BR18-krav har endnu ikke sat fart på bygningsautomatik

Selvom BR18 stiller krav til bygningsautomatik i større bygninger – både nye og eksisterende – oplever brancheorganisationen KNX National Group Denmark endnu ikke den forventede vækst i efterspørgslen.

 

Ifølge organisationen vælger mange bygningsejere, rådgivere og entreprenører billigere, lukkede eller kun delvist integrerede løsninger, hvor eksempelvis belysning, opvarmning, køling og ventilation ikke nødvendigvis kommunikerer på tværs.

 

Konsekvensen kan være bygninger, der opfylder de formelle krav, men ikke udnytter det fulde potentiale for energieffektivisering, indeklima og optimeret drift. Samtidig oplever KNX National Group Denmark, at kravene især bliver overset i den eksisterende bygningsmasse.

 

– Udrulningen af bygningsautomatik står i stampe. Især ved eksisterende byggeri, som også er underlagt kravene. Det er en smule bedre ved nybyg, hvor det trods alt bliver projekteret i et eller andet omfang, siger Jan B. Jensen, sekretariatsansvarlig hos KNX National Group Denmark, i en pressemeddelelse.

 

KNX National Group Denmark er brancheforening for bygningsautomatik baseret på KNX-standarden og Jan B. Jensen efterlyser et større fokus på automatikken som en del af bygningens langsigtede driftsstrategi frem for alene som et myndighedskrav.

 

– Vi savner, at bygningsautomatik bliver anset som en værdiskaber på et byggeri og ikke endnu et tiltag, der skal overholdes. Perspektiverne er nemlig større end det, siger Jan B. Jensen.

 

John Hegelund, produktchef for KNX hos teknologivirksomheden ABB, peger ligeledes på energiforbruget som et væsentligt argument for at tænke automatikken ind tidligt i projekteringen.

– Potentialet for energibesparelser ved at automatisere og optimere bygningsdrift er kolossalt. Vi har hjulpet kunder med at spare op mod 30 % af energiforbruget. Men potentialet bliver endnu større i fremtiden, hvor AI og datahåndtering kan give endnu mere markante besparelser – hvis det vel at mærke indtænkes på forkant og på en intelligent måde.

 

Kravene til bygningsautomatik har baggrund i EU's Energy Performance of Buildings Directive, EPBD, der skal bidrage til at reducere energiforbruget og klimaaftrykket fra den europæiske bygningsmasse. Bygninger tegner sig for omkring 40 % af energiforbruget i EU.

 

 

Installationerne skal projekteres på tværs

Skal potentialet i bygningsautomatik udnyttes, kræver det ifølge Jan B. Jensen, at bygningens tekniske installationer kan udveksle data og fungere sammen med det overordnede BMS-system.

Jan B. Jensen, sekretariatsansvarlig hos KNX National Group Denmark

BMS-hovedstationen giver blandt andet et samlet visuelt overblik over status og alarmer i bygningen, mens integrationen mellem de enkelte tekniske systemer er afgørende for, at driften kan optimeres på tværs. Ellers risikerer bygningsejeren at stå med silo-opdelte installationer, hvor eksempelvis varme-, køle- og lysstyring fungerer hver for sig.

 

Det er ifølge Jan B. Jensen en problemstilling, der også hænger sammen med byggeriets organisering. Belysning, varme, køling og ventilation bliver ofte projekteret og udført inden for forskellige entrepriser og af forskellige faggrupper.

 

– Først og fremmest kan entrepriseopdelinger være en stor barriere for at udnytte det fulde potentiale ved bygningsautomatik. For eksempel vil belysning, opvarmning og køling, der er nogle af de store elementer i bygningsautomatik, ofte blive varetaget af forskellige entreprenører og faggrupper. Dermed kan det være en opgave at få dem til at tage hensyn til hinanden, mener han.

 

Det stiller samtidig krav til rådgivningen og projekteringen. Hvis grænsefladerne mellem de tekniske installationer ikke er defineret tidligt, kan mulighederne for en sammenhængende automatikløsning blive begrænset, når de enkelte entrepriser først er disponeret.

 

Anlægsøkonomi kan spænde ben for driften

En anden udfordring er ifølge KNX National Group Denmark kompetenceniveauet blandt de virksomheder, der skal projektere, installere og idriftsætte de stadig mere komplekse automatiksystemer.

 

Samtidig kan byggeriets økonomiske incitamenter trække i en anden retning. En besparelse i anlægsfasen er umiddelbart synlig i projektøkonomien, mens gevinsterne ved lavere energiforbrug, bedre indeklima og mere effektiv bygningsdrift først viser sig over en længere periode.

 

Dermed kan en billigere automatikløsning i anlægsfasen få forrang for en mere integreret løsning, selv om sidstnævnte kan have større værdi set over bygningens levetid.

Som en del af løsningen efterlyser Jan B. Jensen derfor mere uddannelse – både efteruddannelse i eksisterende installationsvirksomheder og et stærkere fokus på bygningsautomatik på uddannelsesinstitutionerne.

 

– Uddannelse er fundamentet for at få bedre bygningsautomatik, men vi må også konstatere, at strammere dokumentationskrav og lovgivning er nødvendigt, hvis der skal tempo i udviklingen til glæde for både bygningers indeklima og for bæredygtigheden. Lovgivningen er trådt i kraft, men der er ikke rigtig kvalitet i opfølgningen fra myndighedernes side, som det er i dag, mener Jan B. Jensen.

 

Flere bygninger bliver omfattet af kravene

Udviklingen bliver yderligere relevant i takt med, at grænsen for, hvilke bygninger der omfattes af kravene til bygningsautomatik, sænkes. I løbet af sommeren 2026 er minimumsgrænsen blevet sænket fra 290 kW, mens en grænse på 70 kW skal indfases frem mod 2030. Det betyder, at en væsentligt større del af den danske bygningsmasse vil blive omfattet af kravene.

 

Dermed bliver spørgsmålet ikke alene, om bygningerne får installeret den nødvendige automatik, men også hvordan systemerne projekteres, integreres og drives, så de tekniske installationer fungerer som et sammenhængende system frem for en række separate løsninger.