Bygninger kan rejse mennesker og samfund fra slum og krig

Da Byggeri+Arkitektur laver en interviewaftale med Arkitekter Uden Grænser er det for at tale om bygningen i halmmoduler til genopbygningen af Ukraine. I Nørrebrokontoret på øverste etage er det en meget glad CEO Anton Ryslinge, der byder på te. For da har den humanitære organisation næsten lige fået at vide, at de bliver tildelt Dreyers Fonds Pris, som er Danmarks største arkitektpris, på én mio kr.

 

– Det er vi selvfølgelig super stolte over. Vi har ikke fået prisen for et enkelt værk, men for vores bagkatalog og fordi Dreyers vil give os et solidt boost fremad. Så det er en kæmpe blåstempling af vores arbejde igennem mange år. Vi har jo levet lidt som en skygge i arkitektmiljøet og i 15 år bare knoklet på med frivillig arbejdskraft, siger Anton Ryslinge.

 

Foto af EcoCocoon

 

Anton Ryslinge

Why give a shit?

Det er den catchy titel på Arkitekter Uden Grænsers pavillon ved BLOX til UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Pavillonen formidlede, hvad en sanitetsbygning kan skabe af udvikling og skubbe til ressourcer og sundhed i slumkvarteret Kinawataka i Uganda.

 

– ¼ af verden bor i slum. Folk bliver fastholdt i en fattigdomsspiral, og de bliver syge på grund af slummen. Jeg tror, at hvis vi kan knække koden i slumarbejdet, og kan vi reproducere de tanker andre steder, kan vi rykke på meget.

 

For Arkitektur Uden Grænser er bygninger et redskab til at skabe udvikling.

 

– Jordrettigheder er en stor ting hos os, og vi arbejder bl.a. med at lave lokalplan for et slumområde med gader og veje og får den processet i det politiske system. Når en lokalplan er på plads, kan vi gå til borgerne og sige, at når du har boet her i tredive år, så har du vundet hævd på jorden og du har ret til et skøde på din ejendom. Hvis et slumkvarter er på en lokalplan, er der også større sandsynlighed for, at kommunen vil servicere det med f.eks. strøm, veje osv. Derved kan disse projekter på lang sigt få rigtig stor indflydelse for mange mennesker.

 

– Klimaudforinger rammer også utrolig hårdt i fattige slumkvarterer, hvor det kan være svært at følge med i forhold til diger og havstigninger, og klimaudfordringer giver tørke, så madpriserne stiger i slumkvarterer og giver sult. Folk er, alt andet lige, bedre stillet i en krisesituation når de har ret til deres jord og boliger.

Foto af Arkitekter Uden Grænser

 

Lokale skal kunne se sig selv i projekterne

Med 350 medlemmer, hvoraf cirka 30 er aktive på projekterne, arbejder organisationen for at skabe bedre levevilkår, rettigheder, ordentlige boliger, sundhed og sociale funktioner i udsatte områder. Det kan være børnehaver i fattige kvarterer, huse for andre NGO’er der synliggør deres sag. Cykelkultur i cubanske byer. Sanitetsbygninger. Eller det kommende forsamlingshus i Ukraine, der bliver bygget af en moderne type præfabrikerede halmmoduler for at sætte fokus på hvordan biobaseret byggeri kan bidrage til en grøn genopbygning.

 

Alle projekter bliver lavet i samarbejde med lokale kræfter. Arkitekter i Danmark tegner, men byggeriet realiseres af lokale. Det er sjældent, at man rejser ud i længere perioder.

 

– Det er vigtigt for os, at vores lokale partnere er med. Så kan det godt være, at tingene ser anderledes ud, når de bliver bygget end det vi har tegnet, fordi der kommer lokale tanker og holdninger ind, og lidt improvisationer under opførelsen. Men vi har fokus på, at det vi laver skal være godt og se flot ud, fordi vi vil gerne signalere, at f.eks. beboerne i slum også er medborgere og kan bidrage til at forbedre deres eget miljø. Når vi laver tingene i fællesskab, får vi alt muligt andet med i posen end bare byggeri, f.eks. i form af lokal stolthed, følelse af ejerskab og fornyet engagement i at skabe en bedre hverdag. Sanitetsbygninger lavet i samarbejde med lokale borgere, er reelt livreddende og sundhedsskabende byggerier. Og vi har mange andre eksempler på, at vi kan bakke op om lokal udvikling via bedre fysiske rammer.

 

Halmbyggeri i genopbygningen af Ukraine

Fælleshuset til byen Voznesensk i Ukraine er tegnet af tre ukrainske arkitekter, der under krigen er rykket til Danmark og arbejder på danske tegnestuer.

 

– Vi håber, at bygningen får stor opmærksomhed. Huset bygges af halmmoduler leveret af EcoCocon Danmark, fordi halm jo er en lokal ressource, der oplagrer CO2 hurtigere end træer. Vi ved godt, at i genopbygningen er det de store spillere, som sætter dagsordenen. Så med dette byggeri forsøger vi at vise, at også biobaserede byggematerialer kan spille en rolle. Da kommunikationen derfor er en stor del af projektet, er vi virkelig glade for, at huset får en super fin placering, lige over for byens rådhus. Og vi satser på at give det noget visuel power for at nå længere ud med budskabet om biobaserede byggematerialers potentiale.

 

Foto af Arkitekter Uden Grænser

Udvikling i et slumkvarter kan starte med toiletter

Arkitektur kan gøre rigtig meget for folk, der er udsatte, pointerer Anton Ryslinge:

 

– Det sidste hus vi byggede er en sanitetsbygning med offentlige toiletter og bad. Huset producerer samtidigt biogas af al afføringen, og gassen kan vi sælge og derved medfinansiere bygningens drift.  Den skaber både sundhed, et fælles mødested og en mulighed for en virksomhed i slumkvarteret, der skal drives af et lokalt kooperativ.

 

Vil gerne gøre endnu mere

En nyligt indgået samarbejdsaftale med Arkitektforeningen har skubbet Arkitekter Uden Grænser ud, hvor flere ser dem. 

 

– Vi er blevet mere synlige. Eksempelvis med pavillonen ved BLOX til Verdenskongressen. Med støtte fra Dreyers Fond har jeg efter 15 år fået mulighed for at være tre år her på fuld tid, og vi har fået en kommunikationsmedarbejder på ti timer, som får flere nyheder ud. 

 

På hvad det er, organisationen er blevet gode til i tidens løb, svarer Anton Ryslinge:

 

– Vi har øvet os i at få en tjekket projektproces og er blevet gode til at hive dygtige folk ind i et projektteam, styre og forventningsafstemme. Desuden er vi blevet gode til at udvikle egne projekter, hvor vi arbejder strategisk og har et mere langsigtet perspektiv.

 

– Prisen på 1 million kroner muliggør, at vi kan udvikle os som organisation og ansætte nogle folk på deltid. Vi har mange ressourcer, mange frivillige og mange projektideer, og med dette skub kan vi gøre meget mere.