Chart skaber rum til at eksperimentere med arkitektur

Der er kommet en øget opmærksomhed på biobaserede materialer både blandt arkitekter, designere og kunstnere.

Dette var tydeligt, da kunstbegivenheden Chart blev afholdt i den sidste weekend i august. Traditionen tro blev fem pavilloner opført i Charlottenborgs gårde, hvoraf en blev kåret som årets vinder.

 

Ifølge Charts direktør Nanna Hjortenberg lå der et stort potentiale i at stille netop denne opgave.

- I vores samtid har vi en generel forståelse for, at bioarkitektur er noget, vi skal have mere af – at det er den vej, vi skal gå.

Men hvordan skal vi gøre det? Det var et oplagt emne for os at tage fat i, for vi har brug for nogen til at afprøve de metoder, der endnu ikke er helt modne til at blive implementeret i stor skala, og eftersom pavillonen er en midlertidig konstruktion, kan arkitekterne bruge den til at eksperimentere.

Som typologi placerer pavillonen sig i feltet mellem objekt, installation og funktion. I Chart har vi en ambition om at sætte os på den her trebenede taburet og ryste lidt i den for at se, hvor langt den kan bære.

 

 

Tradition og innovation

Temaet ”Bio Architecture” blev undersøgt på mange forskellige måder i de fem pavilloner. Charts gæster kunne opleve poetiske fortolkninger af forholdet mellem bygning og landskab og nye materialer så som tekstiler podet med mycelium og skærme af gelatine.

Førstepræmiemodtageren, The Bio Sack Pavilion, rummede både materialeundersøgelser og metaforiske overvejelser, men adskilte sig især ved at genfortolke en traditionel, dansk typologi, nemlig det læsøske tanghus.

Det kan måske virke paradoksalt, at en traditionel byggeteknik hædres for at være innovativ, men for det vindende arkitekthold, bestående af Anders Lynderup, Marie Louise Thorning og Michael Skov, behøver de to aspekter ikke udelukke hinanden. For som Michael pointerer, er der gode argumenter for at se bagud, når vi skal bevæge os fremad:

- De seneste år er der opstået en forestilling om, at nyskabelse skal komme fra noget nyt. Midt i al den innovation, glemmer vi ofte traditionerne. Personligt tror vi på, at nyskabelse lige så godt kan komme fra at genbesøge gamle metoder. I vores pavillon genbesøger vi præmissen om at designe ud fra begrænsede mængder – ud fra det, der er tilgængeligt.

På Læsø var det en nødvendighed, der formede arkitekturen: Man kunne ikke bare sejle byggematerialer ind på øen, og var derfor nødt til at bruge de lokale ressourcer. I dag begynder vi igen at få større forståelse for, at vores ressourcer er begrænsede.

Vinderpavillonen påpeger, at mange af vores førindustrielle byggeteknikker i virkeligheden kan forstås som en form for bioarkitektur.




Uanset om man er fortaler for, at fremtidens udfordringer skal løses ved at opfinde nye teknologier eller ved at genopdage gamle, er det tydeligt, at naturressourcernes tilgængelighed kommer til at spille en væsentlig rolle.

Men begrænsninger kan også blive en katalysator for udvikling. Derfor er det vigtigt, at der er platforme til at eksperimentere.