Konservatorer sætter farver på Ribes historiske bygninger

Bevæger man sig gennem byer i Danmark, lægger bygningerne sig som et farvetæppe af monokrome farveindtryk, og måske tænker man, at denne enkle æstetik har bygninger også haft tilbage i historien. Men den forestilling skal man måske bløde lidt op på. For i virkeligheden var farvesætningen meget mere mangfoldigt. Det ser vi i Ribe, fortæller konservator Michael Højlund Rasmussen og mural- og farvekonservator Teodora Boyadzhieva fra  Konserveringscenter Vejle.

Ribes farver

Ribe er den by i Danmark, næst efter København, med flest fredede bygninger - i alt 124 bygninger, og Konserveringscenter Vejle har med sin deltagelse i projektet TORCH (Technological enlightenment to preserve and explore regional Cultural Heritage) fået mulighed for at undersøge Ribes farvehistorie mere i dybden i samarbejde med Sydvestjyske Museer, der opbevarer bygningsdele fra flere af byens gamle bygninger. Her fortæller chef for arkæologi på Museum Vest, Morten Søvsø:

- Heldigvis er mange af de historiske bygninger i Ribe bevaret. Men en del af bindingsværkshusene blev revet ned i slutningen af 1800-tallet, og nogle af bygningskonstruktionerne herfra er opbevaret på museet beskyttet mod vind og vejr. Og det er de gamle malingslag herfra, som konservatorerne nu kan undersøge og datere pigmenter mere præcist. Med det her projekt får vi sat farver på fortiden.

 

Forskningssamarbejde på tværs

Syddansk Universitet har fået EU-fondsmidler til, at forskere fra SDU og Kiel kan introducere en række konservatorer og museumsfolk til at bruge avancerede teknologier som spektroskopi i undersøgelsen af historiske genstande.

- I sådan et samarbejde skal man først lære hinandens fagligheder at kende på tværs af institutioner og forstå hinandens mindset. Det går rigtig godt og vi udvikler nye fagligheder og kompetencer igennem projektet, fortæller Teodora Boyadzhieva og fortsætter:

- Kildematerialet af bygningsdele i Ribe er ret stort og kan give et særligt kendskab til Ribes farvepalet samt en regional farvepalet. I øjeblikket er vi i gang med prøveantagelser og analyserer seks genstande fra Ribes gamle huse, hvor et af husene er Mellemdammen 18. Efterfølgende vil vi gå videre med flere genstande fra museet.

- Ideen bag projektet er at klarlægge Ribes bygningers farvehistorie mere udfoldet og gerne inspirere nutiden om brug af farver i arkitekturen, fortæller Michael Højlund Rasmussen, og Teodora Boyadzhieva tilføjer:

- Vi undersøger, om pigmentanalyserne kan tidsbestemme de forskellige farvelag. Eller i det mindste udelukke bestemte perioder. Nogle farver var måske på mode i bestemte stilhistoriske perioder, og vi ser på, om farverne har fulgt mønstre igennem bestemte tidsperioder i arkitekturen. For dette projekt med fokus på renæssancen og barokken.

Detaljebillede af porthammeren, efter opmaling

 

Spektroskopiske analyser af farvespektrum

Undersøgelserne foregår ved at udtage prøver fra facadedele. Rent teknisk anvender man blandt andet en kanyle til at komme ind i lag, hvor man ellers ikke kan komme ind.

- Prøverne giver snit, hvor man støber en lille farveflage i kunstharpiks. Prøven slibes og poleres, så den får en perfekt glat overflade og tværsnittet af farveflagen observeres under mikroskop, forklarer Teodora.

Konservatorerne undersøger pigmentprøverne i samarbejde med forskerne på SDU eller universitetet i Kiel, Newtec Engineering og Heimdal Archaeometry, hvor man ved hjælp af Raman spektroskopi, SEM-EDX, Micro XRF, røntgendiffraktion, Nano FTIR og multispektrale analyser kan analysere bindemidler og skille farvepigmenter ad.

- Vi har fundet en mangfoldighed af farver, som har givet flere nye indsigter. Undersøgelserne foregår ved scanning med elektronmikroskop med energi dispersiv røntgenspektroskopi, som er en højt sofistikeret grundstofanalyse. Samtidig kigger vi ud i historien og søger kilder gennem andre projekter for at fortolke og se, om Ribes farverige historie har paralleller i andre danske eller europæiske byer eller stikker helt ud, forklarer de to konservatorer.

 

En eksplosion af farver

Undersøgelserne omfatter forskellige prøveantagelser, for eksempel om anvendelse af farven berlinerblåt, som først kendes efter 1710, hvor den dominerede blandt de blå farver, fortæller Teodora Boyadzhieva:

-  Tidligere i middelalderen og begyndelsen af renæssancen var det fortrinsvis jordpigmenter, som brugtes til udendørs dekorationer. De var billige, da de kan graves op fra jorden. Blandt dem dominerede jordrød blandet med okker. Der er tale om jernoxid pigmenter, hvortil også hører gulokker, umbra og grønjord. Disse kunne findes i mange nuancevariationer. I løbet af det 18. århundrede blev der fremstillet en syntetisk jernoxid - kaldet Marsrød. Herefter følger et helt århundrede hvor der sker meget mere end tidligere farvemæssigt. Analyser viser foreløbigt, at i renæssancen og barokken var der farvevariationer, hvor man anvendte både grønne, blå og røde farver.

- I Huset Mellemdammen 18, har vi fundet en turkis farve (kaldet verdigris) som er et kobberholdigt pigment. Turkis farven kan vi se, er senere dækket af et lag fernis som er gulnet gennem tiden og derved opfattes nuancen som grøn. Og man malede derfor efterfølgende med et grønt pigment- (kaldet grønjord), som var meget populær, da det var et billigt pigment. Det ser vi oftere i analyserne, at grønne farver er blandingsfarver baseret på kombination af blå og gul, der har givet den grønne farve.

- Nogle farvepigmenter var dyre, og derfor anvendte man ofte pigmenter, der var billigere. Grøn og blå var sandsynligvis på mode i barokken og i renæssancen, og i 1711 kendte alle til pigmentet berlinerblåt, som vi også har fundet i Ribes bygninger. Senere i 1800-tallet fik man flere valgmuligheder af pigmenter og moden skiftede til mere dystre farver som f.eks. gul okker og grålige blandinger af monokrome farver.

 

Se nutidens bygninger med historiens farver

Teodora Boyadzhieva og Michel Højlund Rasmussen håber, at flere ejere af de historiske huse i Ribe får lyst til at være med i projektet, så man kan få et bredere billede.

- Vi vil gerne inspirere til formidling og på sigt er planen at kunne bruge resultaterne fra undersøgelserne i formidlingen af det historiske Ribe i mere konkrete billeder med augmented reality, slutter konservatorerne.