Branchedirektør: Krav til LCA-beregninger skal give mening

Siden årsskiftet har der været myndighedskrav om, at bygherrer skal udføre en LCA-beregning for byggeriets C02e-belastning – altså belastningen af både C02 og andre drivhusgasser. Det er ikke problemfrit - data til beregningerne kan nemlig være komplicerede at finde og indarbejde i beregningerne, og det ekstra arbejde koster penge og går fra den tid, man kan bruge på byggepladserne.

Men dokumentationen er nødvendig – den skal blot udføres ordentligt og ud fra krav, der giver mening, siger Henrik Garver, der er administrerende direktør i  Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

– Det er er positivt, at man skal dokumentere blandt andet klimabelastning i det byggede miljø, for det er en del af en vigtig indsats. Det handler både om at leve op til Parismålsætningerne, om bæredygtig udvikling og om at sikre, at vores planet også er beboelig for fremtidige generationer. Men vi skal se på, hvordan kravene er sammensat og hvilke metoder vi bruger til at indsamle data, siger han.

Han peger på, at dataindsamlingen kræver et øget fokus på digitale løsninger – og et fokus hos virksomhederne på at dele oplysninger, så den samme dokumentation for enkeltprodukter kan anvendes flere steder.

– Det er virksomhederne heldigvis selv opmærksomme på. Alle vil selvfølgelig gerne være bedre end konkurrenterne, men i hvert fald på rådgiverområdet er der en stemning af, at man gerne vil videndele, så man kan regne ud fra det samme grundlag, siger han og fremhæver det digitale værktøj LCA Collect., der er gratis i en basisversion.

Det er initieret af COWI og Arkitema og færdigudviklet af en række af branchens virksomheder med støtte fra Realdania. Rådgivere, bygherrer, håndværkere og andre aktører kan i værktøjet let sikre, at alle LCA-data kommer med i projektet - og hjælpe hinanden med at gøre beregningsprocesserne for det enkelte projekt lettere.

 

 

Offentligt fokus

Det er dog også vigtigt, at offentlige myndigheder og producenter kommer på banen, understreger han.

Han efterlyser en national database med de LCA-data, kommunerne modtager ved ibrugtagningstilladelsen af et byggeri.

– Det vil gøre det lettere for bygningsejere og for rådgivere og entreprenører at benchmarke forskellige bygninger op imod hinanden, for lovgiverne at stille realistiske men ambitiøse krav til fremtidige stramninger baseret på et stærkere faktuelt grundlag, og for myndigheder i forhold til kontrollen af de indkomne LCA-beregninger, siger Henrik Garver.

 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har sammen med andre parter i branchen i regi af Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri sendt forslag om en sådan database til Social- og boligstyrelsen, der er myndighed for området. Ifølge et debatindlæg fra foreningen har styrelsen afvist at stå for opgaven, fordi der ikke er en politisk aftale om det – og derfor ikke afsat økonomi eller ressourcer.

– Det handler i høj grad om økonomisk prioritering, og vi håber, at det bliver taget alvorligt politisk, for kravene til LCA-beregninger flytter branchen, og kravene skaber klarhed. I dag oplever vi, at bygherrer som gerne vil gøre det godt for klimaet, stiller krav om meget omfattende LCA-beregninger allerede tidligt i en projektkonkurrencefase. Det kan være voldsomt tidskrævende og fordyrende, uden at det skaber væsentlig værdi, og reelt kunne der på dette tidspunkt nøjes med et overslag, baseret på erfaringer fra tilsvarende byggerier; og det ville være lettere med en database. Den ambitiøse bygherre kunne så stille specifikke krav til det endelige projekt – og her ville den ekstra indsats virkelig kunne gøre en forskel.

 

Henrik Garver slår en positiv tone an, når det handler om fremtiden for LCA-beregninger.

– Jeg er sikker på, at digitaliseringen vil kunne løfte udfordringen, efterhånden som vi får bedre softwareløsninger og mere og bedre producentdata om de materialer vi anvender i byggeriet. Mit indtryk er, at branchen både vil og kan tage udfordringen op, og skabe byggeri med langt lavere klimaaftryk end vi ser i dag. Men lovgivningen skal følge med. Og de reguleringsmæssige rammer og værktøjer skal hele tiden kunne understøtte udviklingen.