
Udstilling under verdenskongressen i København, House of Peace
Arkitekt Johnny Svendborg bliver æresmedlem af den Australske Arkitektforening
Johnny Svendborg har siden 2019 har været forperson for den danske Arkitektforening, og nu får han et kæmpestort skulderklap fra kolleger på den anden side af kloden.
Udnævnelsen af Johnny Svendborg til æresmedlem af The Australian Institute of Architecture sker på baggrund af hans indsats for at vidensdele og lære af hinanden i forhold til den grønne omstilling i byggeriet, hvor han fremhæver, at vi alle har en fælles agenda og som arkitekter over hele kloden. Johnny Svendborg udtaler i en pressemeddelelse:
- Det er bemærkelsesværdigt hvordan, arkitekter verden over i stigende grad tager ansvar i forhold til byggeriets udfordringer og potentialer når det handler om at skabe en grønnere og skønnere verden. Det så vi under Arkitektforeningens verdenskongres UIA23 i København, og det er jeg stolt af at være en del af.
Æresmedalje fra den Australske Arkitektforening modtaget af Johnny Svendborg
Stuart Tanner National President FRAIA og Cameron Bruhn Hon. FRAIA, står bag udnævnelsen af Johnny Svendborg som Æresmedlem af den Australske Arkitektforening. Og Johnny Svendborg siger:
- Jeg vil gerne sige tusind tak til den Australske Arkitektforening for den meget fornemme hæder. Arkitektur er en holdsport, -jeg tænker at det her må være hæder til mange flere end undertegnede! Samarbejde er essentielt, og vigtigere end nogensinde.
Johnny Svendborg har tidligere været præsident for Akademiraadet fra 2013-2016, statens øverste rådgiver indenfor arkitektur og billedkunst. I dag er han medlem af Akademiet for de Skønne Kunstner, Kunstnersamfundet og DesignNævnet.
Ishøj Teater
Om Svendborg Architects
Svendborg Architects ligger trods navnet i København. Og tegnestuen er en arkitektvirksomhed, som beskæftiger sig både praktisk, politisk og poetisk med arkitektur og rådgiver både private og kommuner om arkitektur, men tegnestuen deltager også i nationale, skandinaviske og internationale samarbejder og konkurrencer.
Svendborg Architects er især specialiseret i bygherrerådgivning i de tidlige faser og arbejder for at skabe større mening og nænsomhed i Arkitekturen.
Svendborg står desuden bag flere innovative projekter blandt andet i tæt samarbejde med den verdensberømte japanske arkitekt Junya Ishigami. Tegnestuen har netop nu flere aktive projekter, blandt andet er byggeriet af et nyt børneteater finansieret af AP Møller Mærsk Fonden i fuld gang i Ishøj vest for København.