Bliver der også betonbyggeri i fremtiden?
Dansk Beton havde inviteret byggeriets eksperter til konferencen Made in More Sustainable Concrete, hvor de grønne ambitioner for beton var i fokus.
Bjarke Ingels
Var det en overraskelse, at tegnestuen BIG, når arkitekterne sombygherre selv kunne vælge, byggede sit hovedkontor i beton? Det var ikke den allerførste tanke hos tegnestuen, fortalte stjernearkitekten Bjarke Ingels, da man nærmest lige havde sluppet blyanten fra tegningerne til den nye lufthavnsdel til Zürich lufthavn, som bliver verdens hidtil største træbygning.
Men inden Bjarke Ingels kom på scenen ved Dansk Betons konference Made in More Sustainable Concrete og fortalte om sin rejse med betonbyggeri, blev der kigget ind i det fascinerende materiale, optimering af design og konstruktioner, og metoder til genbrug.
Den digitale vej til mindre beton
Alene ved at gribe til digitale værktøjer tidligt i projekterne, som i programmet Optum Concrete Solutions, kan man nå langt i at sikre, at materialerne i konstruktionerne bliver anvendt optimalt og de ikke bliver overdimensioneret. Det er et redskab til at reducere byggeprojektets CO2-udledning uden at kompromittere sikkerheden, som Morten Andersen fra Optum forklarede. Men også at der skal være tiden til det.
Og der er ikke megen tid til optimering, men her bygherre spille en rolle for at presse på udviklingen ved at give rum og tid i byggeprojektet og økonomi til, at der kan udforskes, hvordan man kan spare på materialer.
Materialerne kan også spares ved optimering af designet, som chefkonsulent og dynamisk statiker hos Rambøll, Tim Gudmand-Høyer, forklarede ud fra forsøgsprojektet Kværnloftet i Riiskov Brynet, der optimerer på et eksisterende design. Betonelementhuset er undersøgt for, hvordan man kan trimme beton og armering og fandt at i eksempelvis dækkonstruktioner kan man tage noget af betonet ud og i stedet anvende tværgående ribber.
Kåre Stokholm Poulsgaard og Katja Udbye Christensen
Sænke CO2 aftryk og øge genbrug
Derved kom vi frem til MiniCO2-husene, der er Realdanias sammenlignende studie af byggeri i forskellige materialer, som vil finde optimale muligheder for at spare på CO2 i processen og materialer, og hvor etagehuset i beton nu er ved at blive projekteret.Mikkel Schlesinger, partner og arkitekt i CEBRA, fra projektets rådgiverteam fortalte sammen med Realdanias projektchef Jørgen Søndermark om huset, der bliver vurderet på brug af beton og ikke må have et CO2-aftryk på mere end 5 kg CO2/m2/år.
Studierne er spændende og ønsker at inspirere til, at alle kigger på sine projekter og tænker, hvad kan jeg gøre ved dette her. For alle bør overveje, hvad man kan gøre for de mennesker som skal leve i den verden, som kommer, appellerede Jørgen Søndermark til.
I MiniCO2 Etagehus BETON er alle elementer superoptimeret i konstruktionen og der er også tænkt i genbrug af beton. Arkitekturen er endt med et ret klassisk hus, hvor der er arbejdet med et fundament af spolia muret op af byggesten, lavet af knust genbrugt beton. Betonet stammer fra nedrivningen af Gellerupparken, og det knuste materiale er blevet til byggesten i facadens design i samarbejde med den unge tegnestue Slaatto Morsbøl og nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen. Over fundamentet er anvendt porebeton til vægge og loft.
For som et udkomme af ghettopakken skal over en million kvadratmeter betonbyggeri nedrives, hvoraf cirka 12 % af betonet kan genanvendes, fortalte Kåre Stokholm Poulsgaard, 3XN/GXN og Katja Udbye Christensen, faglig leder på Teknologisk Institut fra udviklings- og forskningsprojektet P(RECAST). Projektet har også høstet betonmaterialer fra nedrivningen af Gellerupparken i sit arbejde med at udvikle fælles spilleregler for at genbruge betonelementer i nyt byggeri.
Her er udfordringen helt praktisk, at det ikke er standardiserede produkter og man ikke ved, hvad egentlig er af materialer derude. Det handler derfor også om at nå at have en dialog, kortlægge og kvantificere, og tjekke om betonelementer kan bruges igen. Ofte er de af en anden styrke og i andre formater, så de kræver tilpasning og nogen skal også tage ansvaret for, at de kan anvendes. Igennem projektet er eksempelvis 42 huldæk udtaget og de fleste genindbygget tilbage i nye rækkehuse, der opføres i Gellerupparken.
Mikkel Schlesinger og Jørgen Søndermark
BIG HQ på Sundmolen
Dagen sluttede med hovedtaler Bjarke Ingels, der tog os igennem sin rejse med betonmaterialet. Fra de tidlige boligbyggerier i Ørestaden, der var orkestreret over hvad man kan gøre med enkle betonelementer, til Sneglehusene og gårdskraberen i New York. Alle er opført i beton, men beklædt med andre materialer. Tirpitz museet blev det første projekt, hvor betonmaterialet fik lov til at udtrykke sig i sit naturlige udtryk.
Derefter blev store træbyggerier næste skridt for tegnestuen, med møbelfabrikken The Plus og senest den nye del af Zürich Lufthavn.
Men træ dur ikke på en mole i Københavns havn, og derfor er BIG HQ opført i rå beton og glas for at bygge huset i materialer, der er velegnede til det miljø, huset står i. Fra alle sider er husets facade udsat for salt, som en træbygning ikke ville kunne holde til. I og med at man valgte at bygge i beton, ville man bygge det mest bæredygtige hus i beton som muligt.
Derfor er huset er et af de største projekter udført i den mere bæredygtige cementtype FUTURECEM, hvor en del af cementen er udskiftet med ler og har et lavere CO2 aftryk. Dengang var det et utestet produkt og ikke særlig kendt. Siden man gik i gang er produktet blevet et standardprodukt, og det nye CALLISTE er undervejs. Samtidig har BIG arbejdet med at reducere det operationelle carbon i huset både i husets design og ved ventilerede facader, masser af dagslys, opvarmning og køling af bygningen ved jordvarme, der hentes op gennem betonsøjlerne.
Konklusionen på dagen syntes at være, at beton helt sikkert vil være en del af fremtidens byggeri, men kun når det er nødvendigt og i et trimmet design, og med brug af mere genbrug.
Læs mere om nye metoder inden for beton