Around the Corner viser en række skandinaviske innovative designs fra vidt forskellige industrier. Bl.a. Vestre og BIG der har en vision om at bygge verdens mest bæredygtige møbelfabrik.
Around the corner – ny udstilling på Stockholm Furniture & Light Fair
Med den cirkulære designudstilling Around the corner vil Marge Arkitekter og kurator Jenny Asp vise den enorme innovationskraft, der er i Skandinavien på tværs af brancher, og skabe tro på fremtiden.
Til Stockholm Furniture & Light Fair 2022 har Marge Arkitekter og kurator Jenny Asp skabt den gennemført cirkulære udstilling Around the Corner, som med en lang række innovative designideer fra vidt forskellige industrier ønsker at skabe tro på fremtiden.
Blandt de udstillede er et nyt samarbejde mellem norske Vestre, BIG og HYBRIT, der står bag verdens første fossilfrie stål.
– Vi ønsker at vise den enorme innovationskraft, som findes i vore nordiske lande. Around the corner er en mangefacetteret udstilling om cirkularitet, hvor en række bæredygtige innovationer fra mode-, tekstil-, arkitektur- og byggebranchen er repræsenteret. Ambitionen er at virke som et ynglested for nye synergier, hvor mennesker og virksomheder uanset branche kan finde inspiration, siger Sanna Gebeyehu, Product Owner hos Stockhom Furniture & Light Fair samt Stockholm Design Week.
Marge Arkitekter og Jenny Asp
BEing Scandinavian er det overordnede tema for den kommende udgave af Stockholm Furniture & Light Fair og er et koncept, der dykker ned i begrebet ”typisk skandinavisk”.Den cirkulære udstilling Around the corner, hvor Marge Arkitekter står bag både koncept og design, er at af de initiativer, som messen har igangsat for at undersøge det, som vi i Norden er mest kendte for. Svenske Marge Arkitekter har allieret sig med kurator Jenny Asp til at udvikle indholdet.
– Det var en ære at blive spurgt, men min første tanke var ’hvor bæredygtigt er det at lave en udstilling, som måske bare står i en kort periode?’ Svaret lå i briefet til BEing Scandinavian og i at det, vi gør i dag, påvirker andre mennesker over hele verden. For os handler det om, hvordan man anvender jordklodens ressourcer, og hvordan vi forholder os dertil; ikke kun i forhold til et budget og en tidsplan, men i et større tidsperspektiv, siger Erik Hökby, arkitekt hos Marge.
Vedvarende ressourcer – ud over genbrug
Marges egen tilgang, sammen med temaet BEing Scandinavian, førte til at en stor del af det indledende arbejde drejede sig om at blive eksperter på materialestrømme.Den viden er samlet til en fuldstændig cirkulær udstilling med udelukkende lånte materialer, der har været brugt før. Træet kommer fra det danske initiativ Gentræ, som med hjælp fra statslig finansiering indsamler affald fra byggepladser. Først sorteres det og siden sælges det videre. Gentræ udlåner de nødvendige materialer ud til at bygge udstillingen af råmaterialer, der bliver transporteret med fossilfri transport. Det giver ressourcer et længere levetidsperspektiv ud over genbrug.
– Vi har masser af træ her i Sverige, og det er et sympatisk materiale, som taler til flere sanser end den visuelle. Udstillingen vil blandt andet dufte af flis og grannåle.
Udvælgelsesprocessen – fra startups til store virksomheder
Around the corner består indholdsmæssigt af en række udlånte skandinaviske innovative designs fra mange forskellige brancher. Udstillingen bør ses som en helhed ud fra de tre forskellige perspektiver, Marge og Jenny Asp har arbejdet med; mennesker, samfund og byen. Hver af disse perspektiver er repræsenteret gennem et antal innovationer.
Blandt andet kan man opleve firmaet Renewcell, der har udviklet det revolutionerende materiale Circulose og vil lancere Levis 501’er i løbet af 2022 - og HYBRIT, som er et initiativ fra de svenske virksomheder SSAB, LKAB og Vattenfall.
Med HYBRITs teknologi er det lykkedes i et pilotforsøg at producere verdens første fossilfri stål. Det første fysiske produkt blev udviklet tidligere i år og er en symbolsk lysestage af designeren Lena Bergström. Vestre og BIG Architects har en ambition om at bygge verdens mest bæredygtige møbelfabrik i de norske skove, som vil åbne i 2022. Et projekt, som man vil kunne gå i dybden med på udstillingen.
– Til at begynde med havde vi en liste med hundrede, fabelagtig interessante kandidater. Fokus i udvælgelsesprocessen har været at udvælge et begrænset antal, som kan præsenteres i et interessant visuelt format. Det kræver en åbenhed og nysgerrighed hos publikum overfor at fordybe sig og se synergierne og mulighederne i at skabe nye innovative løsninger inden for bæredygtighed, siger kurator Jenny Asp.
Udstillingen Around the corner bliver vist i øst-delen af A-hallen på Stockholm Furniture & Light Fair og bliver indviet i forbindelse med åbningen af Stockholm Furniture & Light Fair den 8. februar 2022.
Yderligere information
Følg med i de seneste nyheder Stockholm Furniture & Light Fair og under Stockholm Design Week på instagram: sthlmfurnfair (Stockholm Furniture & Light Fair) og StockholmDesignWeek.
Møder i verdensklasse
Inspiration og information, business muligheder og nye venskaber. Stockholmsmässan er det største mødested i Skandinavien med omkring 70 førende udstillinger og hundredvis af kongresser, konferencer og virksomhedsevents hvert år.