det skaber en langsigtet investering, hvor der også er attraktivt at bo om mange år, og så skaber det ”god by”, som bliver ved med at være attraktivt. Den tilgang tror jeg, der er et uforløst potentiale i.
B+A: Er du med til at sætte en dagsorden for et område?
- Det er i hvert fald min rolle at gå ind og spørge, hvad politikerne vil med deres by. Hvordan gør vi det her område til et attraktivt, levende og bæredygtigt sted at leve? Her starter vi med at kortlægge de problemer, der er i kommunen eller området. Nogle har måske problemer med fraflytning, der kan være nogle områder med mange ældre mennesker i husene, eller med en bygningsmasse, som ikke svarer til moderne behov. Det vil altid være på bagrund af sådan en analyse, at jeg formulerer en stærk vision, som både er politisk og lokalt forankret. Det kan også munde ud i nogle principper, hvor det naturlige næste skridt er at se på, hvordan vi så omsætter det til noget konkret. Jeg bruger betegnelsen oversættelse, fordi det tit handler om at oversætte en vision til et konkret projekt eller at oversætte nogle ønsker og behov til noget, designere og arkitekter kan give en form og skabe en konkret løsning ud fra.
Foto: Arkitema
At få realiseret byggerierne
B+A Hvorfor er det så svært for at få realiseret et projekt?
- Mange af de forslag jeg ser fra arkitekter, er fyldt med gode ideer, som er vilde, og her er det min rolle at sige: Ja, det er nogle gode ideer, men vi må lave et reality check på det her, altså hvad kan rent faktisk lade sig gøre? Når jeg har været med i konkurrencer, får jeg typisk den feedback, at man tror på det, der står, og at der er en realisme i projekterne. Det er selvfølgelig vigtigt, for folk er generelt trætte af at involvere sig i projekter og processer, der ikke bliver realiseret.
B+A: Hvad kigger du så på?
- Det handler om at give projektet en stor opmærksomhed fra starten, altså se på det konkrete sted, se på ressourcerne, se på finansieringen samt at have en forståelse for det politiske billede. Det er jo det, jeg har en baggrund indenfor med min uddannelse. Hvad kan vi komme igennem med – hvad kan vi få flertal for i en kommune, og tror vi på det her forretningskoncept? Det strategiske handler for mig om at skabe en sammenhæng mellem de store visioner, ideer og målsætninger, som skal være forankret i en realisme, og så at få det knyttet til det konkrete projekt og få det gjort robust. Det skal ikke bare være en god ide, uden at der er tænkt drift og økonomi ind i det. Og selvfølgelog handler det altid om at få engageret folk i projektet.
Foto: Arkitema
Fokus på de udendørs sociale rum
For Katinka er det aldrig formen på et byggeri, der undersøges, men det sociale liv, der skal leves i bygningen og mellem bygningerne, og det at skabe gode byrum er altid forbundet med en række dilemmaer, forklarer hun:
- Der er sket en markant forandring i den måde, vi er begyndt at bruge byens offentlige rum på de sidste 15 år. Vi bruger de offentlige rum en større del af året, og vi bruger dem til nogle andre ting. Ingen ville have forestillet sig for 25 år siden, at vi ville bade i havnen. Der er skabt et helt nyt liv på havnen i mange danske byer. På den anden side giver skaber det også nogle udfordringer, da der kommer et enormt tryk på den knappe plads, vi har til rådighed i eks. København. Det med at skabe gode byrum handler derfor altid om nogle dilemmaer. Det er aldrig enten eller, men forskellige typer af problemer, som vi skal afveje. Eks. har de åbnet for cyklende trafik langs søerne i København, og det er skønt for cyklisterne, men ikke nær så skønt at spadsere turen længere, og her må man vurdere, hvad der vejer tungest. Eller som i Aarhus, hvor Sydhavnskvarteret skal udvikles, og man drømmer om både at bevare et unikt kulturmiljø, have plads til byens socialt udsatte og at invitere virksomheder til at investere i nyt byggeri. Det sker ikke uden dilemmaer og nødvendige afvejninger.
Læs også portræt af Dorthe Keis, Arkitema
Flere fluer med et smæk
Netop i forbindelse med udviklingen af de sociale byrum, påpeger Katinka en anden faktor, hun især er glad for at vise de amerikanske studerende:
- De studerende lærer ser, hvordan vi arbejder med klimatilpasning, hvor de læser Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi. Her kigger vi på SEB Bank med deres vandtanke og afkøling og lokal afledning af vand eller Lindevangsparken på Frederiksberg, hvor man har været hårdt ramt af regnskyl, og nu har fundet løsninger med lokal tilbageholdelse af vand. De studerende lærer meget af vores måde at tænke, at når vi alligevel er i gang med bygge, så løser vi flere problemer på én gang. Vi sikrer os at få nogle nye kvaliteter ind i projekterne, hver gang vi skal løse nye udfordringer i forhold til eksempelvis ekstremt vejr, og på den måde får vi også tilført nogle bymæssige kvaliteter, som skaber bedre byer med en høj grad af variation. Og det er jo det det hele handler om: At skabe et varieret bybillede, som fungerer i dag og samtidig er fremtidssikret.
Om Katinka Hauxner
By-strategisk rådgiver, uddannet Cand. scient. pol. og stifter af firmaet Hauxner, som hjælper offentlige myndigheder, fonde og private virksomheder med at udvikle visioner, strategier og projekter til byer, bydele og byggerier. Hun har bl.a. været bystrategisk rådgiver i projekter som: Aarhus Kommunes nye administrationsbygning i Gellerup, studieboligprojektet Uptown Nørrebro og Byens Hus i Kokkedal. Hun har også været rådgiver for tænketanken ”Byen 2025”, handletanken ”Fællesskabet Bornholm” og har siddet i Advisory Board for udviklingen af Sydhavnskvarteret i Aarhus.
Seneste nyt fra Katinka Hauxner:
Senest har Katinka Hauxner vundet opgaven som projektsekretariat for Realdania kampagnen ”Udsatte boligområder 2017-2020”. Kampagnen skal bidrage til at skabe en ny tilgang til at løfte udsatte boligområder i et partnerskab med Høje Taastrup, Gladsaxe samt Esbjerg Kommune samt boligselskaber i de tre kommuner.