Kan kommuner spare penge ved at tænke mere dynamisk i byggeriet?
Når kommuner bygger nyt, er fokus ofte på anlægsudgiften nu og her. Men i en uforudsigelig verden med skiftende behov til byggeri, kan fleksible og flytbare bygninger ikke blot give funktionelle fordele, men også være et klogt økonomisk valg for kommuner.
At tænke kommunalt byggeri såsom børnehaver, skoler og plejehjem som dynamiske systemer frem for stationære konstruktioner, kan der være mange fordele i. Man behøver ikke at se længere end til børnehaven i nybyggerkvarteret for at se potentialet i byggeri, som over tid kan flyttes til nye placeringer og ændrede funktioner andre steder i kommunen.
Hvad sker der med børnehaven, når nybyg bliver til sølvbryllupskvarter?
For mens børnehaven i en årrække dækker et meget koncentreret pasningsbehov i nybyggerkvarteret, så kan dele af byggeriet indenfor en relativt overskuelig periode ende som uudnyttede kvadratmeter, når børnene vokser ud af pasningsalderen, og demografien i området ændrer sig.
Kommunale bygninger som flytbare aktiver
Og netop i tilfælde som dette, bliver værdien af kommunale bygninger som flytbare aktiver tydelig på flere parametre. Erfaringer fra den danske modulbyggerivirksomhed Conrum viser nemlig, at bygninger, som fysisk kan flyttes, tilpasses og skaleres op og ned efter skiftende behov, ikke bare er smart rent funktionelt. Ifølge Thomas Husballe, Projektsælger hos Conrum, kan der også være konkrete økonomiske gevinster at hente for kommuner i et totaløkonomisk perspektiv.
Totaløkonomi vs. anlægsøkonomi
- Totaløkonomi handler om at skifte fokus fra anlægsøkonomi til at se på det samlede økonomiske billede i bygningens levetid - og ikke mindst på hvad bygningen som aktiv er værd, når den helt eller delvist har udtjent sin funktion på en given lokation, fortæller Thomas Husballe.
- Mens traditionelt, stationært byggeri typisk binder kapital til én bestemt matrikel i årtier, så køber kommuner reelt en fuldt ud, fleksibel bygningsressource, når de investerer i modulbyggeri. Det giver helt nye perspektiver i forhold til, at bygningen fortsat kan skabe værdi for kommunen og dens behov, som de ser ud om 10, 15 og 20 år, fortsætter han.
Regneeksempel viser potentialet
- Vi oplever, at tanken om byggeri, som er fleksibelt i både tid, sted og funktion stadig er ny for mange kommuner, og fokus netop ofte er på anlægsøkonomi fremfor totaløkonomi. I Conrum har vi derfor udarbejdet et regneeksempel som viser, at en kommune, som investerer i et dynamisk modulbyggeri, kan opnå en reel besparelse over tid i det tilfælde, at bygningen flyttes. Eksemplet tager udgangspunkt i en skolebygning på 400 m2, som efter 15 år flyttes til en ny lokation i kommunen. Hele processen fra produktion, levering, montage og sidenhen flytning er medregnet, forklarer Thomas Husballe og uddyber:
- Ved at genanvende den eksisterende bygning undgår kommunen at skulle investere i nyt byggeri, og det giver altså en besparelse i den sidste ende.
Fremtidssikret byggeri og nye muligheder for kommuner
Regneeksemplet viser, at dynamisk byggeri handler om mere end blot midlertidige løsninger. Det er en strategisk investering i større fleksibilitet og tilpasningsevne, som giver kommuner bedre muligheder for at udnytte deres aktiver optimalt over en lang årrække.
- I Conrum er vi klar til – i tæt samarbejde med beslutningstagere og byplanlæggere – at udforske mulighedsrummet og udvikle de rette løsninger til den enkelte kommune, fortæller Thomas Husballe og slutter af:
- Modulbyggeri giver kommuner mulighed for at tilpasse sig den demografiske udvikling. Ved at tænke bygningsmassen som en dynamisk ressource, kan de handle mere agilt og investere mere strategisk – i løsninger, der både løser behovet her og nu, og skaber fleksibilitet og handlemuligheder langt ud i fremtiden.
’Mens traditionelt, stationært byggeri typisk binder kapital til én bestemt matrikel i årtier, så køber kommuner reelt en fuldt ud, fleksibel bygningsressource, når de investerer i modulbyggeri. Det giver helt nye perspektiver i forhold til, at bygningen fortsat kan skabe værdi for kommunen og dens behov, som de ser ud om 10, 15 og 20 år.’
- Thomas Husballe
Om Conrum
Conrum er blandt Danmarks førende leverandører af innovativt, fleksibelt og ansvarligt modulbyggeri. Virksomheden designer, bygger, monterer og recirkulerer midlertidige og permanente rum og faciliteter til samfundets nøglefunktioner.
Fakta
Conrum har mere end 70 års erfaring med at skabe fleksible og funktionelle rammer om danskernes liv udenfor hjemmet. Hos Conrum tager fagfolk og specialister hånd om jeres projekt gennem hele processen fra behovsafdækning til nøglefærdig løsning med fokus på:
- Fleksibilitet
- Funktionalitet
- Æstetik
- Trivsel
- Sikkerhed
- Indeklima
- Akustik
- Ventilation
- Lysforhold
