Portræt af SPACE10: Idealistisk laboratorium med store visioner

SPACE10 er et research- og designlab, et sted hvor der bliver rykket grænser for, hvad design og arkitektur skal kunne i fremtiden. Projekterne er mange, men fælles for dem er, at de baner vejen for en bæredygtig fremtid, der vil kunne hæve levestandarden for størstedelen af klodens befolkning. Formålet er at skabe et fundament som andre kan arbejde videre på. Ideer, løsninger og research og alt hvad der ellers udklækkes i SPACE10’s laboratorium gøres frit tilgængeligt, så eksperter fra hele verden kan kaste sig ud i at bruge, udvikle og finpudse ideerne.

 

- SPACE10 består af et lille team sammenlignet med de innovationscentre vi kender fra Silicon Valley. Men ved at åbne vores projekter op for omverdenen kan vi pludseligt åbne op for at eksperter fra hele kloden kan blande sig, teste og forbedre vores grundideer, fortæller Simon Caspersen, der er kommunikationsdirektør og en af grundlæggerne af SPACE10.

 

Da vi besøger Space10’s kontor i Kødbyen i København, bliver vi først introduceret til kontorlokalerne, som SPACE10 har designet sammen med Spacon & X. Her ser man første tegn på at SPACE10 ikke følger normerne:

 

- Vores kontorer er et opgør med storrumskontoret, men alligevel er det åbent, og folk sidder stadig i teams og arbejder. Vi har på sin vis genintroduceret ”the cubicle”, men i stedet for at sidde alene, sidder man med sine to eller tre teamkammerater. Hertil er der afskærmet med akustiske paneler, så der er plads til snak og diskussioner, uden at man hele tiden forstyrres. Det er et kontor der er lukket og åbent på én og samme tid og dermed et kompromis mellem to yderliggående traditioner indenfor kontordesign, fortæller Jamiee Williams, der er SPACE10’s Architectural Lead.

 

- Det mest interessante ved vores kontorløsninger er dog, at de fokuserer på fleksible, on-demand arbejdspladser, hvilket betyder at det er opgaven eller ens personlighed, der afgør hvor man sidder eller står. Det betyder at folk skifter mellem forskellige pladser alt efter hvad der giver bedst mening til opgaven. Der er lydisolerede pods, når folk ikke vil forstyrres fordi opgaven kræver koncentration, der er bløde lænestole, hvis en rapport skal læses og der er mere åbne sociale fællesarealer og så er der selvfølgelig de føromtalte team-cubicles, hvor folk nemt kan arbejde i grupper uden at forstyrre andre, indskyder Simon Caspersen.

 

Foto af Hampus Berndtson

Læs også:

Portræt af Tina Saaby: Hvad kan dit byggeri gøre for byen?

 

Landbrug integreres i byerne

Herefter går turen til deres køkken. Det virker en smule besynderligt at turen nu går hertil, når rundturens hovedfokus er arkitektur, design og bæredygtighed. Men det er i køkkenet, vi for alvor opdager laboratoriet bag SPACE10. Her udforskes fremtidens madvaner, og overalt ser man krukker og plastikbøtter med alt fra larver til hurtig voksende proteinrige alger. Her er flere konkrete succeser udklækket, såsom nogle mærkværdige eksperimenter med kaffegrums:

 

- Når man brygger kaffe, er det kun en brøkdel af næringen, der rent faktisk bevæger sig over i kaffen. Resten er i kaffegrumset, og kan bruges til alt muligt både som en gødning, men også direkte som ingrediens i madlavningen. Vi gror blandt andet svampe i det og bager småkager ud af resterne. Det er noget der allerede nu er stort fokus på, og vores ideer her har vakt nysgerrighed, fortæller Jamiee, mens vi går ned i kælderen, hvor endnu en overraskende fødevareoplevelse venter os:

 

Hvad der ligner et helt almindeligt kælderlokale på knap 20 kvm, viser sig nemlig at være et tidligere superlandbrug. I denne kælder har man nemlig taget nogle enorme skridt mod en bæredygtig fremtid, ved at udforske potentialet i højintensivt, vertikalt, urbant landbrug:

 

- Vi har set meget på, hvordan fremtidens byer vil kunne arbejde frem mod en højere grad af selvforsyning, hvilket gjorde at vi satte os for at eksperimentere med vertikalt landbrug, for at minimere den plads det ville optage. Resultatet var, at vi fra dette lille lokale kunne gro 100 kilo grøntsager om måneden, til trods for at vandforbruget blev skåret med 90% i forhold til et traditionelt landbrug, forklarer Simon.

 

- Ja og næringsværdier og smagen var helt i top, indskyder Jamiee.

 

I dag er kælderen dog ikke en grøntsagsfabrik, og vi spørger derfor hvad der er sket med dette projekt, der evnede at dække seks mennesker daglige forbrugt af frugt og grønt, hver evig eneste måned:

 

- Ideen og eksperimentet var en succes og vi har derfor givet det videre. IKEA planlægger at alle deres butikker skal have vertikale farme og herfra levere frisk frugt og grønt direkte til deres restauranter. Det sikrer lavere produktionsomkostninger, og man nedbringer den forurenende fragt, fortæller Simon.

 

Set med en byplanlæggers øjne, er dette en helt unik mulighed for at skabe selvforsynende byer, da man arbejder vertikalt, og den sparsomme plads i byerne udnyttes optimalt, samtidig med at man kan gro tre gange hurtigere end på traditionelle marker. Ved at reducere vandforbruget, går man også en vigtig udfordring i møde. Flere forskere peger nemlig på at fremtidens krige kommer til at centrere om vandressourcer.

The Urban Village Project – Street View – Made by EFFEKT Architects for SPACE10

Download et Growroom

Dette fokus på design, fødevareproduktion og arkitektur kom også til udtryk ved open-source projektet: The Growroom, designet af Sine Lindholm and Mads-Ulrik Husum. En urban farm og have, der foruden bæredygtig planteproduktion, kan skabe grønne oaser midt i byen.

 

- Der var mange der gerne ville have den her sendt ud til udstillinger, konferencer og meget andet, fortæller Simon, mens han viser arbejdstegningerne frem og uddyber:

 

- Men hvorfor fragte en 3x3 meter pavillon rundt i verden på et containerskib, når man kan uploade designfilerne, som alle kan downloade hvor som helst i verden, "printe" det lokalt på en CNC-maskine og bygge det med lokale materialer. The Growroom er konstrueret som et byggesæt, og de japansk-inspirerede træsamlinger sikrer at der ikke er behov for lim, søm, skruer for at samle det - man behøver ikke engang andet værktøj end to gummihammere. Det førte til at 30.000 mennesker downloadede The Growroom den første måned efter det blev frigivet og lokale versioner er bygget i byer over hele verden. I øjeblikket er nogle teenage-piger i gang med at opføre growrooms i en syrisk flygtningelejr i den jordanske ørken, så de kan gro mere mad selv, fortæller Simon.

 

- Vi arbejder videre på en japansk teknik, hvor man skaber trækonstruktioner, der kan samles uden lim og søm, uden at gå på kompromis med styrken. Takket være CNC-teknologien, kan dette fine håndværk, masseproduceres, med alle dets fordele. Vi arbejder på at lave bygninger takket være dette system, hvor man kan tilskære dele overalt i verden, og så samle sit eget hus efter de konkrete behov man har. Når tiden er inde, kan skilles ad igen, og elementerne kan uden besvær genbruges. Her er open source-konceptet en stor hjælp, for hver gang vi støder på en udfordring, så kan arkitekter og fageksperter verden over byde ind og komme med inputs, eller gennemprøve vores modeller. På den måde udvikler et projekt sig hurtigt fra en idealistisk vision på tegnebrættet til noget der kan udføres i praksis, forklarer Jamiee.

 

SolarVille: fremtidens landsby

Ved siden af ser vi et snedkerværksted, hvor duften af savsmuld hænger tykt i luften. Her ser man flere af SPACE10’s visioner samlet i noget så ambitiøst som opbygningen af en hel by. Nu er det endnu på tegnebrættet og det vi ser på, er en model. Men konceptet kunne ifølge Simon og Jamiee realiseres allerede i dag.

 

- Det her er en funktionel prototype på en miniature landsby, der udelukkende forsynes ved solenergi. Nogle af husene genererer deres egen energi ved hjælp af solpaneler, mens andrer automatisk køber den overskydende elektricitet fra deres nabo via blockchain-teknologi. Således skabes et selvforsynende, fællesskabsdrevet samfund, hvor man internt handler energi efter behov, fortæller Simon.

 

Arkitektonisk virker modellerne af de selvforsynende huse familiære, uden af vi nogensinde har set noget lignende:

 

- Husene, designet af SachsNottveit, er en sammensmeltning af kulturer og arkitektoniske traditioner fra hele verden. Derfor vil alle få fornemmelsen af familiaritet i deres møde med bygningerne. Skal denne model realiseres, går det ikke, at vi fremmedgør folk, fordi vi bygger ud fra vores eget kulturelle bagland. Det kræver at man tager antropologens briller på, når man skal realisere projekter uden for sin egen andedam.

 

 

Antropologisk arkitektur

Undersøgelsen af kulturforskellige i forhold til arkitektur ledte til en stor undersøgelse omkring ”shared/co-living”. For vi bliver nødt til at se på ny bofælleskabsformer, hvis vi fortsat skal kunne leve i byerne.  Men i stedet for at arbejde ud fra mavefornemmelser eller enkelte fokusgrupper, søsatte man et globalt spørgeskema om, hvad folk på tværs af kulturer og lande, forventer og frygter i forhold til deleøkonomien.

 

- Vi fik inputs fra 130 lande og kunne herfra pinpointe kulturelle forskelle i forhold til nye bofælleskabsformer. Det betyder, at vi har vigtig viden før vi begynder at bygge. Det er jo menneskers fremtidige hjem vi snakker om, så det skal jo fungere i praksis. Der er især en udpræget frygt for at privatlivet forsvinder, så man skal opfylde behovet for socialisering og privatliv på en og samme tid, fortæller Simon.

 

Data fra undersøgelsen har allerede nu ledt til nogle interessante projekter som f.eks. et co-living space i Kowloon, Hong Kong. Her vil 160 værelser danne rammen om bedre og billigere boliger for unge i en by, hvor boligers kvalitet ellers kan være ringe og priserne tårnhøje. Undersøgelsen er en del af SPACE10’s skrinlægning af begrebet ”One size fits all”. Dette er også grundlaget for deres granskning af netop håndværksmetoder til at skabe modulære systemer, der kan skilles ad, samles, udvides og udvikles. Det er bedst eksemplificeret ved parløbet med EFFEKT Arkitekter om The Urban Village Project, en vision for at designe, bygge og dele vores fremtidige hjem, byer og nabolag.

 

 

- Vi er nået et punkt, hvor termen ”One size fits all” bare ikke duer længere. Samfundet ændrer sig hele tiden og det gør vores behov også. Det almindelige familieliv har også en naturlig cyklus. Man starter som ungt par uden de store ressourcer, og med tiden kommer der børn til og flere ressourcer. Men hvis vi tænker i det foranderlige, og giver folk muligheden for at opgradere og skalere deres hjem efter skiftende behov, så lader vi også folk blive i de fællesskaber, som mange elsker og føler sig knyttet til. Det giver jo borgere som investerer mere i deres lokalsamfund, fremfor at flytte når økonomien forbedres og deres behov ændres. Skal The Urban Village Project realiseres, sammen med dets mål om at skabe bedre levevilkår på lang sigt, skal vi gøre op med måden der bygges på, fortæller Jamiee.

 

- Får vi skabt dette byggesystem, der jo er blevet muligt takket være den teknologiske udvikling og materialer som CLT, så behøves det ikke at begrænses til byggerier i stor skala. Det bliver jo byggepladser vi kan bruge til både små huse og skyskrabere, forklarer Simon.

 

- Der er en tendens til at ord som sustainability, affordability og livability bliver kastet rundt i byggebranchen, men som regel ser vi gerne at en eller to af termerne udelukker de andre. Vores absolutte mål er et kombinere alle tre ting i et samlet projekt, og det tror vi kun kan lade sig gøre ved et modulært byggeri, indskyder Jamiee.

 

The Urban Village Project – Street View – Made by EFFEKT Architects for SPACE10

 

Fra boliger til lokalsamfund

Fortællingen om SPACE10 startede tilbage i 2015 og lige siden grundlæggelsen er SPACE10 udelukkende blevet finansieret af IKEA:

 

- Vi sponsoreret, ikke ejet af IKEA, og vi arbejder målrettet for at skabe løsninger som de kan tage i brug. Dermed har vi frie hænder til at tænke ud af boksen og offentliggøre vores ideer til resten af verden. Det samarbejde vi har med IKEA, er noget jeg personligt er stolt af at være en del af. De blev jo grundlagt efter 2. verdenskrig, hvor de færreste havde råd til et ordentligt hjem, og pludseligt kunne man åbne op for, at almindelige mennesker kunne få adgang til godt design. Deres mål var og er at skabe bedre hjem og i dag arbejder de intensivt for at skabe et grønnere produktionsapparat. Og når en gigant som IKEA for alvor rykker, kan det mærkes globalt, siger Simon.

 

- For IKEA er møbler en måde til at hjælpe mennesker til at skabe et bedre hverdagsliv og et bedre hjem. Så vi går skridtet videre og sætter deres “life at home” ekspertise ind i et bredere perspektiv. De har demokratiseret godt design og det er det samme vi ønsker at gøre både med modulært byggeri og blockchain energideling: Det skal gavne den brede befolkning overalt på kloden, fortæller Jamiee.

 

Afslutningsvis får både Jamiee og Simon det afgørende spørgsmål: Hvorfor kaste sig ind i et projekt som SPACE10, både som dokumentarist og arkitekt? Simon er hurtig til at svare:

 

- Før SPACE10 arbejde jeg med dokumentarfilm og så det som en måde hvorpå jeg kunne ændre holdninger og gøre en forskel. Men da muligheden bød sig til at indgå et partnerskab, med en storspiller som IKEA, gav det nogle helt nye perspektiver. Herigennem kunne man udvikle konkrete løsninger og selv tage handling, fremfor kun at påvirke andre til det. Dermed blev et innovationslab skabt, der ikke kun kiggede på forbrugeroplevelser og mervækst, men i stedet så de mudrede og komplicerede udfordringer som verden står overfor, alt sammen med IKEA’s egen filosofi for øje: at skabe et bedre hverdagsliv.

- Jeg blev ligesom Simon beundret af ideen om ikke at arbejde med enkeltstående bobleprojekter og i stedet gå i dybden med brede problemstillinger ud fra en holistisk tilgang. Alt sammen med en storspiller i ryggen, der er klar til at handle på nye ideer. Når man beslutter sig for at blive arkitekt, så påtager man sig en rolle, hvori man vil forme de steder og rum man interagerer med. På arkitektskolen fokuserer man på at løse store strukturelle udfordringer ved at tænke energi, bæredygtighed, materialer, økonomi og kvalitet ind i en sammenhængende løsning. Når man så forlader arkitektskolen, er det svært at finde den totalitet på en tegnestue, men hos SPACE10 fik jeg den følelse af at udforske og tackle brede samfundsproblemer, ud fra mange forskellige synsvinkler. Og det føles fantastisk at være en del af projekter som potentielt kan plante frø til reelle forandringer, afslutter Jamiee.