Hvad skal seniorboligen kunne for at være attraktiv?

Seniorpopulationen vokser i antal og bliver mere forskelligartet, samtidig med at boligudbuddet til seniorer står relativt uændret og er derfor utidssvarende og utilstrækkeligt. Den udfordring kræver, at politikere, boligudlejere og boligudviklere bygger nye boliger og tilpasser den eksisterende boligmasse, så den afspejler seniorernes behov i dag og i de kommende årtier.

Willow Valley Communities. Rendering af NORD Architects og KVANT-1

Fleksibilitet i indretning

Det er vigtigt for seniorer at kunne bevare deres selvstændighed, tryghed og sociale liv i familiære omgivelser. Derfor drømmer de om fleksible boliger, der kan tilpasses, når deres fysiske formåen svækkes, så de dermed undgår at skulle flytte. Seniorer på 60 år ønsker generelt set ikke at flytte ind i en bolig, der er klargjort til, at de for eksempel får brug for et håndtag i badet, en lift til at komme på toilettet osv. Boliger, der er forberedt på nedsat mobilitet og helbred uden reelt behov, kan risikere at sygeliggøre seniorerne, selv om intentionen er, at de skal kunne blive i boligen resten af livet selv med svagere helbred og ringere mobilitet.

 

At blive i vante omgivelser eller flytte tættere på familie og byliv

I mange kommuner, der også dækker mere tyndt befolkede områder, kan det være nødvendigt for ældre at flytte til bymidten, hvis de har brug for en mindre, senioregnet bolig. Bymidten kan være attraktiv for mange, men ikke for alle – og slet ikke hvis det betyder at flytte væk fra sit nærmiljø og netværk.

I en nylig undersøgelse erfarede jeg sammen med en kollega, at der er en stor gruppe af seniorer, der foretrækker at bo i en ikke-senioregnet bolig og at opretholde tilknytningen til både lokalområdet og de eksisterende fællesskaber og netværk. En udfordring i mange mindre kommuner er, at der er få almene boligorganisationer til at opføre mindre enheder af boliger. 56-66 % af seniorer svarer, at de ikke overvejer at flytte, fordi der alligevel ikke er tilgængelige boliger i deres lokalområde, som de har lyst til at bo i (Christensen og Wallbohm, Seniors overvejelser om bolig og boligskifte (2025)).

Naboskab og fællesskab

De fleste seniorer foretrækker et uformelt naboskab, hvor det er let at mødes, holde øje med hinanden og have adgang til fællesarealer, men uden at det går ud over deres privatliv. Der er efterspørgsel på boliger, der kan mere end blot at være et sted, hvor man spiser og sover. Seniorer efterspørger boliger, hvor der er plads til både gæster og hobbyer, så de ikke skal skille sig af med de fleste af deres ting og minder for at kunne være i en 2-værelsesbolig. Der skal være plads til et liv med interesser og hobbyer, der også gerne må fylde.

 

Tilpas boliger, så de bliver oplevet som en investering og ikke et tab af livskvalitet

Det er afgørende, at boliger til en voksende og mere mangfoldig seniorgruppe kommer højt på den boligpolitiske dagsorden, og at der bliver handlet nu. Vi skal væk fra tanken om, at seniorer skal tilpasse sig boligmarkedet, og i stedet skabe et boligudbud, der tager udgangspunkt i seniorernes behov og ønsker. Denne tilpasning kan blandt andet ske ved ombygninger og justeringer af de eksisterende boliger, for eksempel i forbindelse med renoveringer i den almene sektor, hvor man sikrer, at badeværelserne har en størrelse, der muliggør brug af rollator, at køkkener indrettes, så ovnen kommer op i en højde, hvor man ikke skal bukke sig ned, osv.

Både tilpasning og nybyggeri – som der kan være behov for, for eksempel i mindre lokalsamfund, hvor der aktuelt ikke er mindre lejeboliger – kræver, at kommunerne, den almene boligsektor og private investorer går sammen om en by- og boligstrategisk udvikling. Det er nødvendigt at styrke dialogen mellem seniorer, boligorganisationer, kommuner og private udlejere, for at boligudbud og -efterspørgsel nu og fremadrettet matcher i videst muligt omfang. Kun sådan kan vi sikre, at alle seniorer får adgang til egnede boliger, der understøtter deres trivsel, selvstændighed og livskvalitet, også sent i livet.

I dag mangler der både passende og fleksible boligtyper til seniorer og en bedre geografisk spredning af senioregnede boliger. Det gør det svært og ofte uattraktivt at tage skridtet til at flytte til en mindre eller mere egnet bolig. Kommunerne bør samtidig tænke mere langsigtet og strategisk i udviklingen af det lokale boligmarked. Det kræver både et overblik over det eksisterende udbud og en kvalificeret vurdering af befolkningsfremskrivninger. Her er det særligt vigtigt at sikre senioregnede boliger i de lokalområder, hvor mange seniorer allerede bor, og hvor de gerne vil blive.

Hvis vi ønsker en aldrende befolkning, der trives, må vi tilpasse boligerne til seniorernes behov – så boligskiftet opleves som en investering i livskvalitet, ikke som et tab af muligheder.

 

Læs andre artikler om udviklingen inden for boligprojekter