Radonsikring med Jackon Radon Solution
Byggebranchen mangler afgørende viden om radonsikring
Manglende viden i byggebranchen om radonsikring betyder, at radon florerer i vores bygningsmasse som en økonomisk og sundhedsmæssig tikkende bombe, fortæller Martin Bendix, projektrådgiver hos Jackon Danmark A/S.
Jackon har gennem mange år i byggebranchen opbygget kvalificeret viden om radons påvirkning af indeklima og sundhed samt løsninger, der sikrer mod indtrængning. De oplever dog, at der florerer forældet viden om bygbar radonsikring både blandt udførende og projekterende.
Uden korrekt sikring bliver bygningsmassen en radonstøvsuger
Radon trænger ind i boligen via revner og sprækker pga. trykforskellen mellem inde i bygningen og under boligen. Sikring mod radon kan ske enten ved tætning eller trykudligning. Jackon anbefaler, at man gør begge dele.
- Der kan opstå udfordringer, når forskellige faggrupper er inde over et projekt. Håndværkere kan komme til at gennemhulle radonsikringen uvidende om, at det lukker radon ind. Vi ser også eksempler på, at nogle skærer hul i dugen, hvis der er kommet vand på for at slippe det ud, og glemmer at tætne den. Det er derfor en udsat foranstaltning, hvor det ret sent i byggeprocessen kan gå helt galt, fortæller Martin Bendix.
Aktivt suglag med Jackon Radon Plade og Jackon Radon Connect.
Jackon tilbyder en komplet testet løsning
Det foreskrives, at man radonsikrer en bygning ved enten tætning eller trykudligning. Jackon tilbyder en komplet testet løsning med høj garanti og lang levetid.
- Jackons radondug er af robust kvalitet og kan i sig selv være nok. Men kommer der brud i monteringen, giver et suglag med Jackon Radon Plade og Jackon Radon Connect en ekstra tryghed. Vi anbefaler derfor altid disse løsninger sammen – eller som minimum at benytte radonpladen. Med suglaget kan man efterregulere, hvis radon bliver for høj i indeklimaet, fortæller Torben Sørensen, salgschef hos Jackon Danmark A/S.
Det kan blive en dyr fornøjelse at glemme radonsikringen
Viser det sig, at radonniveauet overskrider Bygningsreglementets grænseværdi på 100 Bq/m³, vil ansvaret blive pålagt den, som har bygget bygningen.
- Den, der er står med ansvaret for byggeriet løber en stor økonomisk risiko ved ikke udføre den korrekt. Mange tror, at et solidt betondæk er tilstrækkeligt til at radonsikre, men er uvidende om de krav, der skal overholdes.
Som regel overholdes krav til tykkelsen, styrken og til revnearmering i betondæk. Derimod er det sjældent, at man overholder SBi’s anbefaling om feltstørrelser på 25-30 m2 med dilatationsfuger og membran i alle feltsamlinger.
Det er endnu ikke lykkes os at finde et projekt, der overholder denne anbefaling, så man undgår svindrevner, siger Martin Bendix.