Göteborgs Grand Central Station vil gøre banegården til byrum igen

Den moderne banegård har længe været et sted, man skynder sig igennem for at rejse videre. Göteborg Grand Central Station er tegnet ud fra den modsatte idé: Stationen skal igen være et sted, man har lyst til at opholde sig. Et sted der både er passage og destination, infrastruktur og byrum.

Göteborg skriver lige nu sit næste kapitel i sin historie med en ny centralstation, tegnet af Reiulf Ramstad Arkitekter, der bliver en indgang på den nordlige side til togstrækningen Västlänken under jorden, der skal øge kapaciteten i den kollektive trafik. Men den nye stationsbygning er tænkt i en større skala end trafikafvikling. Som banegårde tidligere iscenesatte industrialiseringens optimisme, skal Göteborg Grand Central Station give den grønne mobilitet en arkitektonisk værdighed.

Modernitetens katedraler 

– De første hovedbanegårde var på mange måder modernitetens katedraler med deres fantastiske rum. Senere, da bilen og flyet blev de foretrukne transportformer, blev mange stationer reduceret til systembyggeri, siger faglig leder og partner Reiulf Ramstad, der tidligere i år modtog Nykredits Fonds Arkitekturpris for sit arbejde med stedsbaseret arkitektur. 

Da jernbanerne bredte sig gennem Europa i anden halvdel af 1800-tallet, forandrede de mulighederne for at rejse og stationsbygningerne gav den nye virkelighed en arkitektonisk form. De skulle håndtere hidtil usete menneskestrømme og blev samtidig byernes front.

Det er denne dobbelte karakter, Reiulf Ramstad fremhæver, når han beskriver de tidlige stationer, og hvordan Göteborg Centralstation genfortolker stationsbygningen. 

– Toget har fået en renæssance. Det er en fantastisk måde at rejse på og den mest miljøvenlige. Derfor skal stationerne være af høj kvalitet her i Sverige, men også den station, vi bygger i Oslo. De skal være indbydende rum. Trygge og inspirerende, så folk vælger den kollektive transport. 

– Den kulturarv, som de første stationer repræsenterede, hvor man betragtede dem som katedraler og storslåede rum, er noget af det, vi ønsker at bringe med ind i dette projekt og ind i stationens arkitektoniske udtryk, fortæller han.

Fra transitbygning til urban struktur

Caféer, butikker og restauranter vil skabe ophold midt i infrastrukturen. Derudover gør kontorer over stationsrummene bygningen til en daglig destination for mennesker, der ikke nødvendigvis skal med et tog.

– Der vil være plads til omkring 800 arbejdspladser på stationen. Det betyder, at mange mennesker kan have deres arbejdsplads tæt på den kollektive transport, hvilket giver et meget positivt miljøperspektiv. 

Kontordelen i byggeriet er en del af en bystrategi, hvor fortætning af byen og mobilitet tænkes sammen. Bygningen er derfor designet til at rumme en sameksistens af forskellige rytmer i byens liv.
 

En bygherre med høje ambitioner 

For tegnestuen begyndte projektet med en international konkurrence, hvor Reiulf Ramstad Arkitekter blev valgt blandt flere nordiske tegnestuer. Siden er det videreudviklet i samarbejde med den statslige bygherre Jernhusen og entreprenørvirksomheden Peab.

Processen har for Ramstad været væsentlig, fordi arkitektonisk kvalitet i et stort infrastrukturprojekt ikke kan opretholdes af arkitekten alene. Byggeriet er resultatet af omfattende tekniske, økonomiske og organisatoriske afhængigheder, og dets oprindelige idé kan let udhules, når den møder byggeriets mange krav, ifølge ham.

– Siden vi vandt, har det været en fantastisk rejse sammen med bygherren Jernhusen. Vi har haft en bygherre med høje ambitioner og et vældig godt samarbejde med byen og entreprenøren. Det har været afgørende.

Kontorarealerne certificeres til BREEAM Outstanding og certificeringen har været et værktøj for tegnestuen til at forbinde miljøambitionerne med en bredere idé om materialernes levetid, kulturhistorie og håndværk. På taget kommer desuden solceller og rekreative arealer for at udnytte tagfladen bedst muligt.

Genbrug og levetid 

Materialerne er valgt ud fra, at de patinerer smukt, kan repareres og er udviklet til at kunne stå i generationer. Blandt andet er stationens facader opført med genbrugstegl, der stammer fra nedrevne bygninger i Danmark på Fyn og i Jylland. Stenene er blevet demonteret, renset og transporteret til Göteborg, fortæller arkitekten:

– Der er anvendt genbrugstegl fra tre bygninger og i alt indgår der 650.000 genbrugstegl i byggeriet.

For Reiulf Ramstad er væsentligt, at facaderne udføres som muret håndværk frem for som præfabrikerede elementer.

– Jeg er som arkitekt meget glad for håndværket. Her er facaderne ikke præfabrikerede. De er muret og det bliver virkelig smukt.

Materialerne fortæller historien 

Valget af tegl skyldes ikke kun genbrugspotentialet, men knytter også den nye bygning til Göteborgs oprindelige stationsarkitektur.

– Vi valgte tegl, fordi den gamle station har en meget fin teglarkitektur. Vi var fra start inspireret af materialiteten i den, både dens tegl og indvendige trækonstruktioner. Det har vi på denne måde taget med videre fra den oprindelige station, siger Ramstad.

Inde i bygningen, vil man opleve, at stationens indre består af både tegl, konstruktioner i tegl og beton samt træoverflader.

– Inde i stationen er det i hovedsagen en stor trækonstruktion, hvor de fleste søjler, dragere og dæk er udført i træ. Når bygningen står færdig, vil man opleve, at materialepaletten falder fint ind i hinanden.

Hvor konstruktionen kræver større spænd, suppleres træet af en lavemissionsbeton uden traditionel cement.

– Det mest energikrævende ved beton er produktionen af cement. Men der er ikke cement i denne beton. Det er i stedte restmateriale fra stålindustrien, som fungerer som bindemiddel i stedet for cement.

Projektets bæredygtighedsambition er knyttet til robusthed og lang levetid og løsningen lever fuldt ud op til de gældende konstruktionskrav, ifølge Ramstad. For et lavere klimaaftryk kræver nemlig ikke nødvendigvis en svagere eller midlertidig arkitektur.

Læs også:

Kent Martinussen: Dansk arkitektur i en ny global virkelighed

Den fortættede by 

Stationen bliver udover nyt knudepunkt for den kollektiv transport også indgangen fra et nyt bykvarter og omdrejningspunkt for en større omorganisering af byen.

– Der sker en byfortætning omkring stationsområdet, da der er blevet frigivet store arealer, som tidligere blev brugt til jernbanedrift, hvor der derfor kan bygges boliger.

Når Västlänken tages i brug, forventer Reiulf Ramstad, at stationen får betydning langt ud over selve bygningen.

– Det vil kunne være med til at ændre hele transportbilledet i Göteborgsregionen – mobiliteten og den måde, en storby fungerer på.
 

200-års standard 

Infrastruktur opfattes ofte som noget permanent. Men dens bygninger er historisk set jævnligt blevet ombygget eller erstattet, når transportformer og tekniske krav har ændret sig. Reiulf Ramstad har dog et stærkt ønske om en anden tidshorisont for den nye Göteborg Centralstation:

– Bygherren har ønsket at komme så langt som muligt. Ambitionen har været, at dette skal være en bygning med en 200-års standard – et byggeri for fremtiden.

Ingen kan dog forudsige, hvordan togdrift, arbejdsliv eller detailhandel vil udvikle sig over to århundreder. Derfor har projektet også handlet om bygningens evne til at rumme forandring. Materialerne er valgt for at give bygningen et langt tidsperspektiv og en robusthed, der gør den mulig at vedligeholde, forstå og tilpasse.

En stations opgave er enkelt set at få byen til at fungere mere effektivt, men arkitekturen vil invitere ind og give den kollektive transport et rum, der virker nærværende og rart at være i. Reiulf Ramstad genopliver således ikke stationens historiske værdighed af nostalgiske grunde. Han bruger historien til at argumentere for, at den grønne omstilling også kræver en arkitektur, som mennesker kan knytte betydning til og forstå stedet.

 

Læs flere artikler om byudvikling