Foto af Niels Nygaard
Harmonikahusene sætter musik til studieboligen
Med 700 boliger til studerende og unge professionelle er EFFEKTs Harmonikahusene på Frederiksberg første trin i masterplanen for et levende og inviterende campusmiljø.
Foto af Niels Nygaard
Tilbagetrukket langs den trafikerede Åboulevard på Frederiksberg har tegnestuen EFFEKT tegnet et nyt boligkompleks, der omsætter idéen om mikroboliger til en boligform præget af kvalitet, lys og fællesskab. Harmonikahusene rummer i alt 701 boliger og forener kompakt boligbyggeri med store fællesrum, grønne arealer og en tydelig forankring i byens historiske kontekst.
Ambition har været at skabe et levende, grønt boligområde, hvor funktioner åbner sig mod byen og inviterer til brug – også for flere end beboere og studerende.
Byggeriet er udviklet af NREP og huser både UMEUS’ studieboliger og Nolis boliger til unge professionelle. Med sin rytmiske zigzag-facade – der har givet byggeriet sit kaldenavn – forholder Harmonikahusene sig nænsomt til Frederiksbergs urbane natur og refererer både til klassiske rødstensbyggerier samtidig med at skabe plads til grønne gårdrum og taghaver.
Små boliger med høj livskvalitet
Hver lejlighed er kompakt, men får tilført en overflod af naturligt lys takket være bygningens skulpturelle form og skræddersyede karnapper med indbyggede bænke. Karnapperne fungerer som både ventilationsløsning, læsekrog og social niche, og bliver boligens naturlige samlingspunkt.
- Tanken var at undersøge, hvordan vi kan skabe tiny homes af høj kvalitet – der kan forbedre livskvaliteten, selvom vi reducerer antallet af kvadratmeter pr. person. Det specialfremstillede karnapvindue blev det centrale arkitektoniske element. Det bringer direkte sollys ind i hjem, der ellers ville være mørke, skaber en indbygget bænk, hvor fem eller seks studerende kan dele et måltid, og integrerer naturlig ventilation uden støj fra byens infrastruktur. I én gestus adresserer det tre af stedets største udfordringer inden for urban mikroliv: generøst dagslys, plads til social interaktion og akustisk komfort, fortæller Tue Hesselberg Foged, medstifter og kreativ direktør i EFFEKT, i en pressemeddelelse.
Foto af Justin Gödke
Fællesskab som bærende princip
Ud over de enkelte boliger er Harmonikahusene struktureret omkring en række fælles faciliteter, der understøtter både det gode naboskab og et aktivt byliv. I stueplan skaber transparente facader kontakt mellem ude og inde og huser funktioner som caféer, studieområder, mødelokaler og et træningscenter. Bygningens tilbagetrukne placering skaber samtidig en grøn buffer mod Åboulevard og beskytter mod trafikstøj.
To gennemgående grønne gårdrum og intensive taghaver understøtter det sociale liv i bebyggelsen og tilbyder visuel kontakt med naturen – selv fra de lavere etager. Desuden kobler projektet sig direkte på Den Grønne Cykelsti og understøtter en bilfri, aktiv hverdag med nem adgang til Københavns uddannelsesinstitutioner.
Bycampus i flere faser
Harmonikahusene er første etape i den større helhedsplan for Frederiksberg Bycampus, der også omfatter Ny Prins Henrik Skole (tegnet af Holscher Nordberg), en idrætshal og rekreative grønne områder. EFFEKT har været hovedarkitekt på masterplanen, der er tænkt som et åbent og integreret campusmiljø, hvor studieliv, byliv og landskab bindes sammen.
Fakta om Harmonikahusene (UMEUS + Noli)
Typologi: Studie- og ungdomsboliger, erhverv, caféer, fitness og detail
Boligenheder i alt: 701 (543 i UMEUS og 158 i Noli)
Areal: 23.140 m²
Periode: 2017–2024
Bygherre: NREP
Arkitekt og landskab: EFFEKT
Ingeniør: Artelia
Totalentreprenør: CG Jensen
Landskab og beplantning
209 træer (heraf 93 i UMEUS’ gårdrum)
430 buske
580 klatreplanter
1.210 m² beplantede bede med stauder, græsser og urter
570 m² intensive grønne tage med haver og plantekasser
255 m² ekstensive tage med sedum
Yderligere beplantning langs Den Grønne Cykelsti, Campuskanten og Strædet
Læs flere artikler om byudvikling med fokus på traditioner og innovation
