At påvirke den fysiske verden

 

Byggeri+Arkitektur var på besøg på 3XN’s tegnestue i København for at tale med arkitekten Jan Ammundsen om hans virke og passion for arkitekturen og dens muligheder.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Jan Ammundsen har formået at sætte sit tydelige præg på det arkitektoniske landskab i Danmark. Han er konkurrencechef og seniorpartner i 3XN og er tidligere blevet tildelt den prestigefyldte Award "Europe 40 under 40", som er en international anerkendelse til unge talenter inden for design og arkitektur. Men hvad er det, der driver værket hos Jan Ammundsen, og hvilke visioner ligger der bag hans arbejde?

 

Spørger man Jan Ammundsen om, hvorfor han valgte at blive arkitekt, falder svaret prompte:

 

- Jeg har altid haft en interesse for den fysiske verden. Det, at ens ideer kan gå fra tegnebrættet til at manifestere sig i den fysiske verden, er jo noget helt særligt. Samtidigt er det at skabe noget, der har betydning for så mange forskellige mennesker fantastisk, men også noget man må påtage sig med en vis ydmyghed.

 

Før han blev arkitekt, arbejdede Jan Ammundsen i en periode som jord- og betonarbejder, noget der unægtelig har givet et særligt indblik i byggebranchen. Men selvom det at være arkitekt og jord- og betonarbejder er meget forskelligt, var tiltrækningskræften ved arbejdet den samme, nemlig det at være en del af et stort byggeri og skabe noget større end én selv.

 

Læs flere portrætter her

 

At udnytte de naturlige rammer

Et af de projekter, der for alvor satte Jan Ammundsens navn på det arkitektoniske Danmarkskort, var tegningen af Middelfart Sparekasses nye hovedkontor i 2006. Det var ifølge ham selv også her, hvor han første gang for alvor fik lov at lege med arkitekturen:

 

- Middelfart Sparekasse var en voldsomt ambitiøs bygherre og ønskede, at deres nye hovedkontor både skulle blive et unikt varetegn for Middelfart by, men også falde ind i det eksisterende miljø. Selve placeringen af bygningen ligger ved Lillebælt og udsigten er helt fantastisk. Derfor tegnede vi den således, at alle bankens medarbejdere arbejdede i et stort åbent rum, hvor en skrå glasfacade gjorde, at alle havde adgang til den fantastiske havudsigt, uanset i hvilket plan de befandt sig i. Samtidigt skalerede vi bygningen ned, så man i gadeplan ikke bliver overvældet af bygningen, når man ser den som forbipasserende i bybilledet, fortæller Jan Ammundsen og fortsætter:

 

- Det var et særligt byggeri for mig fordi, det rummede så mange udfordringer men også muligheder. Samtidigt var det mit første store projekt, der jo i sig selv er noget særligt. Efter mange år kunne man pludseligt få lov at realisere alle sine ideer og visioner, hvilket jo kun blev hjulpet frem af en modig bygherre.

 

Resultatet er således endt med en sjælden panoramaudsigt over bæltet, et fantastisk lysindtag, samt et stort og åbent arbejdsmiljø, der giver nogle optimale arbejdsforhold for sparekassens medarbejdere. Taget er dertil specielt designet med henblik på både at indramme udsigten til Lillebælt og samtidig skygge mod direkte solindfald, som giver en særlig synergi mellem design og funktion.

 

 

 

Forstå maskineriet

Ved Middelfart Sparekasses nye hovedkontor var der nogle funktioner, der måtte tages højde for. Det var en arbejdsplads, der skulle køre gnidningsfrit, og medarbejderne skulle helst have de bedst tænkelige rammer. Jan Ammundsen forklarer dette som en bygnings maskineri. Medarbejderne og deres arbejde er selve motoren, huset omkring dem skal blot hjælpe til, at denne motor kører gnidningsfrit.

 

-Arkitektur handler i bund og grund om, hvad et hus kan tilbyde. Hvad for en kvalitet kan vi tilføre igennem designet? Tager vi en bygning som Royal Arena, har vi gjort os umage for at skabe rammerne for, at arenaens maskineri skal kunne fungere optimalt. Samtidig har vi bestræbt os på at lave et stærkt design og en bygning, som vil blive en god nabo i den by, som er ved at vokse op omkring arenaen. Designet skal fungere både indefra og udefra.

 

Hav tiltro selv i krisetider

At skabe arkitektur, der både er skelsættende og funktionelt, har også været en af nøglerne til at 3XN og Jan Ammundsen klarede sig igennem krisen. Han forklarer selv nedgangsperioden således:

 

- Krisen gjorde folk nervøse og mindre risikovillige. Men jeg tror, at det hjalp os at vi ikke gik på kompromis med vores vision om, at hvert eneste af vores projekter skulle skubbe arkitekturen fremad. Vi havde og har stadig tiltro til vores tekniske formåen, og kreative kunnen kan skabe gode resultater.

 

Forbindelsen imellem det tekniske og kreative uddyber Jan Ammundsen også som et generelt træk for danske arkitekter:

 

- Danske arkitekter har et godt ry i udlandet netop, fordi de har en teknisk ekspertise men også nogle kreative visioner. Selve arkitektuddannelsen er jo bygget op om en kreativ og teknisk søjle, hvilket jeg mener, giver os nogle unikke kompetencer.

 

- For 3XN har kombinationen af 30 års erfaring, en gennemsnitsalder på 34 år samt et internationalt miljø med over 20 nationaliteter desuden spillet en vigtig rolle og været med til at sikre, at vi kan opfylde vores høje arkitektoniske ambitioner qua vores erfaring og energi.

 

At fortælle en historie

En ting er at sidde ved et kaffebord og snakke med Jan Ammundsen om karrieren og arkitekturens udvikling i Danmark. Men det er ved en rundvisning på 3XN tegnestue og en fremvisning af de mange arbejdsmodeller, at man virkeligt kan se drivkræften og den glødende interesse for arkitektfaget.

 

Det er ikke bare modeller af bygninger han viser frem, men derimod en række fortællinger og visioner. Tager man Den Blå Planet, ser man, at der ikke alene er tale om et statisk akvarium. Arkitekturen giver tværtimod illusionen om, at akvariet er en levende bølge, der skyller publikum ind i et undersøisk oplevelsesunivers.

 

Ved et endnu ufærdigt projekt som hovedkontoret Den Internationale Olympiske Komité i Schweiz ser man, at den dynamiske facade danner en reference til den fysiske sportsverden lige såvel, som de indvendige runde trapper leder tankerne hen på de symbolske olympiske ringe. Dermed er byggerierne mere end blot tomme konstruktioner. De har en identitet og historie allerede på tegnebrættet, hvilket manifesterer sig fysisk når bygningerne står færdigt.