Firlænget gård genoprettet med genbrugs- og biobaserede materialer

I det sydfynske pilotprojekt har Slots- og Kulturstyrelsen ønsket at sætte fokus på løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling og samtidig understøtte fredningsværdierne. Den samlede CO2-besparelse på projektet ligger på lidt over 30 % i forhold til en konventionel restaurering ifølge en livscyklusvurdering (LCA) rapport, udarbejdet af Henning Larsen Architects.

 

 

Byggeri+Arkitektur har talt med enhedschef i Center for Kulturarv Mette Carstad, Slots- og Kulturstyrelsen, der fortæller:

- Kirkehøjgård er en firlænget bindingsværksgård, der indgår i et helstøbt og bevaringsværdigt miljø. Den er et levende udtryk for den velstand, der prægede Vestfyn i 1700- og 1800-tallet, hvor gårdene blev bygget med overdimensioneret bindingsværk i eg – og rigeligt af det. Der er således både skråstivere og såkaldte dokker (lodret fyldtømmer), hvilket viser den relative velstand i området i forhold til f.eks. samtidige sjællandske gårde. En anden væsentlig fredningsværdi knytter sig til den nordlige lade, der er konstrueret med suler. Sulekonstruktionen minder om et telt med bærende stolper centralt og skråtstillede åse, der støtter sig op af dem. Konstruktionen er i dag så sjælden, at der er nogen der taler om de fynske sulegårde som ”bygningskulturens orkidéer”.  

 

 

Hvilken rolle spiller disse gårde i det danske kulturlandskab?

- Udover den åbenlyse skønhed, som disse gårde besidder, er de firlængede gårde særegne for Danmark og der er kun ganske få i vores nabolande. For få hundrede år siden arbejdede størstedelen af danskerne i landbruget eller afledte erhverv. Og disse gårde er helt centrale for forståelsen af vores landbohistorie. De fortæller både om byggeskik og om det levede liv på landet for nogle hundrede år siden. Variationen på tværs af landet er stor og vidner om bredden i den danske bygningskultur – store rødstensgårde i marsken, simple vindblæste klitgårde på vestkysten, sjællandske gårde kalket over stok og sten og så de fynske, som ofte er farverige og med enestående håndværksdetaljer både ud- og indvendigt. Og langt de fleste af disse gårde er forsvundet. Da der var flest firlængede, stråtækte gårde kunne man på Fyn alene tælle over 8000, og i dag er der et godt stykke under 100 tilbage.

 

 

Hvor vidtgående har genopretningsprojektet været?

- Allerede på fredningstidspunktet i 1990 var Kirkehøjgård medtaget og manglende vedligehold efter fredningen førte til accelererende forfald og fare for sammenstyrtning. Placeringen på Vestfyn betød, at de relativt lave ejendomspriser gjorde det vanskeligt at få nogen til at bruge de penge, der skulle til for at få gården på fode igen. Heldigvis blev gården i 2021 solgt til en ejer med både ressourcer og gåpåmod, og styrelsen udvalgte gården som pilotprojekt.

 

Fortæl om dialogen med bygningssejer?

- Dialogen med både bygningsejer og arkitekt har været god og konstruktiv. I forhold til en traditionel restaurering forpligter ejer sig i et pilotprojekt til et meget tæt samarbejde med styrelsen og en åbenhed overfor nye og alternative løsninger. Til gengæld yder Slots- og Kulturstyrelsen et tilskud i et større omfang end normalt, heraf en stor del som lån. I tilfældet med Kirkehøjgård har fokus været på brug af lokale genbrugsmaterialer samt nye biobaserede materialer de steder, hvor det var nødvendigt med udskiftning. Arbejdet har været så omfattende, at man må tale om en genopretning snarere end en restaurering. Ejers meget aktive rolle i arbejdet, og særligt i forhold til at finde lokale genbrugsmaterialer, har været helt afgørende for, at det er blevet så vellykket. Som med mange andre projekter har der været nogle tilfælde undervejs, hvor vi har skulle arbejde hårdt for at finde den rette balance mellem fredningsværdier, økonomi og f.eks. behov for øget komfort.

 

 

Kan man uden videre overføre metoderne fra Kirkehøjgård-projektet på andre fredede gårde?

- Helt overordnet er Kirkehøjgård, og de fleste fredede bygninger, eksemplariske i forhold til den bæredygtighedsdagsorden, som i dag fylder mere og mere i byggeriet. En gård som Kirkehøjgård er opført af lokale materialer med et minimum af forarbejdning. Tømmer hentet i omgivende skove, tavl af ler fra undergrunden og strå høstet tæt på. Genbrug har været en helt integreret del af byggeskikken med flere bygningsdele, der er hentet fra nedlagte gårde. I pilotprojektet er denne pragmatisme videreført i brugen af genbrugsmaterialer og en større fleksibilitet fra styrelsens side i forhold til behandlingen af de bærende fredningsværdier. Denne metode kan også anvendes på en række andre fredede bygninger, men skal naturligvis tilpasses fra projekt til projekt.

- Brugen af biobaserede materialer, f.eks. træfiberisolering og terrændæk i hydraulisk kalk, går sådan set godt i tråd med en traditionel byggeskik. De biobaserede produkter består af materialer, som i forvejen indgår i de fredede huse. Det betyder også, at de har egenskaber, som passer naturligt ind i resten af huset. De er diffusionsåbne, fugtregulerende og fleksible. Et betondæk, som vi i forhold til vores retningslinjer godt kan tillade i fredede huse, passer i virkeligheden dårligt ind i en fleksibel og bevægelig konstruktion som et bindingsværkshus.

- I forhold til klimaregnskabet og LCA-beregningen på Kirkehøjgård-projektet er der en række erfaringer, som vi kan bruge i vores arbejde med de fredede bygninger, men som også kan bruges mere generelt i byggeriet, bl.a. at vedligehold frem for udskiftning, og udskiftning frem for nedrivning batter i CO2-regnskabet. LCA-beregningerne for Kirkehøjgård viser f.eks., at klimaaftrykket er 63 % mindre for materialer til terrændæk, ydervægge og lofter på pilotprojektet, når vi måler det op imod en konventionel restaurering.

 

 

Er der forhindringer for at bruge bio-baserede og genanvendte materialer mere?

- Der er stadig barrierer og udfordringer, der står i vejen for brug af både genbrugsmaterialer og biobaserede materialer. Hele terrændækket i Kirkehøjgård består af hydraulisk kalk blandet på gårdspladsen og manuelt båret ind i spande. Det var simpelthen ikke muligt at finde en leverandør, der ville levere hydraulisk kalk i lastbil med tromle. Det er både fordyrende og tidskrævende. Et klart eksempel på en barriere i byggebranchen. Projekter som Kirkehøjgård, hvor vi kan påvise effekten af de bæredygtige valg og pege på, hvor godt bindingsværk som bygningstypologi faktisk præsterer i et CO2 regnskab, kan forhåbentlig være med til at inspirere omstillingen.

 

Læs flere artikler om renoveringsprojekter i Danmark på vores temaside