(Tip til sommer i Danmark) Arkitektur indefra og ud: Mennesket, maskinen og materialet

– Mange bygger og designer udefra og ind. Vi er interesserede i det modsatte. At arbejde indefra og ud, fortæller Emil Roman Frøge, grundlægger af Archival.

I de tidlige år tegnede Archival udelukkende det, de selv kunne bygge. Med eget værksted, CNC-fræsere og 1:1 eksperimenter udviklede tegnestuen en praksis, hvor idéer undersøges gennem materialer, samlinger og fysisk produktion i spændingsfeltet mellem menneske og maskine.

Denne tilgang udfolder sig netop nu i installationen Dette er ikke en skov i Dansk Arkitektur Center, hvor Archival undersøger træets rejse fra skov til arkitektur gennem lyd, lys, duft og rumlige greb. Men projektet peger også på noget større: hvordan erfaringerne fra værkstedet og arbejdet med materialernes logikker kan bringes videre ind i større arkitektoniske projekter.

Emil Roman Frøge, grundlægger af Archival

Dette er arkitektur, der kan sanses

I DACs velkomstområde folder der sig en “skov” af træstammer ud i rummet. Lyset filtreres som gennem trækroner, mens lyd og duft er placeret i forskellige zoner, der guider hele kroppen snarere end blot blikket. Overfladerne er levende med årer, splinter og struktur.

– Jeg ønskede ikke, at det skulle handle om at sælge flere objekter. Vi har jo nok stole. Nok ting. Så spørgsmålet blev: hvad er det modsatte af et kommercielt objekt? Måske er det en gratis oplevelse, forklarer Emil.

Installationen arbejder ikke kun visuelt, men aktiverer hele kroppens sanseapparat. De siddemøbler og rumlige elementer, som udvikles permanent til DACs nye velkomstområde, er produceret af resttræ fra Dinesen og designet med fokus på taktilitet, holdbarhed og lang levetid. Store dele af projektet er udført i endetræ, som både giver en markant tekstur og høj slidstyrke.

– Hvis det bliver slidt eller får mærker, kan man bare slibe det og give det nyt liv, fortæller Emil.

Samtidig er materialernes livscyklus tænkt ind fra begyndelsen. Træstammerne fra installationen er designet som moduler, der efterfølgende kan skilles ad og transformeres til møbler og inventar.

– Der er ikke noget i udstillingen, der ikke kan genbruges. Materialerne skal videre bagefter, siger Emil.

Materialernes logikker

For Archival handler bæredygtighed ikke om at tilføje et grønt lag til sidst i processen, men om at forstå materialernes og produktionens logikker fra begyndelsen.

– Når vi arbejder med træ fra Dinesen, tager vi ned på savværket og kigger på deres produktionssystemer. Hvad giver mening? Hvor opstår overskudsmaterialerne? Alle de spørgsmål bliver en del af vores design, fortæller Emil.

Det er også her, deres arbejde med digital fabrikation bliver centralt. Hos Archival står mennesket og maskinen ikke i opposition til hinanden. Tværtimod.

– CNC-fræseren er jo bare et værktøj. Ligesom øksen også er det. Teknologien er ikke noget, der fjerner os fra materialet, den gør det muligt at arbejde tættere på det, siger han.

Digital fabrikation gør det muligt at arbejde mere præcist, med mindre spild og større fleksibilitet. Samtidig åbner det for design for adskillelse. Et princip, Archival har arbejdet med siden begyndelsen.

DetteErIkkeEnSkov. Foto: Hampus Berndtson

Skala og skift

Archival er i dag i bevægelse fra mindre interiør- og inventarprojekter mod større transformationer og infrastrukturelle samarbejder. Det rejser spørgsmålet: Kan en håndværksbaseret og sanselig tilgang bevares, når skalaen vokser?

– Det handler ikke om at gøre det samme i større størrelse. Det handler om at oversætte principperne, siger Emil.

Tegnestuen arbejder blandt andet som “critical friend” for COBE på Metroselskabets M4-udvidelse i Nordhavn, hvor de bidrager med perspektiver på materialer, menneskelig skala, sanselighed og biogene løsninger. Her bringes erfaringerne fra værkstedet og interiørarkitekturen ind i en helt anden kontekst.

– Metrostationer skal holde i en menneskealder og er derfor designet i hårde overflader i en modernistisk ramme. Vi er interesserede i, hvordan lys, materialer og rumlige kvaliteter kan gøre rummene mere menneskelige, siger Emil.

Parallelt arbejder tegnestuen med transformationer af eksisterende bygninger, hvor fokus ikke nødvendigvis er at ændre bygningens ydre markant, men at skabe nye rumlige kvaliteter indefra.

– Fremtidens arkitektur handler mindre om at bygge nyt og mere om at gøre det eksisterende bedre. At arbejde mere præcist med lys, lyd, materialer og stemninger, fortsætter han.

For Archival peger det samtidig på et nyt potentiale for interiørarkitekturen. Ikke som styling eller overflade, men som en disciplin, der arbejder direkte med menneskets oplevelse af rummet.

– Der ligger et kæmpe potentiale i at arbejde indefra og ud. Og i sidste ende er det jo mennesker, der skal være i arkitekturen, afslutter Emil.

Måske er det netop her, Archival finder sin styrke: i evnen til at begynde tæt på materialet, sanserne og kroppen, og derfra arbejde sig længere og længere ud.

Dette er ikke en skov er udviklet af Archival i samarbejde med Dinesen Lab og Dansk Arkitektur Center. Installationen kan opleves gratis frem til 27. september.