Når byggelovgivningen definerer vores bygninger

Så snart der tilbage i historien opstod byer, opstod der også et behov for at sikre, at deres indbyggere levede fredeligt sammen. I Danmark er der bevaret regler for byggeriet i byerne helt tilbage til 1200-tallet. Alligevel kom den første danske byggelov først med Københavns bygningslov i 1856. Siden da er både hovedstadens, købstædernes og landområdernes byggelove blevet revideret flere gange, og med landsbyggeloven i 1960 blev hele landet samlet under én lov – næsten da. København og Frederiksberg blev nemlig først fuldt integreret i den landsdækkende lov i 1975.

 

Den 28. august i år udkom tobindsværket MED LOV SKAL LAND BYGGES. Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015 på Forlaget Rhodos. Der er tale om en anderledes udgave af dansk arkitekturhistorie, hvor byggeloven er i fokus.

 

Vi er fire forskere fra Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet, der i perioden 2022-2026 har gennemført et forskningsprojekt, hvor vi har afdækket, hvordan byggelovgivning har påvirket arkitekturen, og omvendt
hvordan arkitekturen har påvirket lovgivningen.

 

 

Syv vigtige temaer går igen

I byggelovgivningen har boligbyggeriet igennem århundreder været både lovens hovedemne og dens udgangspunkt. Uanset hvordan samfundet har set ud, har der været brug for boliger. Det har derfor især været på boligområdet, at de mange private bygherrer – store som små – har skullet vejledes til et fornuftigt byggeri, der på den ene side gavnede byen som helhed og på den anden side opfyldte den enkeltes behov.

 

Undervejs i vores forskning har det vist sig, at især syv vigtige temaer gik igen op igennem historien: forholdet mellem bygninger og by, byggematerialer, brand, sundhed, æstetik, energiforbrug og tilgængelighed. Det er temaer, der også i dag er helt centrale. De er tæt knyttet til samfundets dagsorden. Hvordan de er blevet behandlet, har været helt afhængig af, hvad der på det pågældende tidspunkt har været vigtigt.

 

Brand sætter dagsordenen

Allerede i middelalderen var det væsentligt at sikre, at gaderne var fremkommelige. Bygningsdele måtte ikke rage for langt ud, ligesom affald ikke måtte fylde op på de fælles arealer. Fra allerførste færd har brand og brandfare desuden været et af byggeriets største problemer, og der er igennem århundreder blevet udstedt talrige forordninger imod brugen af brandfarlige, men billige bygningsmaterialer som træ, bindingsværk og stråtage.

Senere – efter to voldsomme brande i København i 1728 og i 1795 – blev der indført et krav om, at alle bygningshjørner ud mod gade skulle være afskårne, så brandsprøjterne under hektisk udrykning nemmere kunne komme rundt i svingene. Det afskårne hjørne er nok det mest velkendte eksempel på en ældre bygningslov, der på meget iøjnefaldende måde har sat sit præg på mange danske byers udseende.

 

 

Byggeloven som redskab til at løse samfundsproblemer

Med Københavns bygningslov fra 1856 tog myndighederne det første skridt til at regulere den voldsomme byggeaktivitet, der kom til at præge anden halvdel af 1800-tallet. Byen bredte sig, og etageboligerne blev lagt tæt. Høje ejendomme med trange og mørke baggårde, små lejligheder og usunde boligforhold fyldte op i brokvartererne. Gennem flere revisioner af byggeloven forsøgte man at afværge de værste brandfælder og sundhedsrisici. Alligevel var det først med byggeloven fra 1939, at et mere nutidigt syn på, hvad der kunne betragtes som en rimelig bolig, slog igennem.

 

I de senere år har samfundets dagsorden fortsat præget boligbyggeriet. Energibesparelser og bæredygtighed sætter fokus på de aktuelle klimaudfordringer, mens ønsket om tilgængelighed for alle er et stadigt vigtigere punkt i byggeloven.

 

Historien viser, at byggeloven mange gange er blevet brugt som redskab til at løse store samfundsproblemer. Byggeloven kan ikke stå alene i denne sammenhæng, men den er en vigtig medspiller, når vores bolig- og livsforhold skal forbedres, og når vi skal regulere, hvordan vi lever med hinanden.