<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> 3XN om Den Blå Planet: Form, funktion og historie i én hvirvelstrøm
3XN om Den Blå Planet: Form, funktion og historie i én hvirvelstrøm

3XN om Den Blå Planet: Form, funktion og historie i én hvirvelstrøm

Fotos af Adam Mørk

Det er lige præcis det, man som arkitekt gerne vil! Den Blå Planet er et yderst vigtigt projekt for partner i 3XN Kim Herforth Nielsen, som fremhæver bygningens amorfe form, der forener funktionalitet og historiefortælling.


Syv år efter, at Danmarks nationale akvarium åbnede under enorm offentlig interesse, så viser Kim Herforth Nielsen stadig jævnligt gæster rundt på projektet. Han fortæller:

 

- Jeg er meget stolt af vores arbejde på Den Blå Planet – det er et robust projekt, som modstår både påvirkning fra vejret og tiden. Sammen med Ørestad Gymnasium, så er det et projekt, der har udstukket en vej fremad for 3XN i forhold til at ville den arkitektoniske kvalitet. De to projekter er vigtige referencepunkter for os i udlandet, som demonstrerer, vi skaber bygninger, der kan noget i forhold til funktionalitet, og som i deres udformning giver noget fra sig.

 

 

Det vilde forslag

Den Blå Planet er inspireret af naturens naturlige hvirvelformer. Vandets hvirvelstrømme, fiskestimers bevægelser og stæreflokkenes færd på himlen, der gør solen sort. Bygningens form fortæller således, hvilken verden, der venter indenfor. Formen hænger også tæt sammen med bygherres ønske om at fortælle en historie og inspirere, samtidig med der var en stor mængde tekniske krav til de forskellige floder, søer eller oceaner i akvariet.

 

- Vi fandt faktisk først på hvirvelstrøm-konceptet sent i processen. Vi prøvede forskellige ting af, og så kom der én med et billede af en hvirvelstrøm, hvilket med det samme gav mening. Specielt fordi, der også er et krav om, at bygningen skal kunne udvides med 30 % over årene, og det ligger nærmest i bygningens form, hvor hvirvelstrømmens linjer kan videreføres i kommende udvidelser, fortæller Kim Herforth Nielsen.

 

Indenfor danner en cirkulær foyer centrum for bevægelse rundt i akvariet, og det er her, de besøgende vælger, hvor de vil gå på opdagelse.

 

- Arkitektur giver adfærd, siger vi i 3XN, og Den Blå Planet er netop bygget op om adfærd: Vi havde et ønske om at undgå en styret rundgang, hvor man kan blive fanget i en lang kø ved en populær attraktion – her giver det naturlige centrum et godt flow, da man kan vælge sin egen vej, hvilket også er en fordel, når man er der med børn, da alle veje fører til midten af bygningen, siger Kim Herforth Nielsen.

 

 

Værdien i det amorfe

På Den Blå Planet arbejdede tegnestuen med parametrisk design, i bl.a. Rhino og Revit, hvilket er fortsat på en række andre projekter, hvor man udnytter digitale redskaber til at skabe et tilfældigt eller organisk udtryk på projekter.

 

- Den unikke form gav visse udfordringer i forhold til beklædning, og vi prøvede at rette op, bruge nogle cirkler og arbejde med gentagelser, men så døde formen. Hvirvelstrømmen er vigtig for projektet, og det var vigtigt for os at give det projekt, som vi havde lovet. Løsningen var at se på fiskeskæl, som kan skubbes ind over hinanden og overlappe, hvilket også giver et fint tilfældighedselement til udtrykket, fortæller Kim Herforth Nielsen og fortsætter:

 

- Bygningens karakteristiske form ses tydeligt fra luften, når rejsende ankommer med fly til Københavns Lufthavn, hvilket bringer den femte facade i spil og forstærker bygningens status som vartegn. Hvis der er én ting, som jeg gerne vil gøre anderledes på Den Blå Planet, så er det at gøre det muligt at komme op på taget og give gæsterne det syn. Allerede fra starten klatrede arkitekturfotograferne rundt på taget, og bygningen er megaflot fra taget – som et oprørt hav – så vi har stået for særlige rundvisninger, hvor vi tog folk hen over bygningen via en lem i taget. Det er ærgerligt, at vi ikke tænkte den tanke dengang, ligesom det også er en stor oplevelse at se akvarierne backstage til yngel og alt maskineriet her – det er faktisk megaspændende, og vi kunne have taget det med og gjort det til en totaloplevelse.

 

 

 

Hvad er arkitektens rolle i fremtiden?

For 20 år siden sagde vi, at det ikke er raketvidenskab at bygge huse – men det er det i dag – og som arkitekter leverer vi så meget mere i dag sammenlignet med dengang. I 3XN har vi for eksempel opbygget vores egen forskningsafdeling, GXN, hvor vi ser på parametre som cirkulær økonomi, bæredygtighed og adfærd og bringer den viden i spil i vores projekter. Vi leverer så meget mere end at bygge i dag.

 

Denne udvikling kan også ses i den positionering, som sker lige nu, hvor en række danske tegnestuer er blevet opkøbt af ingeniørvirksomheder, hvilket Kim Herforth Nielsen er bekymret over.

 

- Arkitekter er generalisternes branche, hvor vores rolle helt fundamentalt er at indhente den bedste know how fra ingeniører og andre faggrupper. Vi sætter pris på at have frihed til at vælge mellem forskellige fagligheder hos vores samarbejdspartnere. Vi samarbejder med hele verdens ingeniørfirmaer, og det ligger i vores måde at gøre det på. Med de mange sammenlægninger bliver grænserne nedbrudt, siger Kim Herforth Nielsen og slutter af:

 

- Det er vigtigt, at beholde den kreative frihed, og når jeg bliver spurgt, så er svaret, at 3XN ikke er til salg. Arkitekter og ingeniører har brug for hinandens viden, men helt grundlæggende har vi hørt ingeniører sige: Hvorfor laver I ikke bare én type sygehusbyggeri? Og svaret er, at man selvfølgelig skal udnytte sine erfaringer på senere projekter, men også at hvert enkelt projekt har sit udgangspunkt og individuelle forhold. Det er vigtigt at arbejde med at flytte grænserne og skabe udvikling, ligesom på Den Blå Planet, som for os banede vejen for en række invitationer til udenlandske arkitektkonkurrencer.