Udvidelsen af Heerup Skole er et eksempel på et byggeri med lavere klimaaftryk
Træbyggeri og læringsmiljø i fokus på Heerup Skole
I udvidelsen af Heerup Skole har Rockwools REDAir-system været centralt for træfacaden, indeklimaet og et lavere klimaaftryk – nu er projektet indstillet til Årets Arne 2026
Bygherren, Byggeri København, ønskede et byggeri, der både tager højde for energiforbrug og indeklima
Når Heerup Skole i Vanløse står færdig i starten af 2026, bliver det Københavns Kommunes største byggeri i krydslamineret træ (CLT). Skolen er dedikeret til børn med særlige behov og udvides med 1.700 m² nybyggeri, hvor både læringsmiljø, indeklima og klimapåvirkning har været i centrum. Nu er projektet indstillet til Arkitektforeningens pris Årets Arne 2026.
Udvidelsen rummer specialdesignede rum som sanserum, baderum og grupperum, og er udviklet med fokus på lavt klimaaftryk, høj energieffektivitet og sunde indeklimaforhold. Derfor har man valgt træ som primært byggemateriale og et facadesystem baseret på ubrændbar Rockwool-isolering.
Fagligt samspil mellem træ, isolering og arkitektur
Ønsket fra Bygherre Byggeri København var at et byggeri med et lavt energiforbrug uden at gå på kompromis med arkitektonisk kvalitet. Her spiller Rockwools REDAir-isoleringssystem til ventilerede facader en central rolle.
– Vi ønskede en løsning, der kunne sikre både høj isoleringsværdi og en effektiv byggeproces, uden at gå på kompromis med bygningens energieffektivitet. Facadeisoleringssystemerne fra Rockwool har været med til at reducere materialeforbruget og sikre et slankt facadeudtryk, der passer perfekt til skolens træarkitektur, fortæller Thomas Nørgaard, partner og arkitekt MAA hos Christensen & Co Arkitekter A/S, i en pressemeddelelse.
Valget af REDAir har også haft direkte effekt på bygningens miljøregnskab:
- Vi har skåret ned på antallet af materialelag og dermed minimeret ressourceforbruget i vores LCA-beregning. Det har været et bevidst valg, der understøtter ambitionen om en energieffektiv og ansvarlig skolebygning, siger Thomas Nørgaard.
Fokus på montagevenlighed og lethed
Entreprenøren Jakon A/S fremhæver især REDAir-systemets lette vægt og brugervenlighed som væsentlige fordele i byggeprocessen.
– Isoleringssystemet har været enkelt og hurtigt at montere på CLT-elementerne. Det har gjort en stor forskel på pladsen, særligt fordi det reducerer behovet for tungt opbygningsarbejde, fortæller Steffen Møller Olsen, projektchef hos Jakon A/S.
Systemets lave vægt har desuden forbedret arbejdsmiljøet og minimeret tunge løft. Derudover har anvendelsen af REDAir Link i vindues- og dørpartier bidraget til at eliminere kuldebroer og øge den arkitektoniske frihed i facadedesignet.
Indstilling til Årets Arne 2026
Helhedsgrebet i designet af udvidelsen af skolen har kvalificeret Heerup Skole til Årets Arne 2026. Det er især samspillet mellem bløde, organiske former, varme materialer og store vinduespartier, der skaber unikke og trygge læringsrum for børn med særlige behov.
Både klasselokaler, terapirum og fællesarealer er disponeret med et fokus at skabe ro, overskuelighed og tværfagligt samarbejde.
Projektfakta om Heerup Skole
Byggetype: Udvidelse af folkeskole
Placering: Frederiksgårds Allé 13, 2720 Vanløse
Bygherre: Byggeri København (enhed i Københavns Kommune)
Arkitekter: Christensen & Co Arkitekter A/S
Rådgivere: Øllgaard Ingeniører, Matters og Sted Landskab
Entreprenør: Jakon A/S
Projektperiode: 2023-2025 (forventet)
