Norrplan: Morten Degner Dahl, Jørgen Mogensen og Anders Voergaard
AK83 Arkitekter opdeles i to selvstændige firmaer
Tegnestuen AK83 har base på Frederiksberg i København og Aalborg, og med den nye struktur fortsætter kontoret på Frederiksberg som Arkitektkontoret Tektum A/S, hvor Aalborg-kontoret fortsætter som Norrplan A/S.
ak83 arkitekter blev oprindeligt etableret som et selvstændigt arkitektfirma i Albertslund med afsæt i FDB’s (i dag COOP’s) tidligere tegnestue. I årene efter 1983 blev der etableret underafdelinger i flere jyske byer, hvoraf den eneste tilbageblevne afdeling i Jylland var Aalborg. De sidste mange år, har de to kontorer i hhv. København og Aalborg været drevet som to selvstændige afdelinger, og derfor deles firmaet nu i to. Fremadrettet vil Frederiksberg-kontoret fortsætte som selvstændigt firma med en bredere portefølje, mens Norrplan med kontorer i Aalborg og København styrker sit fokus på industri-, lager-, logistik- og kontorbyggeri samt udbygger sin internationale tilstedeværelse. Adm. direktør i Norrplan Morten Dahl udtaler i en pressemeddelelse:
- Vi vil være med til at sætte ambitionsniveauet højere i Europa og Nordamerika, hvor vi allerede har en stærk tilstedeværelse. Norrplan har netop underskrevet sin næste store lagerbyggeri-aftale i USA. Projekt bygges efter danske standarder, og vi har indgået strategiske samarbejder med en række lokale amerikanske arkitekter på eksportmarkederne for at sikre lokal ekspertise.
Læs også:
Ny Psykiatri Viborg opføres ved Søndersø i Viborg: Logistikken er selve rygraden i projektetFokus på eksport
Norrplan, der står bag nogle af verdens største logistik- og lagerbyggerier, ønsker at være en tættere sparringspartner for sine mange langvarige kunderelationer som JYSK, DSV, Maersk, Oxford Properties og andre
Arkitektvirksomheden står bag det danske industrinetværk med over 30 virksomheder, sammen med BLOXHUB, vil fremover fungere som en betydelig vidensbank inden for optimering, transition og grønnere erhvervsbyggeri. Tegnestuechef og bygningskonstruktør Anders Voergaard udtaler:
- Norrplan’s førende ekspertise gør, at jeg ikke er i tvivl om de mange eksportmuligheder vi har. Der er ikke mange rådgivere, som kan håndtere både små og meget store industribyggerier og samtidig har den nordiske tilgang.
Bygninger der bidrager til fællesskabet
Afdelingen i Københavns 42-årige historie og portefølje, der dækker logistik, detailhandel, kontorbyggeri, bolig, kultur og fritid og hoteller, i både Danmark og udland videreføres nu i Arkitektkontoret Tektum. Med navnet Tektum, der stammer fra latin og betyder tag, overdækning og ly, sætter vi ord på det, vi altid har stræbt efter at skabe: bygninger der giver mening, rummer mennesker og funktioner samt bidrager til fællesskabet.Spaltningen og navneskiftet muliggør også vores generationsskifte. Lars Levin er trådt ud af ejerkredsen, og fortsætter som seniorarkitekt i Arkitektkontoret Tektum. Jan Amby, som har været partner siden 2005, fortsætter som partner, mens Kristian Westh og Mathias Sund er indtrådt som partnere. Jan udtaler:
- Både Kristian og Mathias har været en del af den daglige ledelse i flere år, og det er derfor helt naturligt, at de nu indtræder som partnere i virksomheden. Begge har adskillige projekter bag sig inden for bl.a. logistik, erhverv, detailhandel og bolig.
Kristian og Mathias udtaler: ”Vi er både stolte og ydmyg over at få mulighed for at drive tegnestuens historie, projekter og kultur videre. Vores ambition er fortsat at integrere bæredygtige løsninger i vores projekter samt at udvikle tegnestuen, dens faglighed og dens kompetencer. Sammen med Jan Amby og Lars Levin [red. TV for midten] glæder vi os til at mødes med gamle og nye kunder i det velkendte rammer.
Partnerkredsen i Arkitektkontoret Tektum vil fremadrettet bestå af:
- Jan Amby, Arkitekt, partner og direktør
- Kristian Westh, Arkitekt og partner
- Mathias Sund, Arkitekt og partner
Partnerkredsen i Norrplan vil fremadrettet bestå af:
- Morten Degner Dahl, adm. direktør og arkitekt
- Jørgen Mogensen, økonomidirektør og bygningskonstruktør
- Anders Voergaard, tegnestuechef og bygningskonstruktør
